Demonstration på rådhuset

Af Elisabeth Lockert Lange

De halve børn

Næste år flyttes 12 mil.kr. fra fritidshjemmene til skolerne. Det blev der protesteret højlydt og talstærkt over samme dag som næste års budget – med nedskæringer – blev vedtaget.

Gradvist bliver fortovet bag Rådhuset fyldt op med mennesker, pædagogisk personale, forældre og børn. Og da klokken har sneget sig op over halv fire, vandrer alle op af trappen til U&Us udvalgsværelse, hvor budgettet skal diskuteres, inden det skal for politikerne i Borgerrepræsentationen og vedtages.

Det er torsdag den 6. oktober, og udvalgsværelset er så fyldt at mange må stå udenfor. Børnene har taget plads rundt om det ovale bord, på vejen spørger én af dem frimodigt en af politikerne, om det er ham ”der er borgmesteren”.

Det er det, og uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard byder velkommen.

Pia Bah, forretningsudvalgsmedlem i LFS, tager ordet og starter med at rose udvalgets politikere for at de vise at de tænker i børn. For fritidshjem og klubber er jo ikke uenige i at skolerne trænger til et løft, understreger hun. Men i en gunstig økonomisk situation som den kommunen er i netop nu, bør man prioritere anderledes end at tage de penge man gerne vil give skolerne, fra børnenes fritidstilbud.

”Det er bekymrende, når I kun tænker i halve børn. Budgetforslaget betyder at fritidshjem og klubber skal betale en stor del af prisen for at løfte skolerne, nemlig de 12 mill.kr som fritidshjemmene er beskåret med. Sæt i stedet penge af til at tænke i hele børn og et helt børneliv.”

Et børneliv er jo langt mere end skole og indlæring, det handler også om alle de sociale og personlige kompetencer, som børn og unge udvikler i fritiden i fritidshjemmene og klubberne. Men næste år er der en rammebesparelse på 2,5 pct., som institutionerne kan skabe mindre børneliv for.

”I skal sikre økonomi også til børns og unges fritidsliv. Det er ikke længe siden, I besluttede at opprioritere klubbernes indsats for de udsatte børn og gav 4,6 mill.kr. til det arbejde. Nu har I taget de penge tilbage, men I forventer jo at institutionerne alligevel laver det samme kvalitetsarbejde. Det kan de ikke, fortæl os hvilke opgaver det er, de ikke skal løse”, understreger Pia Bah over for politikerne og får en næsten øredøvende applaus som respons. Man kan lige høre Bregengaard i baggrunden sige ”hørt”. Han opremser besparelserne, hvis budgettet bliver stemt igennem. (For at gøre nedskæringerne klart for de ansatte, som vel kender dem alt for godt? Eller snarere for politikerne, som bør kende dem ligeså godt?) Listen omfatter den manglende prisfremskrivning, besparelsen på grund af indkøbsordningen(!), tre ekstra lukkedage og nedskæring med 1 pct. af lønsummen. Samtidig sættes forældrebetalingen kraftigt op, et træk som kan føre til at nogle forældre vælger fritidshjem og klubber fra.

”Helhedsbilledet er ringere og ringere forhold på fritidshjemsområdet. At vilkårene er endnu dårligere ude i landet med SFO’erne er ikke nogen trøst. Børnevag- ten kalder de det nogle steder”, siger Bregengaard.

Nedtur

I børnehøjde opleves nedskæringerne meget konkret: ”I skærer ned på budgettet og vi mister én af vores yndlingspædagoger. Det er nedtur! I må finde et andet område at skære ned på.”

Behøves der overhovedet at skæres ned? Nej mener Bregengaard, sæt dog skatterne op. Ja mener Klaus Bondam fra de Radikale, Jacob Hougaard fra Socialdemokraterne og Majbritt Mamsen fra de Konservative. Ikke fordi de gerne vil skære på fritidshjem og klubber, men fordi de ikke ”må” sætte skatten op og ikke kan ”leve med at skolerne er i knæ.” Det er som altid et spørgsmål om prioritering, og prioriteringerne har været hårde med valg og fravalg, indrømmer de, men i dette år er det vigtigst at prioritere skolerne.

Pia Bah skærer igennem deres prioriteringsovervejelser: ”Pengene var der jo. I har netop valgt at omfordele millioner! Så det handler om viljen.”

