Repræsentantskabsmøde 2004

Af Elisabeth Lockert lange

Debat fra repræsentantskabsmødet

25.000 kr. til International Børnesolidaritet
International Børnesolidaritet er et lysende eksempel på at det nytter at blive ved med at lave solidaritetsarbejde. Sagde Kirsten Annette Christensen på vegne af Freds- og Solidaritetsudvalg i LFS som begrundelse for at organisationen fik en bevilling på 25.000 kr. Det fik de til deres arbejde med gadebørn og deres opgave med at tage ud på danske daginstitutioner og skabe viden hos børnene om børns vilkår i den 3. verden. Freddie Kristensen fra International Børnesolidaritet kvitterede for pengene med at præcisere at det er »os der har pengene og ansvaret, og derfor skal tage opgaven«.

»Men først når de tykke mænd kommer i fare, kommer tegnebogen frem. Solidaritet var lettere for 10-15 år siden, men mange behøver det. Børnene skal lære selvværd, de skal lære at stille krav og at forandre. Og vi ved godt at der er et Freds- og Solidaritetsudvalg i LFS, det har støttet os i en del år. Solidaritet trives godt i LFS«.

Dagplejen trues
Dagplejens underlægning under daginstitutionsområdet i flere kommuner vækker bekymring mange steder i dagplejen. Dagplejer og formand for dagplejeområdets bestyrelse Marianne Rosell gjorde opmærksom på at dagplejen, som i dag består af mange typer pasningstilbud, er i fare.

»Dagplejen bliver nedprioriteret i øjeblikket, der er fyringer på hele området. Det er da også svært at rekruttere dagplejere med de mange timers arbejde og de store krav til hvad vi skal lære de små. Så er 48 timer om ugen såmænd heller ikke for meget!«, sagde hun med et skævt smil. Hun fremhævede at udviklingen i høj grad gør at der kæmpes om de samme børn, men hun håber også at der kæmpes for det fællesfaglige samarbejde, som dagplejefaggruppen i LFS er en del af.

Dagplejeleder Jette Christiansen præciserede at modstanden mod at lægges sammen med daginstitutioner ikke handler om modvilje mod institutionerne.

»Vi vil gerne daginstitutionerne, både dialog og tæt samarbejde. Det er ikke det det handler om. Det handler om at vi ønsker at bibeholde den særlige dagplejepædagogik, som vi udfører. Og dertil skal vi bibeholde den særlige ledelse af dagplejen«.

Lederne i LFS
For to år siden besluttede repræsentantskabet at oprette tre ledersektioner. De har været i gang siden.

KKFO-leder Niels Hansen er formand for almenledersektionen. Han gjorde status over arbejdet med lederbestyrelsen.

»Vi profilerer lederne i LFS, vi er blevet høringspart og er kommet i dialog med forvaltningen, og vi ser os selv som en god arbejdsgruppe. Vi mangler at komme ud over rampen til lederne, men kommer sikkert et stykke med vores konference for daginstitutionsledere i januar; den er for længst overtegnet. Nu er det ikke mere struktur som er i fokus men indhold, og det er vigtigt at lederne genfinder sig selv i fagforeningen. Og at fagforeningen gør noget for at tilgodese vores krav som ledere. Det er et valg, om man kan og vil bevare lederne i fagforeningen; jeg mener at fagforeningen må løbe de risici der skal til for at forsøge at tilgodese de komplekse krav, som virkeligheden stiller«.

Han afviser Ledernes Hovedorganisation som vejen for LFS’ ledere, det vil underminere pædagogers egen adgang til lederstillinger, vurderer han.

Dorte Munk fra almenlederbestyrelsen fremhævede at der er meget positiv udfordring i lederjobbet.

»Ofte bliver det lidt »find fem fejl«, tungere og tungere, men sådan er det ikke i virkeligheden. Virkeligheden er heller ikke at souschefen er »indenrigsminister«. Det er ikke et argument for nye institutionstyper. Lederen har følingen med hele institutionen«.

Afdelingsleder og hovedbestyrelsesmedlem Gro Arvedsen ser sporene fra Sverige skræmme. De har områdeledere, og erfaringerne er at lederne er meget langt væk fra institutionerne.

