Sammenlægning af døgn- og dagtilbud

Af Elisabeth Lockert Lange

Et bæredygtigt kommunalt tilbud

Bred tilslutning til debatoplæg om sammenlægning af døgn- og dagtilbud i større centre, der sammen dækker københavnske børnefamiliers behov.

Connie Andersen, socialpædagog, var en af deltagerne på det fælles forstander og TR-møde i Medborgerhuset på Blågårds Plads.

Hun var mødt op klokken 8.30 til rundstykker og debat om den nye budgetmodel på døgninstitutionsområdet, som har flyttet pengene fra institutionerne til lokalcentrene. Den model havde hun ikke nogen positive ord tilovers for. For den betyder, at døgninstitutionerne skal konkurrere mod billigere private udbydere, og det kan man mærke på Skodsborg Observations- og Behandlingshjem, hvor Connie Andersen arbejder.

”Vi har ikke nær så mange henvendelser mere og i modsætning til tidligere, hvor folk stod i kø, har vi nu ingen ventelister mere. Det er især de små børn, som vi ikke ser mere, fordi de i stedet for anbringelse kommer i privat pleje. Jeg bliver så forarget, når jeg ser Københavns kommunes bistandskontorer annoncere i avisen efter aflastningsfamilier til en enlig mor til to børn. Det er altså familien Danmark, der skal løse problemerne i stedet for institutionerne, for de er åbenbart kvalificeret til at overtage vores arbejde”, siger Connie Andersen.

Men risikoen for medmenneskelige tab og nye sociale tabere er stor, mener hun.

”Jeg har hørt mange blive overrasket over, hvor vanskeligt det er at have de børn i aflastning. På et tidspunkt kommer de tilbage til os. Det har vi prøvet før under Schlüter-regeringen, hvor man også forsøgte sig med privatisering. Det, der sker nu, er bare meget værre”, siger Connie Andersen.

På Spanager Skole- og Behandlingshjem i Ejby er halvdelen af de senest indskrevne børn også fra brudte plejeforhold, som familierne ikke magtede, fortæller konstitueret forstander Hans Hytteballe. Han kom til mødet med forventninger om at få en afklaring på, hvad der skal ske i 2006.

”Også med hensyn til budgettet forventer jeg at høre, hvad for en retning, man vil gå. Nogle institutioner har færre børn og det samme personale, som vores institution med ti børn, og jeg er spændt på at høre, om der lægges op til en omfordeling af ressourcerne”, siger Hans Hytteballe.

Mest om økonomi og modeller

Det blev der snakket mere om de næste tre timer, hvor der var indlæg fra de faglige organisationer – LFS, SL-København, DSKKS, HK-FAF og Forstanderforeningen – som under overskriften ”afvikling eller udvikling” stod bag mødet.

Per Dreibøl fra Forstanderforeningen orienterede om styregruppens arbejde.

”Alt hvad vi har drøftet i styregruppen har været økonomi og modeller. Vi har snakket om en basisbevilling til hver institution og om at dele resten af pengene op i tre aldersgrupper. Det skal også indgå i modellen, om det er ordinære, akut- eller specialpladser, der er tale om. Det giver en stor flytning af penge fra nogle institutioner til andre. Vi har kigget på, om der er grundlag for en sådan omfordeling, og det er der helt tydeligt. Men vi vil gerne se på andet end priser først, og vi fortsætter i styregruppen med at diskutere indhold, kvalitet og forholdene for vores unger”, siger Per Dreibøl.

I forbindelse med implementeringen af den nye budgetmodel den 1. januar i år skal der i januar 2006 indgås kontrakt med hver enkelt døgninstitution på området. Kontrakten skal beskrive økonomiske mål, men også nogle overordnede udviklingsmål, fortæller Lone Pedersen, som også sidder i styregruppen og er forstander i Rymarksvænge Ungdomspension.

”Vi har fremført, at det er relevant at gøre rede for, hvordan vi sikrer belægningen, økonomien og det pædagogiske indhold. Men også hvordan vi kan dokumentere, at vi opnår den udvikling i institutionerne, som vi har aftalt”, siger Lone Pedersen.

Denne faglige styring gav anledning til kommentarer for og imod ensartethed. I den forbindelse fortalte Ulla Baggesgaard fra LFS om et nyt styringsredskab, som er på vej.

”Performance Management er en amerikansk inspireret model, som meget fornuftigt gør det, der virker og udnytter ressourcerne bedst. Men modellen tager ikke udgangspunkt i det enkelte barn, men i politiske mål, som så skal smøres ud over hele området. Mange politikere er begejstrede, fordi det er et enkelt redskab, men vi mangler eksempler på, hvordan man vil nedbryde de her mål konkret”, siger Ulla Baggesgaard.

Hun konkluderede, at budgetmodellen ikke blev den store gyser, man troede, men at man frygter en gradvis udsultning af området, når den slår igennem.

Sammenslutning i større centre er fremtiden For at tage kampen op mod den nye budgetmodel fremlagde de faglige organisationer deres debatoplæg om udvikling af anbringelsesområdet i København.

Oplægget gik kort fortalt ud på en sammenlægning i organisatorisk større enheder eller centre, som bedre vil kunne matche de nye faglige krav til tilbuddene. Det bygger på erfaringer fra Oslo, hvor man i 2002 indførte den model, man nu har i Københavns kommune, fortalte Ole Larsen, faglig sekretær i SL.

