Småt nyt

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

Fodbold som forebyggelse – Efterårscup 2005 i Nørrebrohallen

Igen i år arrangerede Københavns Kommunes gadeplansinstitutioner, Gadepulsen og Københavnerteamet foruden en række frivillige en stor fodboldturnering i Nørrebro Hallen for børn og unge fra 9 til 17 år. Det er nu 6. år, at det traditionsrige arrangement blev iværksat. Over tusind unge fra København og omegn langt den overvejende del af anden etnisk oprindelse end dansk mødtes mandag den 17. oktober og de følgende fire dage afviklede de efterårscuppen i en god og sportslig ånd.

Størstedelen af de unge deltagere er forenings- og klubløse, som ofte har svært ved at få tiden til at gå i skoleferierne. Erfaringerne har vist at kriminaliteten i København stiger i de skoleferieperioder, hvor der er færrest tilbud i form af aktiviteter til de unge. ”Vi mener at dette arrangement er en stor succes, da der udover den sportslige oplevelse, er fokus på udvikling af de sociale kompetencer, som ansvar – sammenhold – fair play – netværk på tværs af bydelen, etc.”, siger Ali Haseki gadeplanskoordinator i Gadepulsen.

Institutionerne Åkanden, Regnbuen, Himmelblå og Grostedet, børneinstitutioner i Tingbjerg, har gode resultater med en tidlig indsats for socialt udsatte børn. For penge fra de såkaldte sociale kompensationsmidler har institutionerne vist positive resultater med en tidlig indsats for at løse sociale problemer hos udsatte børn. De har brugt pengene på bl.a. sprogstimulering og sprogindlæring og udvikling af lege.

”De har dokumenteret, at det kan nytte, når institutioner med mange børn med en belastet baggrund får et ekstra tilskud til at gøre noget ved de problemer de oplever i deres hverdag”, siger en tilfreds socialborgmester Bo Asmus Kjeldgaard.

De sociale kompensationsmidler bliver sat af til institutioner for at kompensere for sociale forhold. Pengene er fordelt efter kriterier som etnisk baggrund, antallet af børn med økonomisk friplads, andelen af børn med mindst en forælder på kontanthjælp og andelen af børn med socialpædagogisk friplads. De sociale kompensationsmidler bliver tildelt for to år af gangen. Netop nu beregner Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen hvilke institutioner, der skal have midler i 2006-2007. I alt har 22 institutioner modtaget sociale kompensationsmidler i 2005, syv af dem ligger i Tingbjerg.

Resultaterne i Tingbjerg bekræfter tal fra Socialforskningsinstituttet, som netop har dokumenteret at en tidlig indsats med ekstra tid og ressourcer til arbejdet i daginstitutioner med socialt udsatte børn giver resultater.

Niels Juel - vor største flådefører

Niels Juel står som en af de mest markante skikkelser inden for dansk søkrigshistorie. Netop nu kan du møde ham i en ny udstilling på Orlogsmuseet.

Niels Juel vandt den største sejr, som dansk søkrigshistorie kan opvise, og hans indsats som ådens chef blev af stor betydning for dens videre udvikling. I udstillingen indgår originale genstande i samspil med moderne videoteknik i formidlingen af søslagene. Udstillingen er udarbejdet af den kendte marinehistoriker Niels M. Probst, hvis kendskab til især 1600-tallets skibs- og marinehistorie har skaffet ham international anerkendelse. Grafi ker Anna Falcon Svendsen og videodesigner Niels Bøgh har stået for lay out og animation. Udstillingen kan ses frem til 1. maj 2006. www.orlorgsmuseet.dk (link ikke længere aktivt, red.)

Arbejdsmiljøet påvirker sygefraværet

Når medarbejdere føler sig motiverede og oplever, at de er værdsatte og betydningsfulde i arbejdet, så vil mange være tilbøjelige til at gå på arbejde, selv om de ikke er helt på toppen. Det viser den nyeste forskning.

Dansk forskning peger også på at faktorer i arbejdsmiljøet har en stor betydning for antallet af fraværsdage. Hvis arbejdsmiljøet opleves positivt, så er mange tilbøjelige til at møde op på jobbet trods let sygdom og utilpashed. Et positivt arbejdsmiljø kan være, når man føler sig motiveret, værdsat og betydningsfuld i sit arbejde. Omvendt, hvis arbejdsmiljøet opleves negativt, fx med lav indfl ydelse, vil mange være mere tilbøjelige til at blive hjemme. I Danmark er sygefraværet i gennemsnit ti dage om året pr. arbejdstager. Det svarer til et sygefravær på 4-5 pct. 50 pct sygefraværet er 14 dage eller mindre. Og 50 pct. er langtidssygefravær.