Forstander Flemming Nielsen er formand for speciallederbestyrelsen og hovedbestyrelsen. Han er begejstret for Ny løn.

»Ny løn er et godt redskab, og vi skal fokusere på både større og mere synlige beløb, så alle kan se hvad vi har at arbejde med«.

Derimod kritiserede han indkøbsordningen, ikke kun på grund af edb’en der ikke har virket, men også fordi det fratager de udviklingshæmmede muligheden for at kigge og vælge ude i forretningerne.

Bevares BST?
Olaf Christensen, arbejdsmiljøkonsulent i LFS og medlem af hovedbestyrelsen, opfordrede til at anmelde ulykker, da der er kommet en meget positiv ændring i anerkendelsen af ulykker. Til gengæld er han bekymret over ændringerne i Arbejdstilsynets prioriteringer, hvor 60 pct. af deres ressourcer vil gå til screeninger af arbejdspladser. Og ikke mindst at Bedriftssundhedstjenesten ser ud til at forsvinde, noget som især vil ramme specialområdet. Det er endnu uklart om Københavns Kommune vælger at beholde Bedriftssundhedstjenesten, hvis ikke er det institutionerne selv der skal arbejde med de mange arbejdsmiljøområder i kommunen, bl.a. sygdomsvurdering, arbejdspladsvurdering, vidensdeling, kompetenceudvikling og byggemæssige problemer.

Reformen der blev væk
Sådan kaldte næstformand Ulla Baggesgaard det udkast til reform af pædagoguddannelsen, som var i spil tidligere på året. Det hele endte som bekendt med at reformen røg på gulvet på grund af manglende finansiering.

»Jeg tror de vil genfremsætte lovforslaget, når finansieringen er løst, eller regeringen tager konfrontationen med kommunerne om SU finansieringen. Det her er ikke jo rart for regeringen – det plejer jo at »blive til noget«.

Ulla Baggesgaard kaldte det oprindelige forslag problematisk, fordi det ikke tænker uddannelse på en ny måde, men i stedet ser det pædagogfaglige som læring, fejlfinding og genopretning. Med sprogstimulering, naturfag, etc. Samtidig bortfalder kvote 2 til seminarierne, det vil sige de alternativt kvalificerede eller ansøgere med livserfaring.

»Vi mener at tiden kalder på en ny type pædagog, og vi ønsker en reform. Men regeringen mener at en bestemt ideologi kalder. Men hvad kalder brugerne på? At pædagoger gør Serviceloven til praksis med livserfaring og evne til refleksion, mener jeg. Men det ligger ikke i regeringens udspil, og den diskussion kommer vi til at tage, når de får klaret finansieringen«, forventer hun.

Uigennemskuelig kompetenceudvikling
Kompetenceudvikling er uundværlig for medarbejdere i disse tider. Men hvor gennemskuelige er vejene til det? Det satte Inga Juul fra Specialområdets bestyrelse sig for at gå på skattejagt for at finde ud af. Hun startede på Københavns Kommunes hjemmesiden.

»Københavns Kommunes hjemmeside viste at kommunen har fokus på kompetenceudvikling, og der er også afsat penge til det. Der er både redegørelse, spørgeskemaundersøgelse, konference og rapport, som viser at der kompetenceudvikles på livet løs. Men målene for kompetenceudviklingen er ikke klare for alle, og det er slet ikke klart, hvor midlerne midlerne ligger. Det er også uigennemskueligt i forhold til fx kommunens værdigrundlag, og hele området står uden for medarbejderindflydelse. Vi kræver gennemskuelighed. Det skal være klart hvilke midler, der er til kompetenceudvikling, og hvad sammenhængen er mellem de forskellige dele«.

Inga Juul opfordrer LFS til at gå i dialog og stille krav om at kommunen forpligter sig i forhold til de behov der er. fremtidigt arbejde blev det præciseret at kompetenceudvikling udover at handle om kurser og uddannelse også er lokale udviklingsprocesser i kollegagruppen og på tværs af arbejdspladser.

Studierejsefonden
blev besluttet gjort til en blivende fond, samtidig med at satsområdet blev gjort bredere. Beløbet blev hævet til 1200 kr. Information om dens muligheder findes på hjemmesiden ww.mitlfs.dk