Netop nu

Truet velfærdsstat
En undersøgelse foretaget af Epinion A/S for dagbladet Information viser, at kun 9 pct. af danskerne er fulde af fortrøstning omkring velfærdssamfundet. De udvalgte svarpersoner er blevet spurgt om, hvad der udgør den største trussel, og svarene fordeler sig nogenlunde jævnt over globalisering, indvandring, danskernes manglende fællesskabsfølelse, og at velfærdsstaten er blevet for omfattende. De svageste danskere frygter mest globalisering og indvandring, mens de stærkeste er bedst repræsenteret i kategorien »velfærdsstaten er blevet for omfattende «. Demokratiforsker Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, siger, at det klareste mønster i undersøgelsen er den sociale skævhed, hvor folk tager udgangspunkt i deres egen situation. Kilde: Information.

Børn springer frokosten over
Der er en klar tendens til, at jo ældre børn bliver, jo oftere springer de frokosten over. I de små klasser spiser 81 pct. af de 7–10 årige frokost hver dag, og blandt de større børn mellem 11 og 14 år spiser kun 69 pct.frokost hver dag. Den uheldige udvikling kan aflæses i en undersøgelse af danskernes kostvaner, som Danmarks Fødevareforskning har lavet.

Undersøgelsen viser også, at hvis frokosten ikke springes over, så bruges der mindre og mindre tid på at spise den, jo ældre børnene bliver. I børnehaven bruger børn 30 min. på frokost, i de mindre klasser 20 min. og i de store klasser 15 min. på frokost. Til sammenligning bruger voksne i gennemsnit 30 min. på frokost hver dag.

Sund mad i børneinstitutioner
Danske børn spiser en stor del af deres mad i børnehaven, skolen og klubben. Så selvom børnenes mad først og fremmest er forældrenes ansvar, så er der behov for, at institutionerne går aktivt ind i arbejdet med at lære børnene at spise sundt.

Fødevarestyrelsen har netop udsendt nyt inspirationsmateriale til dette arbejde. Det kommer som en opfølgning på et idekatalog til skolerne for et år siden. Det nye materiale er to kataloger til henholdsvis børnehaver og klubber. De er rettet både mod det pædagogiske personale, forældre, sundhedspersonale og andre interesserede i børnehaver, skoler og klubber. Og de indeholder råd og vejledning til, hvordan man formulerer en mad- og måltidspolitik og etablerer en madordning, ligesom der er ideer til aktiviteter med mad og opskrifter på sund mad, der kan laves sammen med børnene. Idékatalogerne kan fås ved henvendelse til Fødevarestyrelsen på telf: 33 95 60 00 mellem kl. 9 og 12 eller de kan bestilles på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Vigtigt med efterværn
Unge, der har været anbragt uden for hjemmet, har ofte vanskeligt ved at skabe sig en selvstændig voksentilværelse, når de forlader anbringelsen. De er sjældent i gang med en uddannelse, og de har svært ved at finde job. I sammenligning med andre unge flytter de tidligt i egen bolig, og deres sociale netværk er spinkelt. Derfor har mange kommuner et tilbud om efterværn, dvs. særlig støtte til de unge i en overgangsperiode.

En ny rapport fra Socialforskningsinstituttet ser på de positive erfaringer med vellykkede efterværnsforløb i 10 kommuner. Undersøgelsen viser, at tværgående samarbejde mellem kommunens sagsbehandlere er en væsentlig faktor for en vellykket efterværnsindsats. Flere kommuner har også gode erfaringer med at anvende kontaktpersoner, der bl.a. kan hjælpe de unge med at etablere et socialt netværk.

Undersøgelsen indgår i Socialministeriets KABU Projekt (Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge).

Netværksgrupper for erhvervsaktive hørehæmmede
Hvis du ligesom vi oplever at have behov for at mødes med andre erhvervsaktive hørehæmmede, så var det måske noget for dig at være med i en netværksgruppe. Vi har – gennem denne og andre annoncer – taget initiativ til, at der oprettes netværksgrupper af hørehæmmede.

Tanken er, at du sender os en mail eller et brev og skriver lidt om dig selv: dit hørehandicap, dit job, din alder, hvor du bor og hvad din forventning er til en netværksgruppe.

Derefter forsøger vi at samle netværksgrupper af 6-10 personer, der bor i nærheden af hinanden. Vi sørger for at etablere den første kontakt mellem dem, der sættes i netværksgruppe sammen. Efterfølgende er det op til deltagerne i netværksgruppen sammen at finde ud af, hvor ofte I skal mødes, hvor og hvordan I vil bruge møderne.

Du har også mulighed for at komme med i en e-mail-netværksgruppe for pædagoger, fra hele landet, med hørevanskeligheder.

Derudover er der planer om engang imellem at lave nogle større arrangementer for erhvervsaktive hørehæmmede samt at lave en hjemmeside. Det skal vi nok sørge for at reklamere med og informere om!