Børns møde med professionelle kunstnere

Mange skoler og daginstitutioner har gode erfaringer med at få besøg af professionelle kunstnere, der både er dygtige kunstnere og dygtige formidlere.

Der er imidlertid også mange skoler og dagtilbud, som er mere usikre på, hvordan opgaven kan gribes an og hvilke kunstnere, man skal alliere sig med. Så nu skal der samles op på de gode erfaringer i to nye publikationer til henholdsvis skoler og dagtilbud, som Børnekulturens Netværk udsender til foråret.

Publikationerne skal indeholde konkrete eksempler fra hverdagen med best practice beskrivelser, vejledning i valg af kunstnere til projekter osv. De skal på den måde fungere som en konkret hjælp og en inspiration, når nye projekter skal i gang.

Læs mere på Netværkets hjemmeside: http://www.boernekultur.dk

Ny pædagoguddannelse på vej?

Det forlyder ”på vandrørene”, at nu skulle et lovforslag om en ny pædagoguddannelse være på vej. Det interessante bliver, om undervisningsminister Bertel Haarder har valgt at lytte til bl.a. de faglige organisationer, inden forslaget blev udarbejdet. Eller om det ligner det forslag, hans forgænger udarbejdede sidste år. Forslaget skal angiveligt sendes i høring i oktober, hvor også LFS/FOA er høringspart. Læs mere på LFS’ web, når lovforslaget er offentliggjort.

Reklamer svækker børns selvværd

En undersøgelse fra Nordisk Ministerråd viser, at børns forhold til deres egen krop påvirkes negativt af reklamer. Det vurderer forældrene i hvert fald, da de 1.300 forældre fra Norge, Sverige, Finland og Danmark i undersøgelsen blivet konfronteret med udsagn om, at reklamer gør børn misfornøjede over deres egen krop. Tre ud af fire danske forældre siger det er er helt eller delvist rigtigt. En af konklusionerne er, at udseendet er et stort diskussionsemne i de nordiske hjem, og at kroppen er et redskab til at formidle symbolske budskaber om, hvem man er.

Bag den nordiske undersøgelse står Ragnhild Brugsdal fra ’Statens Institutt for Forbruksforskning’ i Norge. Hun påpeger, at hovedparten af forældrene på den ene side mener, at det moderne forbrug giver de unge mange udfoldelsesmuligheder, samtidig med at de udtrykker belymring for det kommercielle pres, affødt af forbrug og reklamer. Rapporten kan downloades på www.forbrug.dk

Kongerækken for børn

Takket være en donation fra Lego har Amalienborgmuseet for nylig fået ca. 100 håndlavede figurer som forestiller Danmarks konger og dronninger gennem historien. Figurerne, der overvejende er udført af bivoks, er håndlavede af den fynske præst Orla Petersen, som i de mørke vintermåneder gennem 15 år med største nøjagtighed har søgt at fange hver enkelt personlighed. Smykker, ordner m.m. er fremstillet af sølvpapir og mangefarvet glasperler. De mange fine figurer illustrerer kongerækken på en mere levende måde, end når børnene blot ser navnene i historiebogen. I museets havesal finder man de fem generationer glücksborger slægtsmæssigt forbundet til hinanden, alle med udgangspunkt i det første glückborgske kongepar, Europas Bedsteforældre, Kong Christian IX og Dronning Louise fra 1863 - 1906.

I det tilstødende rum, oprindelig Kong Christians X’s private spisestue, står Oldenborg figurerne. De er mindre end Glücksborgerne og sammen med dem, er der fra Rosenborgs gemmer udvalgt en række genstande, der karakteriserer de enkelte personer og deres samtid. Især hos pigerne vil fem generationers dronningekjoler tage kegler. Kjolerne finder man foran det seneste gruppebillede af den glücksborgske familie forsamlet til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys bryllup i maj 2004. Udstillingen varer til 27.februar 2006, dagligt kl. 10 – 16. Læs mere påwww.amalienborgmuseet.dk

Tidsforbrug og tidsfordriv

Det er ikke mængden af timer, vi bruger på en given aktivitet, som afgør tidspresset, men muligheden for selv at bestemme. Det er en af konklusionerne i en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, som forskerne Jens Bonke og Frederik Gerstoft har lavet. De sammenligner danskernes tidsforbrug og oplevelse af tidspres med tilsvarende undersøgelser fra Australien, Tyskland, Canada, Korea og USA, og de slår fast, at følelsen af at være tidspresset følger med den øgede velstand, men denne følelse lader til at være en pris, man er villig til at betale, hvis man er glad for sit arbejde. Hvor længe man er på jobbet, er ikke afgørende for oplevelsen af tidspres, det er til gengæld den fleksibilitet, man har på jobbet.

