Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Frydlege – leg som social inklusion og resiliens
Af Anne Bovbjerg
Anne Bovbjerg har i mere end 20 år arbejdet med udsatte børn og familier, der har været præget af sygdom, sorg og kriser. I sin terapi har hun som socialpædagogisk strategi haft fokus på børns brug af leg. I denne bog fortæller forfatteren om legs betydning for børns udvikling.
”Uden leg er et barn socialt handicappet resten af livet, og netop derfor er det så vigtigt, at vi voksne opfordrer og hjælper børn til at lege,” siger Anne Bovbjerg.
Frydenlund
169 sider
Pris 169 kr.
Digital pædagogik
Af Erika Brandt m.fl.
Denne bog sigter mod at formidle den viden, pædagoger og pædagogstuderende har brug for, når de træder ind i den mediepædagogiske arena. Bogen indeholder relevant forskning om leg og mediekultur. Den præsenterer forskellige pædagogiske handlemåder indenfor emner som fx eksperimenterende pædagogik med fokus på kommunikation gennem sociale medier.
Bogen indeholder fire forskellige videoer og 23 øvelser til brug i det pædagogiske arbejde.
Systime
130 sider
Pris 130 kr.
De første år i skolen – efter reformen
Af Anne Knudsen og Caroline Jacobsen (red.)
I de første år i skolen lægges fundamentet for hele barnets skolegang. Barnet bliver til elev og bliver mødt med en række nye forventninger og krav til, hvad det skal lære- ikke bare fagligt, men også personligt og socialt. Denne bog præsenterer med sine 23 artikler væsentlige temaer omkring de første år i skolen. Bogens målgruppe er professions-, diplom- og kandidatstuderende og pædagogisk personale, der skal sørge for, at der er gode vilkår for børnene de første år i skolen.
Billesø & Baltzer
288 sider
Pris 298 kr.