SOF-medarbejdere med læse- og skrivevanskeligheder får tilbud om støtte
Kravene til skriftlig dokumentation og til at kunne betjene it er steget for alle medarbejdere i Socialforvaltningen i København. Derfor er målet, at alle ansatte på FOA-overenskomst igennem de kommende år skal have testet deres læse- og skrive kompetencer. Er der udfordringer, er der tilbud om støtte og undervisning. Det har dog vakt skepsis på nogle arbejdspladser, at testen ikke er frivillig.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Arbejdsgangene på bosteder og andre arbejdspladser på socialforvaltningens område har ændret sig drastisk gennem de seneste årtier.
Før i tiden kunne man overlevere mere eller mindre indforståede beskeder til kollegerne via en kinabog. I dag skal man kunne betjene it-systemer og udfærdige skriftlig dokumentation, der både har betydning for borgernes hverdag og helbred og for hele institutionens drift.
”Det stiller nogle nye og skærpede krav til medarbejdernes skriftlige kompetencer, og som fagforening ser vi det som et arbejdsgiveransvar at kompetenceudvikle folk. Akkurat lige som arbejdsgiveren skal tilbyde kurser i førstehjælp og forflytning og så videre,” siger Helle Haslund, som er forretningsudvalgsmedlem i LFS, og som selv har en baggrund fra specialområdet.
Alle skal testes
Derfor gik hun og LFS positivt med i samarbejdet om screening af medarbejdernes læse- og skrivekompetencer. Helt konkret betyder projektet, at alle, der er ansat i Socialforvaltningen i København på FOA-overenskomst, skal gennem en test, som tager 35 minutter. Testen foregår på arbejdspladsen. Viser testen, at der er udfordringer, eller at der er tegn på ordblindhed, skal socialforvaltningen som arbejdsgiver tilbyde medarbejderen undervisning. Det er dog frivilligt for medarbejderen, om vedkommende ønsker at tage mod tilbuddet. Er man ordblind, får man desuden tilbudt hjælpemidler.
”Det har været en klar forudsætning fra vores side, at det ikke kan få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis det for eksempel viser sig, at man har store udfordringer med at læse og skrive. Der er også frivilligt, om man vil tage mod hjælp,” siger Helle Haslund.
Ikke frivilligt
Det er til gengæld ikke frivilligt, om man vil testes, og det har givet anledning til skepsis på nogle arbejdspladser.
Årsagen til, at testen er obligatorisk er, at midlerne til projektet kommer fra KL og FOA, og herfra har kravet været, at alle skulle deltage.
”Jeg bryder mig ikke om tvang, jeg foretrækker, at man motiverer. Men det var en forudsætning for at få pengene, at alle skulle gennem tilbuddet. Erfaringer fra KL viser faktisk også, at der er risiko for, at nogen bliver peget ud som særligt sprogligt svage, eller at de, der netop har behovet, dukker sig, hvis det ikke er obligatorisk,” siger Helle Haslund.
Grænseoverskridende
Dan Rantzau Schimmell arbejder i kontoret for Organisationsudvikling i Socialforvaltningen og er den, der har præsenteret projektet for de arbejdspladser, der indtil videre har været gennem screeningsrunderne.
Han kan godt forstå, at der er nogle medarbejdere, der finder det grænseoverskridende at skulle gennem en test, der afdækker deres læse- og skrive kompetencer.
”Der er desværre stadig nogen, der sætter lighedstegn mellem det at have vanskeligheder ved dansk med ikke at være så klog. Men det er helt forkert. Man kan sagtens have en høj faglighed og være virkelig dygtig til sit arbejde, samtidig med at man har udfordringer omkring det skriftlige. Det kan være ordblindhed, der aldrig er blev opdaget og afhjulpet, det kan være dårlige skoleoplevelser, og det kan handle om, at dansk ikke er modersmålet. Det kan også bare handle om, at mange af os i dag ikke læser og skriver så meget i hverdagen, og at man derfor er blevet en langsommere læser, og at man kan forfalde til et lidt forenklet SMS-sprog, som så bare ikke er nok, når man skal dokumentere omkring en borger,” siger Dan Rantzau Schimmell.
Undervisning løfter
Socialforvaltningen lavede en række pilottest, før projektet blev endeligt vedtaget.
”Der var en forforståelse af, at det nok ikke var så slemt. Men testene viste, at der var mange med udfordringer. Og så er det jo os som arbejdsgiver, der svigter, hvis vi ikke stiller de rigtige redskaber til rådighed for medarbejderne,” siger Dan Rantzau Schimmell.
Der er ca. 3600 ansatte på FOA-overenskomst i Socialforvaltningen, og indtil videre er mellem 600 og 700 blevet screenet. Heraf har mellem 150 og 200 fået tilbudt undervisning.
”Vi forventer at kunne sende 50 til 60 medarbejdere på kursus hvert halve år, og de foreløbige evalueringer er gode. Undervisningen giver markante løft, og vi justerer løbende indholdet, så det kommer tættere og tættere på den enkelte medarbejders dagligdag,” siger Dan Rantzau Schimmell.
Tvangen har provokeret
”Der har været modstand på den måde, at de, der ikke havde lyst, har råbt højest. Men der er faktisk også nogen, der har været enormt glade for tilbuddet,” siger Niklas Wennerwald Langkjær, som er tillidsrepræsentant på Bo- og Aktivitetstilbuddet Musvågevej.
Han er nyvalgt tillidsrepræsentant, så han har ikke været del af præsentationen af den obligatoriske sprog-screening, som foregik, før han tiltrådte, men hans oplevelse er, at det i høj grad er tvangs-elementet, der har provokeret en del af kollegaerne.
”Det er faktisk dem, der ikke har læse-skrive vanskeligheder, der har reageret mest negativt. De har følt sig lidt krænkede over at skulle testes, og de har syntes, det var noget pjat at skulle bruge god arbejdstid på testen, når de aktivt vidste, at de ikke havde sproglige udfordringer. Og så er der nogen, der synes, at tilbuddet om efterfølgende undervisning tager for meget tid fra vores borgere, som har det svært med for meget ustabilitet i medarbejdergruppen,” siger Niklas Wennerwald Langkjær.
Han ved dog også, at der er kollegaer, der har været glade for tilbuddet om test og undervisning.
”Der er blandt andet kolleger med dansk som andetsprog, der har været virkelig glade for muligheden for undervisning i arbejdstiden,” siger Niklas Wennerwald Langkjær.