Det gælder om at undgå kø-dannelse i antallet af pligter, vurderer de. Det er forpligtelsen som får især kvinders stressniveau til at stige i ”myldretiden”, mens mænd typisk har påtaget sig opgaver i hjemmet, som ikke skal klares på er bestemt tidspunkt. Gør-det-selv projekter kan vente, til der er tid, og hermed undgår mænd den tidsklemme, som mange kvinder sidder i. I Danmark deles mænd og kvinder dog i højere grad end andre steder om oplevelsen af at sidde i et dagligt tidspres. Fritiden er blevet markant mindre siden den seneste tidsanvendelsesundersøgelse fra 1987. Vi sover mindre, læser og slapper af i kortere tid, og ikke mindst bruger vi mindre tid på venner. Til gengæld er børnene blevet opprioriteret, og der ses stadig et par timers tv om dagen.

Krisecenter for mænd

Et nyt krisecenter for mænd, det første af sin slags, står øverst af ønsker til statens satspuljeforhandlinger ifølge borgmester Bo Asmus Kjeldgaard. Et rådgivningssted på Amager har beskrevet det spændende projekt, og ansøgningen har støtte fra et flertal i Familie- og arbejdsmarkedsudvalget. Nu skal pengene til pioner-projektet skaffes.

Målgruppen for det nye center er selvhjulpne mænd, der f.eks. netop er kommet ud af et brudt parforhold, for det er ofte dét, der kan sætte en lavine af følgeproblemer i gang. Efter bruddet har mænd ofte svært ved at bevare kontakten til deres børn og svært ved at passe arbejdet, alt for ofte oplever vi, at den sociale deroute derfra eskalerer voldsomt, fortæller familie- og arbejdsmarkedsborgmesteren. Årligt er der 20.000 skilsmisser og brudte parforhold i Danmark, hver tiende i hovedstaden. Det er fem brudte forhold hver dag året rundt, og i to ud af tre tilfælde sker bruddet på kvindens initiativ.

I de årlige satspuljeforhandlinger skal de fleste af Folketingets partier sammen fordele en reserveret pose penge til sociale formål. Københavns Kommune har tidligere fået opbakning til det synspunkt, at hovedstaden står med helt særlige udfordringer. Rådgivnings- og værestedet Fundamentet på Amager har beskrevet et forslag til et krisecenter med plads til cirka 12 mænd boende ad gangen og relevant fagligt personale tilknyttet.

Målsætning for klubberne

Den nye målsætning for klubberne er nu endeligt godkendt i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Klubberne skal selv udarbejde deres egen version af målsætningen i en kort og læsevenlig udgave til brug for brugere, forældre og andre interessenter. Den enkelte klubs udgave skal afspejle det lokale behov, målgruppen og den valgte prioritering, mener uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard (Enhedlisten)

Om formålet for det pædagogiske arbejde hedder det i målsætningen bl.a., at klubberne skal ”sikre større børn og unge både et sundt og trygt og et udfordrende og eksperimenterende miljø med mulighed for både fysisk aktivitet og fred og ro sammen med andre børn og unge i et samvær med synlige voksne, de kan stole på og være trygge ved. (---) Klubberne skal skabe mulighed for oplevelser og engagement, der øger større børn og unges lyst til at lære, udfolder deres fantasi og opøver til selvstændig vurdering og kritisk stillingtagen. Nutidens klub skal matche nutidens større børn og unge. Nutidens større børn og unge skal opnå kompetencer til at indgå i samfundet på en værdig måde, hvor de kan bidrage til dets udvikling.”

Målsætningen har været i høring blandt interessenterne, bl.a. klubberne, fællesrådet for fritidsinstitutioner og klubber, paraplyorganisationer for de selvejende institutioner, Det rådgivende Integrationsudvalg og SSP. Per Bregengaard er tilfreds med processen og oplever at målsætningen er blevet godt modtaget.