Repræsentantskabsmøde 2004

Debat fra repræsentantskabsmødet 2004

Hvor blev kvaliteten af?
Folketinget har for nylig besluttet at give mulighed for det man kan kalde profitinstitutioner, det vil sige institutioner som er konstrueret til at skulle give et overskud, konstaterede Pia Bah fra forretningsudvalget.

Profitinstitutionerne betyder at loftet for forældrebetalingen forsvinder. Det har man prøvet i Norge, hvor erfaringer viser at det vil skævvride samfundet socialt, da kun nogle i sagens natur har råd til at betale ubegrænset for at få passet deres børn. Deres erfaringer viser også at kvaliteten i de kommunale tilbud svækkes af det.

»Princippet er ganske enkelt forkert. Danmarks Pædagogiske Universitet har lavet en undersøgelse, som viser at 96 pct. af daginstitutionerne oplever det som svært at kunne sætte rigtigt ind over for børn som har særligt behov for det. De mangler normeringen til det. Undersøgelsen viser også at der på landsplan kun er fem ud af 12 medarbejdere på daginstitutionerne, som er uddannede pædagoger, og at der er for få støttepædagoger «, fortalte Pia Bah.

Også Mandag Morgen har interesseret sig for området. De nedsatte en tænketank til at endevende dagtilbuddene over tre måneder. Deres resultat er at samfundet forsømmer børnepasningen.

»Der skal skabes vilkår på daginstitutionerne, så den nødvendige indsats kan lade sig gøre i praksis. Der laves et godt pædagogisk arbejde nu, men der er mange krav, og det er uigennemskueligt. Undersøgelsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet viser at kvaliteten ikke er høj nok, det gælder både antallet af uddannede, normeringerne og tiden til pædagogisk arbejde og refleksion. Økonomistyringen styrer pædagogikken, ikke omvendt. Vi skal lytte til erfaringerne på landsplan, for det kan blive konsekvensen også her: at erfarne pædagoger er arbejdsløse, og at de i praksis er stavnsbundne. I Sverige går man den anden vej, her ansætter man flere pædagoger til at arbejde med læreplaner. Også vi har fået læreplaner, og LFS skal bruge den anledning til at diskutere kvalitet. Hvilken kvalitet vi skal have i København «, sagde hun og pegede på at uanset Børneplanen og tomme pladser, skal arbejdet måske handle om at sikre færre børn i grupperne og dermed højere kvalitet.

»Vi skal skubbe på for at få en børnepolitik med kvalitet i fokus«, sagde Pia Bah og høstede stort bifald. Daginstitutionsleder Johnna Badu tog tråden op med læreplaner. De og implementeringen af dem fylder meget, og hun havde gerne set dem mere prioriteret i det fremtidige arbejde. Især tid til det.

Institutionerne får aben
Daginstitutionsleder Tinna Erichsen erindrede en del daginstitutioners reaktion på LFS’ håndtering af Børneplanen.

»Vi var nogen der var rystede over at LFS var så langsom og gik ind i samarbejdet med kommunen; det var ikke kvalitet. Nu er Børneplanen slået igennem, og der er bygget meget på Ydre Nørrebro. Vi havde problemer med at fylde op allerede inden, og nye institutioner er kommet til. Det går ud over de »mørke« institutioner. Politikerne har fået et problem og så får vi »aben«. Vi må væbne os på diskussionen og beslutte, hvad vi vil kræve af en vippeordning «.

Souschef Jan Hoby frygter for at institutionerne tvinges til at underlægge sig markedsvilkår, med den konsekvens at der kommer flere og flere korttidsansatte og medhjælpere.

Daginstitutionsleder og medlem af hovedbestyrelsen og almenlederbestyrelsen Dorte Munk opfordrede til at LFS tør gå nye veje i at løse problemet med de tomme pladser.

»Det er ulykkeligt, hvis det er samme model i hele byen, for bydelene er ikke ens, og vi skal turde løse problemet på forskellig måde. Vi skal se på hvordan det løses i institutionerne nu, lytte til dem og turde være forskellige «.

Fremtidens faglige organisation
FOA fik ros af flere af de delegerede. Fra at være en støvet organisation, er det nu en fremsynet faglig organisation i bevægelse.

