Det er også videnskab at lege med rød maling, paprika og oregano
Fireårige Jens smager nysgerrigt på den suppe af paprika og vand, han har blandet i den lille røde skål. Og Jens’ nysgerrighed er netop det, der er formålet med ’leg-med-mad-projektet ’, som pædagogerne Katrine Grønlund og Fatma Sadol kører med en børnegruppe i Børnehuset Nansensgade. For al interesse for naturvidenskab begynder med nysgerrighed og lysten til at eksperimentere.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Da Katrine Grønlund og Fatma Sadol blev spurgt, om de ville deltage i et forskningsprojekt sammen med forskere på Københavns Professionshøjskole, var de lidt usikre på, hvad det egentlig gik ud på helt nede i den praktisk hverdag.
Forskningsprojektet NAVADA handler om at finde principper for, hvordan man skaber gode lege og læringsmiljøer, som kan gøre børn nysgerrige på science.
Katrine Grønlund var faktisk ikke så meget for ordet ’science’, som hun opfattede som lidt for skoleagtigt, og Fatma Sadol havde de samme forbehold.
”Det var meget vigtigt for mig, at det ikke måtte udvikle sig til noget, der var for meget fokuseret på læring. Det skulle være leg.”
Så da de var blevet introduceret til, hvad forskningsprojektet gik ud på, og til hvad deres egen rolle var, besluttede de sig for at gribe fat i det hele nære; de daglige måltider i børnehuset. Og så blev det pludselig langt mere vedkommende.
Den fremmedgjorte mad
”Jeg har faktisk tit tænkt på, at måltiderne er lidt fremmedgjorte for børnene. Vi er jo et stort hus, hvor børnene ikke er med til indkøb og madlavning. Derfor besluttede vi, at vi ville arbejde med barrieren mellem råvarerne og børnenes madoplevelse,” fortæller Katrine Grønlund.
De to pædagoger samler den lille børnegruppe på 10 børn to gange om ugen. De har på forhånd planlagt aktiviteter, som altid tager udgangspunkt i de råvarer, som dagens hovedmåltid består af.
I dag står menuen på fisk med krydrede ovnkartofler og blomkål. Så børnene laver kartoffeltryk og blomskålstryk med rød farve – godt garneret med de krydderier, som kartoflerne bliver krydret med.
En øvelse at give slip
Fatma Sadol fortæller, at det har været spændende at se, hvor børnene førte dem hen.
”Vi vil gerne lade dem opleve, hvor ingredienserne har på forhånd planlagt rammerne for aktiviteten. Men formålet er at følge børnenes spor. Så når Jens laver paprikasuppe og smager på det, er der ingen, der fortæller ham, at det er forkert.
Fatma Sadol fortæller, at det har været spændende at se, hvor børnene førte dem hen.
”Vi vil gerne lade dem opleve, hvor ingredienserne kommer fra, hvordan de lugter, smager og føles. For mig personligt har det været en stor øvelse at give slip og bare lade dem udfolde fantasien. Det har været virkelig lærerigt at øve sig i at følge børnenes spor så gennemført, som vi gør her,” siger Fatma Sadol.
Katrine Grønlund har fundet det befriende at opleve, hvor nemt det rent faktisk har været at omsætte nogle ret akademiske målsætninger om at gøre børn interesserede i naturvidenskab til pædagogiske aktiviteter.
”Det her er jo sådan noget, vi er gode til – at skabe rammer for noget, som børnene synes er sjovt. Jeg har faktisk også været imponeret over, hvor nemt det er at dyrke børnenes nysgerrighed. Der var en dag, vi legede med geometriske former, og hvor vi skar firkanter og trekanter ud af grønsagerne. Nogle dage senere var der en af pigerne, som pegede på de fliser, vi har i opgangen og identificerede de geometriske former,” siger Katrine Grønlund.
Vi tager det med os
Da børnenes kartoffeltryk og al den røde maling er fjernet fra stuen, og børnene har vasket hænder, kommer den tilberedte mad fra køkkenet på bordet.
Børnene genkender lugt og smag på krydderierne, og både ovnstegte kartofler og blomkål mødes med begejstring.
”Vi har oplevet, at et par af børnene er blevet mindre selektive i forhold til mad. Det gør rent faktisk en forskel, at de har haft mulighed for at sanse ingredienserne på en anden måde,” fortælle Fatma Sadol.
Hun glæder sig til at kunne forankre de nye erfaringer i dagligdagen på stuerne, når deres andel af forskningsprojektet er slut lige om lidt.
Det har nemlig krævet meget planlægning og logistik at få det hele til at gå op, så de to pædagoger har kunnet gå fra to gange om ugen, også fordi der en stor del af gangene har deltaget en observatør fra Københavns Professionshøjskole. Pædagogerne har desuden deltaget i reflektionsmøder med forskerne.
”Vi har fået vikardækning, når vi har været på kursus og til eksterne møder og en ugentlig forberedelsestime. Men det har været svært at få til at gå op. Men der er ikke nogen tvivl om, at vi bærer tilgangen med os ind på stuerne bagefter,” siger Fatma Sadol.
NAVADA
Leg-med-mad i Børnehuset Nansensgade er del af NAVADA, som står for Naturvidenskabelig Dannelse i Daginstitutioner. Det er et femårigt forskningsprojekt, der er finansieret af Novo Nordisk, og som drives af Københavns Professionshøjskole.
Forskningsprojektets hovedformål er at ”vække en naturvidenskabelig interesse, der varer hele livet”, hvilket i praksis betyder, at projektet skal finde principper for, hvordan man skaber gode sciencepædagogiske lege- og læringsmiljøer. Det skal blandt andet munde ud i en certificering, som dagtilbud kan bruge, hvis de vil profilere sig med et særligt fokus på science-pædagogik.
Alle syv institutioner i Klynge C, Indre by og Østerbro, er del af NAVADA, men har valgt forskellige temaer at arbejde med.