Foto: Jon Arskog

Speciallederne fik positiv respons på tillidsoplæg

Tillidsdagsorden. Direktør i Socialforvaltningen i København, Anette Laigaard, er positiv over for specialområdets ledersektionsoplæg om ledelse i en tillidsbaseret organisation. ”Det matcher langt henad vejen vores ledelsesgrundlag og de fem principper for tillid,” sagde hun.

Tekst og foto: Jon Arskog

Forud for deres generalforsamling den 21. april havde Specialområdets ledersektion inviteret direktør i Socialforvaltningen Anette Laigaard til debat om ’ledelse i en tillidsbaseret organisation’ – det arbejdspapir, som ledersektionen har udarbejdet om, hvilke kompetencer der skal til for at kunne bedrive tillidsbaseret ledelse.

Anette Laigaard holdt et oplæg om, hvordan hun ser på spørgsmålet og de udfordringer organisationen står med i forhold til implementeringen af tillidsdagsordenen. Hun forholdt sig positivt til ledersektionens oplæg til samarbejdet om at bringe tillidsdagsordenen helt ud på arbejdsgulvet – niveau 4 og 5. Hun anerkendte nogle af de udfordringer, som ledersektionen i den forbindelse peger på og lyttede positivt til de mere generelle bekymringer fra hverdagen, som de i omegnen af 50 fremmødte ledere og mellemledere luftede.

”Det er tydeligt, at mange ikke oplever, at tillidsreformen er rullet ud. Det skal vi have gjort noget ved,” sagde hun, men gjorde opmærksom på, at grundlaget for at praktisere god ledelse i en tillidsbaseret organisation er tilstede både i form af de ledere, der findes i systemet, men også i forvaltningens ledelsesgrundlag.

”Vi har et godt grundlag at arbejde ud fra, men vi skal længere ned,” sagde hun og pegede på, at der er nogle rigtig gode pointer omkring de kompetencer, der er nødvendige for at lede i en tillidsbaseret organisation i ledersektionens arbejdspapir, som godt kan tænkes ind i rekrutteringssammenhæng, og som man også skal arbejde med opkvalificering indenfor.

Hun var ret klar på, at centerfællesskaberne skal være præget af høj grad af indflydelse – også for niveau 4 ledere. Det skal være et lederteam – og altså ikke en miniforvaltning, var hendes pointe. Hun pegede på, at der allerede er tiltag til at opkvalificere aktørerne i MED-systemerne, så de kan være mere aktive i den demokratiske proces om udvikling af centrene.

Foto: Jon Arskog

Problemer skal løses

Et andet punkt, som speciallederne peger på i arbejdspapiret er ledernes arbejdsmiljø. Her anerkender Anette Laigaard, at det kan være relevant at få kigget på hele området omkring krisehjælp til stressramte ledere. Hun tænkte også i en egentlig task-force funktion centralt til ledere der oplever, at opgaverne er ved at vokse dem over hovedet. Samtidig pointerede hun, at tavshedskulturen – det tabu, som kan relatere sig til stress og som lægger hindringer i vejen for, at lederne kan få hjælp til at bryde en ond cirkel, skal nedbrydes. Hun peger på, at det er vigtigt, at lederne selv tager initiativ til at få hjælp.

Debatten rundede også problematikker fra hverdagen, som Anette Laigaard noterede sig og ville tage med hjem til videre bearbejdning.

Hun lyttede således til kritik af CSC-systemet, hvor hun var meget klar og præcis. De problemer der er med CSC skal løses, så medarbejderne ikke skal bruge så urimelig lang tid på teknik der ikke fungerer.

Hun var også med på, at der stadig er brug for at sanere i procedurer og dokumentationskrav – også i dem der ikke er stillet centralt, men er opstået på institutions- eller centerniveau.

I forhold til kritik af Forandringskompasset medgav hun, at det må afklares om Forandringskompasset fortsat skal anvendes som et krav eller om det skal være op til den enkelte institution at bruge det.

Kritikken af det ’dobbelte tilsyn’, der ligger i både at have akkreditering og et socialt tilsyn anerkendte hun som uhensigtsmæssig, alligevel er det – i hvert fald indtil videre – sådan det er. Det betyder dog ikke, at det skal være sådan til evig tid, lod hun forstå.

Fra salen lød der en stærk anbefaling om at bevare efteruddannelsesmulighederne som også er tilstede nu. Der var også en anbefaling til ikke kun at se på niveau 3- og 4-ledelse, men også niveau 2. Det konstateredes, at der hvor der er problemer i forhold til tillidsreformen er det ofte personbåret. Derfor var der et ønske om, at de krav der stilles til ledere og ledelse skal være konsistente i hele organisationen.

Sidst men ikke mindst var der et forslag om, at centrene fik mere frirum til at kunne udvikle sig lidt forskelligt, og at forvaltningen i stedet fik en udpræget stærkere faciliterende karakter.

Tre mellemledere i bestyrelsen

Den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling bød på implementering af beslutningen på repræsentantskabet om at inddrage mellemlederne i ledersektionen. Derfor skulle det besluttes frem til den næste ordinære generalforsamling i maj 2016 at udvide bestyrelsen til otte medlemmer og ikke som hidtil fem.

Den beslutning blev truffet og derefter skete der valg af tre mellemledere til bestyrelsen. Således består bestyrelsen frem til maj 2016 af Formand Grete Bøegh Svendsen, HB-medlem Gitte Thøgersen, Ann Kristine Beck Frugaard, Henrik Velin Nielsen, Karin Hansen, Kate Holmgaard Jensen, Kurt Juul Carlsen og Rikke Overskov Brishøj.

”Vi mener, at det i og med at afdelingsledere også har et stort ledelsesansvar og løser mange opgaver der er helt sammenlignelige med institutionsledere, så har de også en plads i vores ledersektion. Og så mener vi jo også, at vi som lederstemme er stærkere – jo flere vi er,” sagde en tilfreds formand for ledersektionen på Specialområdet, Grete Bøegh Svendsen. •