Den danske model skal forsvares:

Nej til et Ryanair-samfund

1. maj. Løndumping og udfordringen af ’Den danske model’ var i fokus på en ellers festlig dag i LFS.

Tekst og fotos : Jon Arskog

Fra morgenstunden så det sløjt ud med tilslutningen, men lidt opad formiddagen var gården mere fyldt end vanligt på en 1. maj. Og der var arbejdskamp i luften.

Dagens hovedemne var kampen for Den danske model, der for tiden udfordres af ikke bare Ryanair, men også andre private foretagender, der ikke respekterer den aftalebaserede model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab finder fodslag om at udføre opgaverne til gavn for alle parter – og ikke mindst samfundet.

Således indledte formand for Almenområdet i LFS, Thomas Enghausen, talerækken med at sætte fokus på ikke bare Ryanairs indtog i Københavns Lufthavn – også private børnepasningsvirksomheder, der ikke respekterer Den danske model og underbetaler deres medarbejdere er i vækst.

Det sker blandt andet i nedlagte butikslokaler, der slet ikke er indrettet til formålet og på vilkår for medarbejderne, der er under al kritik.

”De har ikke overenskomst. Der er tilfælde, hvor lønnen for både pædagoger og medhjælpere er lavere end dagpengesatsen og hvor pensionsprocenten er nul. Fælles for dem er, at de modtager offentlige tilskud på tusindvis af skattekroner pr. barn - måned efter måned! Vi har gentagne gange rettet henvendelse til dem for at tegne overenskomst. Nogle afviser prompte, mens andre indleder forhandlinger,” fortalte han og opfordrede til at fagbevægelsen i højere grad ruster sig til at tage kampen op.

”Pointen er, at hvis vi ikke som fagbevægelse er klar til at rykke ud året rundt, så bliver vi løbet over ende inden for en årrække. Kæmper vi ikke imod privatisering og private uden overenskomst, så får vi et råt arbejdsmarked med prekære stillinger. Et arbejdsmarked, hvor man må have to eller flere jobs for at få råd til dagen og vejen. Får de private aktører held til at åbne endnu flere institutioner, så er næste skridt, at vi ser store udenlandske firmaer slå sig ned i København for at drive daginstitutioner,” sagde han og pegede på Frederiksberg, hvor man har besluttet at forsøge at udlicitere en daginstitution på forsøgsbasis.

”Men hvad har det med 1. maj at gøre? Det har det med 1. maj at gøre, at det viser, at der er behov for at vi står sammen på det danske arbejdsmarked – uanset om det er på rød stue eller i 10 km’s højde.”

”Rundt om i landet beslutter kommunerne at boykotte Ryanair. Hvis de kan beslutte det, hvorfor kan de så ikke beslutte at sige nej til daginstitutioner uden overenskomst? Der er ingen forskel,” sagde han.

Dermed var der en fin kobling til dagens hovedtaler Anders Mark Jensen fra Flyvebranchens Personale Union, der som endog meget lille fagforening er taknemmelig for den støtte de har opnået fra andre faggrupper – herunder LFS - i deres kamp mod forringede vilkår for luftfartens ansatte.

”Vi er en formand, en næstformand og tre ansatte. Vi står over for et af Europas største flyselskaber målt på passagerer og samtidig en af den vestlige verdens mest kyniske spillere, nemlig det irske selskab Ryanair. Vi kan ikke klare den kamp alene. Vi har brug for jer, og vi har brug for resten af danskerne. For det er en sag, der kommer os alle ved, om vi vil det eller ej,” sagde Anders Mark Jensen blandt andet i sin tale og høstede bifald fra gården.

”Vi er oppe mod et selskab, der har det som sin erklærede mission at modarbejde fagbevægelsen og kollektive overenskomster. De ønsker med andre ord at gå hele vejen for at undgå den danske model. De ønsker et ureguleret arbejdsmarked, kun efter deres behov. Hvis det bliver udfaldet, så er det starten på enden på det arbejdsmarked vi kender. Ja, på den danske model. Utrygheden og usikre ansættelsesforhold kommer, hvis Ryanair vinder sagen,” sagde han og refererede til sagen i Arbejdsretten for fagbevægelsens ret til at indlede sympatikonflikt mod Ryanair.

Han pegede på, at det er nødvendigt at få befolkningen med, hvis Ryanair skal have sat stolen for døren og tvinges til overenskomstbordet.

”For at styrke vores kamp mod de dybt kritisable arbejdsforhold, skal vi have befolkningen med os. Da McDonalds indgik overenskomst i Danmark var det afgørende, at fagbevægelsen havde befolkningens opbakning. Det gav det nødvendige pres. Vi skal have danskerne til at tage aktivt stilling til Ryanair og sige klart til dem: Tegn nu den overenskomst,” sagde han til et enigt publikum.

”Tusind tak for jeres støtte! Den er vi dybt taknemmelig for. Og husk: Hvis alle fik løn som hos Ryanair, havde ingen råd til at flyve,” sluttede han med henvisning til det budskab LFS søsatte, og som nu er blevet slagordene for hele kampagnen mod Ryanair og andre aktørers udfordring af Den danske model.

Også PLS bidrog med opfordringer til Solidaritet – i deres optik også med de studerende.

Og således forløb en dejlig og på mange måder traditionsrig formiddag med morgenmad, sang, taler, Pingholms Disciple og Øglegøglerne. En skål blev det også til, da fadøllet også flød fra Hancocks haner.

Og så blev det tid til det fælles optog op ad Rosenvængets Allé til Fælledparken, regnskyer og de store starutters taler. •