Med venlig hilsen Ane Schneidermann & Joan Nydal Mail til: Joan, joan@nydal.org, eller Ane, ane.s@pc.dk. Skriv til: Joan Nydal, Lundebjerggårdsvej 114 1.th., 2740 Skovlunde

Små kommuner slægtsanbringer mere
Gennemsnitlig 5 pct. af alle de børn i Danmark, der er anbragt uden for hjemmet, er anbragt hos slægtninge eller nære venner af familien. Men tallet dækker over store forskelle kommunerne imellem. Nogle kommuner har 43 pct. slægtsanbragte børn, andre har slet ingen. Det er især de små kommuner med under 10.000 indbyggere, som bruger slægten, faktisk dobbelt så hyppigt som mellemstore og store kommuner. Slægtsanbringelser er dog i det hele taget mindre udbredt herhjemme, end i de lande vi normalt sammenligner os med. Det viser en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet.

Sagsbehandlerne i undersøgelsen vurderer at de slægtsanbragte børn generelt klarer sig bedre udviklingsmæssigt end andre anbragte børn, dels fordi de slægtsanbragte børn oftere bevarer kontakten til deres forældre, dels fordi de som udgangspunkt er mindre tungt belastede end andre anbragte børn. De har i forvejen mindre alvorlige problemer end andre anbragte børn.

Undersøgelsen indgår i Socialministeriets KABU Projekt (Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge).

Lettere at få anerkendt erhvervssygdomme
Fra årsskiftet bliver det lettere at få anerkendt nedslidningsskader som følge af rengøringsarbejde. Desuden har Arbejdsskadestyrelsen har taget initiativ til at få fire konkrete områder nærmere kortlagt. Det gælder smerter i arm og karpaltunnelsyndrom i forbindelse med computerarbejde, nakke-skulder-sygdomme samt slidgigt i hofter og knæled.

Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen, understreger, at processen ikke er slut, der mangler stadig medicinsk dokumentation på en række områder. Foreløbig bliver der lavet en litteraturgennemgang på de fire udvalgte områder. Hvis dette medfører, at nye sygdomme kommer på fortegnelsen over erhvervssygdomme, vil sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt den 1. januar 2005 og frem, kunne vurderes på ny på grundlag af den nye viden. Den nye fortegnelse ligger på www.ask.dk fra januar 2005.

Værdsættende samtale
12 arbejdspladser fra fire delbrancher har i godt to år forbedret både deres arbejdsmiljø og deres professionelle ydelse gennem Værdsættende samtaler på arbejdspladsen. Arbejdspladserne har opnået store resultater. Bedre samarbejde, bedre kvalitet i pleje, behandling og pædagogik, mindre udskiftning af medarbejdere, færre magtanvendelser, mere tilfredse brugere eller klienter og større trivsel for blot at nævne nogle. Fælles for de 12 arbejdspladser er, at de arbejder inden for social- og sundhedsområdet; her er både pædagogiske arbejdspladser, sygehuse og praktiserende læger repræsenteret.

Værdsættende samtale er en metode til at skabe udviklingsprocesser, fx på arbejdspladser. En metode, der bl.a. er kendetegnet ved at være undersøgende. Man stiller spørgsmål om styrker, muligheder og håb.

Læs mere om arbejdspladsernes erfaringer på http://www.etsundtarbejdsliv.dk
Eller bestil: Spørg igen - Værdsættende samtale 1 på http://www.personaleweb.dk/4Z4477339. Både-og - Værdsættende samtale 2 på http://www.personaleweb.dk/4Z4477363 (link ikke længere aktivt, red.). Materialet som kan bestilles er udgivet af BAR SoSu - Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Læs mere på http://www.personaleweb.dk/?po =news&rm=zoom&id=4477389 (link ikke længere aktivt, red.)

FRA FOLA:
Opgør med rå pasning – en barndom uden visioner og centrale målsætninger.
Kvaliteten i danske daginstitutioner lader meget tilbage at ønske, det har forældrene længe givet udtryk for. Nu retter fremtrædende erhvervsfolk og samfundsdebattører samme skarpe kritik af det officielle Danmarks børnepolitik.

»Det er rart at andre end forældre og medarbejdere i vores daginstitutioner nu sætter fokus på børns vilkår i daginstitutionen« siger Søren B. Thomsen, formand for FOLA

»Som forældreorganisation har vi i årevis diskuteret kvaliteten af vore børns daginstitutioner. Men vi kan snakke nok så meget kvalitet, lovgive om læreplaner og sætte ind mod den negative sociale arv, det nytter blot ikke, hvis normeringerne er 12 børn til én voksen. Så bliver der tale om ren opbevaring, sådan som Tænketanken om Børns Udvikling kategoriserer vores daginstitutioner« fortsætter Søren B. Thomsen.

»Vi tilhører fortsat et af verdens rigeste lande. Og det er vores klare opfattelse, at vi som samfund ikke har råd til at lade være med at prioritere den tidlige barndom. Vores børn tilbringer den overvejende del af deres vågne timer i daginstitutionen, og mange funktioner er i takt med forældrenes stigende erhvervsfrekvens flyttet fra hjem til institution. Det store arbejdspres i børnefamilierne medfører ofte en travl hverdag, hvor der ikke altid er den ønskelige tid til samvær mellem forældre og børn. Det stiller store krav til daginstitutionen. Og det er vigtigere end nogen sinde før, at der i daginstitutionen er tid til børnene, tid til at lytte, fortælle og opleve, tid til leg og kammeratskab og tid til fordybelse. Den optimale udvikling forudsætter at daginstitutionen er et godt og trygt, men også et udfordrende og udviklende sted for børnene. En fundamental forudsætning herfor er flere voksne omkring vores børn« slutter Søren B. Thomsen.