”Vi forestiller os, at der etableres et antal centre, fx et Ungecenter, et Psykiatricenter og et antal Børne/Familiecentre, der tilsammen dækker de tilbud, som københavnske familier har brug for. Centrene skal inden for deres område stå for drift og udvikling af dag- og døgntilbud også akutophold og efterværn mm. I perioder med nedsat belægning vil personaleressourcer kunne flyttes og bruges på andre tilbud i centret, hvor der måske er overbelægning, og på den måde sikrer vi, at den ekspertise, vi har, bliver inden for murene. Med budgetmodellen risikerer vi, at de mindre døgntilbud ikke vil være økonomisk bæredygtige og at folk, der bliver opsagt, ryger ud i helt andre områder og så er væk, når der er brug for dem igen. Det undgår vi ved at lave større enheder, som bedre kan modstå dårlig økonomi”, siger Ole Larsen.

Ifølge oplægget skal centrene fungere som selvstændige enheder med et fast årligt tilskud fra forvaltningen og ved betaling i forhold til de konkrete anbringelser. En samling af de i dag ca. 40 døgn-og dagtilbud i 4-6 centre vil give bedre mulighed for at udvikle fagligt stærke anbringelsesmiljøer i tæt samarbejde med lokalcentrene, mener man.

”Det er meningen, at lokalcentret kun skal henvende sig et sted, når der er behov for bistand. Fordi centrene opererer inden for afgrænsede områder og har en daglig kontakt med lokalcentrene, vil de bedre kunne skræddersy tilbud til det enkelte barn eller familien, så de passer til de aktuelle behov og nødvendige omstillinger, end nu hvor man skal indenom det 10. kontor”, siger Ole Larsen.

Pladsgaranti er det bedste salgsargument

At svare igen med en konstruktiv løsning, så man selv kan være med til at sætte dagsordenen i stedet for bare at tage imod, er vejen frem, mener Jens Asger Hansen, forstander på Sønderbro, der så mange fordele ved centertanken.

”Med sådanne centre vil vi få et bedre overblik over det samlede udbud, holde os løbende opkvalificeret personalemæssigt og bibeholde respekten for det enkelte miljø. Der vil være stordriftfordele, som vil give mere dynamik og lette os for at sidde med de store administrative opgaver”, siger Jens Asger Hansen.

At man med sammenlægningen vil kunne give kommunen og socialcentrene en pladsgaranti er det bedste salgsargument, mener Per Dreibøl.

”Vi var på besøg for nylig hos tre små institutioner, som har koblet sig sammen, og de kunne fortælle om gode resultater. Det tror jeg også vil være overlevelsen for os. Det er fikst, hvis vi kan sige til socialcentrene, at de skal henvende sig et sted, hvis de har et spædbarn eller en psykisk skrøbelig person, de skal have visiteret. Men vi er nødt til at give pladssikkerhed og have et akutberedskab. Til gengæld vil det betyde større kvalitet i det faglige arbejde og større muligheder. At sælge pladser til nærkommuner vil også være oplagt, siger Per Dreibøl.

Torben Olsen, forstander på Egelundshuset i Jægerspris, kunne også se fordelene i centertanken.

”Vi har ikke formået at være fleksible og haft for lille råderum. Vi står med det problem, at en 15-årig knægt, der begynder at blive narkomisbruger, ikke længere kan bo hos os. Det er synd, fordi vi kender ham og familien gennem mange år og omvendt, og der vil det være fint med et større samarbejde mellem institutionerne, så han ikke ryger ud”, siger Torben Olsen.

Det handler om at sandsynliggøre fleksibiliteten, så centrene kan handle mere frit, men det handler også om mere selvbestemmelse, mener Ole Larsen.

”Man kan ikke udvikle de her tilbud, hvis man hele tiden skal spørge om lov. Når man lægger ansvaret ud til os, er vi nødt til at have præciseret, at der med det ansvar også følger en ret til at træffe beslutninger. Den store udfordring for medarbejderne bliver at skulle tænke i større enheder og at skulle rokere rundt og prøve andre områder”, siger Ole Larsen.

Klokken er ved at være tolv, og det er tid til, at Ulla Baggesgaard fra LFS samler op og runder af.

”Med oplægget om at trække kompetencer ud af centralforvaltningen og lægge dem ud lokalt, er vi klar til at sætte den næste fase igang. Det skal ikke være sådan som en ansat på en daginstitution sagde forleden: ”at alt det administrative er lagt ud til os, pædagogikken tager forvaltningen sig af”. Med det her oplæg er vi blevet mere konkrete og vil have lokalcentrene med til at diskutere, hvad der er brug for. Tak for en god debat.”

Tryghedsgaranti for lukningsramte medarbejdere

LFS har i samarbejde med forvaltningen lavet en aftale for afvikling, som foreløbig gælder for fire institutioner: Jacob Michaelsens Minde, børnehjemmet Nærumgård, Frederiksholm akutinstitution og døgninstitutionen Brydes Allé. Aftalen indholder en tryghedsgaranti for de medarbejdere, der ikke kan genplaceres, og fungerer ud fra følgende principper:

1. Først diskuteres hvilke områder vedkommende kunne tænke sig at søge ind for.
2. Giver det ikke resultat skal medlemmet i en to måneders periode modtage relevante samtaletilbud på ledige stillinger, inden disse slås offentligt op.
3. Hvis man ikke får job gennem denne ordning, indkaldes man til en ny samtale, hvor man drøfter hvilke job, man kan bestride.
4. Man bliver så tilbudt en konkret stilling, og hvis man siger nej til det tilbudte job, bliver man afskediget.