Fra forsamlingen hører man: ”brug pengene nu – det er billigere i det lange løb”.

Det gør indtryk på Klaus Bondam, som han udtrykker det, at der er så mange mennesker, voksne som børn, der er mødt op for at protestere, og han lover at være opmærksom på problematikken, ”når vi lægger budget – næste år.” Lad os håbe ”indtrykket” holder så længe…

De andre politikere er enige, de vil også gerne i dialog med fagforeningen om vilkårene i fritidshjemmene, som de er stolte over at København har bevaret. (For mange af os erindres det nu mildest talt som lidt af en kamp at bevare dem, og ikke som noget tilløbsstykke blandt de borgerlige politikere. Men de har jo bestemt lov at blive klogere).

”Tænk på os i Borgerrepræsentationsalen. Men også fremad. Vi er også glade for at bevare fundamentet for selvstændige fritidshjem”, tog Pia Bah imod udmeldingen.

Om en lille måneds tid står vi faktisk alle sammen i den situation at vi skal prioritere, vælge og vælge fra, hvilket parti og hvilken politiker vi mener der bedst kan varetage den kommune, vi bor og arbejder i. En eftermiddag som denne kan man jo have i tankerne når man sætter sit kryds…. Nedskæringsforslaget blev stemt igennem og vedtaget i Borgerrepræsentationen samme aften.

Hvis fritidshjem og klubber var ludobrikker…

Forløbet frem til denne dag har været langt. På sin vis kan man sige at det har varet i flere år – mens salamimetoden løbende har udhulet hverdagen på fritidshjem og klubber.

”Med det nuværende budgetforslag løber bægeret over. Med forringelserne fjerner politikerne de sidste rester af grundlaget for et udviklende pædagogisk arbejde fra de københavnske fritidshjem og klubber. Forslaget vil betyde væsentlige reduktioner af det pædagogiske personale i de eksisterende institutioner og dermed en kvalitetsforringelse i børn og unges fritidstilbud”, siger fællestillidsrepræsentant Marttin Christensen.

Den 3. oktober besluttede tillidsrepræsentanterne ved de kommunale fritidshjem og klubber under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen at de ville møde politikerne ansigt til ansigt før mødet i Borgerrepræsentationen og fortælle dem, hvordan virkeligheden ser ud i institutionerne. Samtidig sendte de dem et protestbrev med en nøje beskrivelse af de faktuelle nedskæringer og en række spørgsmål og holdningstilkendegivelser.

De skriver bl.a.: ”Fritidshjem- og klubområdet der ved omlægningen fra Magistratsstyret i 1998 blev underlagt den gamle skoleforvaltning, har siden måttet stå for store rationaliseringer og omlægninger på området. Nettodriftsudgiften (NDU) for en fritidshjemsplads er for eksempel blevet reduceret med over 33 % siden overgangen (1999 – 2005). Bare i indeværende kommunalvalgsperiode er NDU’en reduceret med knapt 16 %. I samme periode er foregået en decentralisering, hvor en øget mængde arbejdsopgaver er lagt ud til institutionerne, samtidig med at samtænkningen mellem skole og fritidshjem og en ny målsætning er implementeret på området.”

De peger i deres brev på at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i sidste sekund valgte at spare ekstra 10 mio. kr. på Fritidshjem- og klubområdet for at kunne prioritere ”Københavnermodellen for Integration” på skoleområdet, og spørger logisk nok: Er det kun i Folkeskolen der skal laves integrationsarbejde? Hvis man i den nye børneforvaltning prioriterer folkeskolen ved besparelser på daginstitutionerne, hvor er så helhedsperspektivet?

Den ny klubmodel har i år betydet ekstra midler så klubberne bl.a. kan lave opsøgende arbejde blandt de udsatte unge. De midler er fjernet igen. Tillidsrepræsentanterne spørger: Skal klubberne nedprioritere det opsøgende arbejde? Eller er det de klubtilbud, hvor de udsatte unge skal integreres, der skal beskæres så kraftigt?....og hvad hjælper det så at opsøge og forsøge at indsluse dem i klubberne? De slutter brevet med: Vil I være disse store besparelser bekendt? Vi synes Københavns Kommunes gode økonomi også skal afspejles i et reelt kvalitetsmæssigt pædagogisk fritidstilbud til byens børn og unge!