Daginstitutionsleder Flemming Olsen Torp roste forbundets seneste udspil »FOA i bevægelse«, som er vedtaget på kongressen i efteråret, og handler om hvad forbund og fagforeninger som minimum skal yde medlemmerne.

»Hvad skal LFS yde medlemmerne? Hvad mener hovedbestyrelsen der skal lægges oveni grundpakken? Måske er det det vi skal diskutere«, sagde han og understregede det vigtige i at prioritere. At vælge at prioritere noget som det allervigtigste. Det er en politisk og en fagpolitisk prioritering, der er tale om, ikke kun en økonomisk prioritering«.

Mens Britt Petersen vurderede at serviceløfterne skal præciseres og konkretiseres på et senere møde i FOA, da afdelingerne tilbyder meget forskellige ydelser, insisterede Flemming Torp på at den præcise ordlyd er vedtaget af kongressen. Og ligger på FOAs hjemmeside.

Enhedstanken
Resultatet af fusionsafstemningen mellem FOA og PMF var endnu ikke kendt, da repræsentantskabsmødet fandt sted. En sådan fusion vil betyde at LFS skal fusionere med fire lokale PMF-afdelinger året efter. De delegerede der udtalte sig på repræsentantskabsmødet, talte alle for en fusion og for alle andre typer samlinger der kan ende i det overordnede mål: et enhedsforbund som samler alle kommunalt ansatte.

Olaf Christensen pegede på de gode erfaringer, LFS har haft med enhedstanken i praksis. Han mente at FOA kan være en slagkraftig organisation for kommunalt ansatte. »FOA er blevet en politisk organisation, som vi kan være stolte af, og jeg håber at fusionen med PMF vil være vejen frem«.

Fællestillidsrepræsentant for de ansatte i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Marttin Christensen satte fokus på at LFS i dagligdagen skal være med til at skabe et engagement blandt tillidsrepræsentanterne. Og sørge for at det fortsat er attraktivt at være tillidsrepræsentant.

Formand for almenområdet, Kirsten Annette Christensen, bevægede sig længere ud, nemlig til EU. Hun understregede at EUs love og regler betyder noget for pædagogers arbejdsvilkår, og at det er et stort problem at der intet politisk demokrati er i EU.

Lokal løn giver noget
Overenskomstforhandlingerne er gået i gang, med udgangspunkt i de krav som medlemsmøder i LFS stillede op for de enkelte medlemsgrupper. Løn; Ny løn, lokal løn og anden løn var til debat på repræsentantskabsmødet.

Fællestillidsrepræsentant for specialområdet Karin Bengtsson udtrykte bekymring for næste overenskomstperiode. Hun understregede at lokal udmøntningspligt er et »must«, som skal fastholdes.

Tillidsrepræsentant Flemming Petersen pegede på at Ny løn har vist sig at være bureaukratisk, langsommeligt og et (alt for) stort arbejde. Og at hvis det ikke forbedres vil mange medlemmer måske stemme nej til overenskomsten. Han udtrykte skepsis over for forsøget med at der forhandles 0,4 pct. af lønmidlerne ude på institutionerne. institutionerne. Dels fordi han mener man ikke kan regulere de ansattes arbejdsindsats på den måde, dels på grund af tidsforbruget.

»Lønstatistikken viser at lederne har fået mest ud af Ny løn og pædagogmedhjælperne mindst, det forklarer de forskellige holdninger til det. Flere andre fagforbund er utilfredse med Ny løn. Og så skal vi have en reallønsforbedring i F&A, for alt andet stiger i pris«.

Britt Petersen forsikrede om at de pædagogiske organisationer er enige om Ny løn, uenighederne ligger andre steder. Der er også stor forståelse for at lønnen skal være forskellig, for både ansvar, opgaver og kompetencer er forskellige.

»Indtil midtvejskonferencen sidste år troede jeg at jeg var alene om at synes det går glimrende med ny løn set i forhold til lønfremgang for medlemmerne. Konferencen viste noget andet, der var stor tilslutning til lokal løndannelse i hovedbestyrelsen og områdebestyrelserne. Jeg kender Ny løn, også svaghederne, svaghederne, men det har givet lønstigninger for alle. For mange har det været for lille fremgang, og måske er det her vi skal ind og fx få penge ud lokalt«.

Britt Petersen pegede på at de mange ressourcer brugt på Ny løn ikke kun skal sammenholdes med det øjeblikkelige resultat, men også ses som et grundlag for forhandlinger på længere sigt. Købmandsagtigt kaldte hun selv sit syn på lønforhandling på institutionerne: man får fat i nogle penge til løn på den måde som man ikke gør på anden måde. Og det er ikke LFS centralt som skal ud på hver enkelt institution og forhandle, mente hun.

Jan Hoby fra hovedbestyrelsen og almenbestyrelsen så det som allervigtigst at organisationerne bliver samlet om et nyt lønsystem, som bærer fremad.

»Jeg er modstander af Ny løn men siger ja til lokal løndannelse. Lad os tage udgangspunkt i den pædagogiske verden, tage afsæt i professionen og gå efter mest muligt for flest muligt«.

Skandalen om Accenture
Skandalen om det nye lønsystem og kommunens udlicitering til firmaet Accenture, som slet ikke kan magte opgaven, gav anledning til både nogle talte ord og til en udtalelse stilet til både økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Baggrunden er kendt men ikke af den grund mere begribelig: siden før sommerferien har en stor del af de 45.000 ansatte i København Kommune ikke fået deres rigtige løn, slet ikke fået løn, fået forkert pension, forkert ferieudregning, trukket forkert i skat osv. Samtidig har medlemmer som er ledere skullet leve med ikke at ane, hvor meget af deres budget de har brugt.

Udtalelsen er endnu et forsøg på at råbe kommunen op og med meget store bogstaver sige til de ansvarlige, at nu er det nok. LFS forlanger at kommunen som arbejdsgiver træder i karakter og giver rigtig løn til tiden til medarbejdere som dag efter dag passer deres arbejde. At kommunen dækker deres meromkostninger, og at de giver tryghed i ansættelsen til ledere som uforskyldt kommer til at bruge for mange penge. Britt Petersen fortalte at alle fagforeninger gør fælles sag i Arbejdsretten, og at en afgørelse vil få alle organisationer på banen.

»Det er meget væsentligt for os at det har skabt en fuldstændig umulig budgetstyring med penge som konteres forkert samtidig med at det snart er tid for årsopgørelse. Der er ophobet så mange fejl i budgetstyringen at ingen aner, hvordan der ser ud på institutionerne. Lederne skal ikke hænges op på dette, slet ikke lederne som enkeltpersoner, som forsøger at styre med redskaber som ikke virker«.

Jan Hoby nævnte den desværre tyndt besøgte demonstration på Rådhuspladsen i oktober måned.

»Vi taler om tusindvis af ansatte, som ikke får rigtig løn. Nogle får 40 øre i løn andre 40.000. Nogle mister kreditværdighed og må sætte huskøb på standby. Det er en skandale at politikerne accepterede et nyt system og at de udlagde det til Accenture, som ikke kunne klare det. Intet var rettet til tiden. Man kunne heller ikke komme igennem til firmaet, og de kommunikerer ikke ud til os. Det eneste gode ved det er at det måske kan forhindre at hele Europa vælger den løsning. Jeg mener de skal pålægges bod, for de har overtrådt overenskomsten. Man kan undre sig over at trods skandalen, så har det ikke haft nogen konsekvenser, tværtimod er de politikere og embedsmænd som har lavet aftalen nærmest belønnet med gode stillinger. Accenture er det sidste eksempel på, hvor galt det går med udlicitering. Forhåbentlig skaber dette præcedens. Og hvis Arbejdsrettens afgørelse ikke falder ud til vores fordel, så må vi finde en anden måde at markere vreden på. Vi må vise arbejdsgiverne den respekt at vi viser hvad vi kan!«

Dorte Munk fra almenlederbestyrelsen fremhævede de meget forskellige vilkår der er fra center til center. Nogle vil ikke oplyse institutionslederne om noget som helst, mens andre gør det helt selvfølgeligt. Men uanset så aner ingen af lederne om de har overskud, underskud eller aldrig kommer til at se penge de burde have haft.