Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
OFFENTLIGT ANSATTE OVERVEJER FLUGT
Hver femte offentligt ansatte har enten forsøgt at fi nde andet arbejde eller over vejer kraftigt at forlade sit fag, skriver Politiken med henvisning til en undersøgelse, som hovedorganisationen FTF har foretaget blandt 3.700 medlemmer.
De offentligt ansatte er pressede, trætte og utilfredse med opgaver, der vokser og vokser – uden at der er flere penge til at løse opgaverne for.
Skolelærere, pædagoger, skattefolk og sygeplejersker føler ikke, at de kan levere en ordentlig ydelse i dagligdagen. Deres arbejdsvilkår giver dem ikke mulighed for at levere den kvalitet i arbej det, som de gerne vil levere. De 21 pct. af undersøgelsens del tagere, der vil væk fra deres job, peger også på, at samtidig med at kvaliteten daler på deres arbejdsplads, så skal mange offentligt ansatte i stigende grad dokumentere deres indsats i statslige rapporterings- og evalueringssystemer.
På www.vildfred.dk (link er ikke længere aktivt, red.) kan du blive inspireret til alskens lege og aktiviteter i naturen. Fx edderkoppespil eller farve blomster selv med frugtfarver. Samtidig er der jo rig mulighed for at tale om hvad der sker, hvordan og hvorfor.
STRIGLER?
Forvandler kvinder sig til sure strigler, når de bliver ledere i en virksomhed?
Noget tyder på en tendens, fordi kvinderne tror, at det er nødvendigt at kopiere deres mandlige kolleger for at være med til at bestemme. ”Mange kvinder giver slip på det kvindelige og mister en del af deres identitet, når de bliver ledere. De påtager sig den mandlige rolle, fordi de er usikre på sig selv, og det er svært at være den eneste høne i kurven”, siger Trine Thorning, der er afdelings chef i Ledernes Hovedorganisation til radiomagasinet NyhedsXpressen.
Der er ellers god grund til at holde fast i de kvindelige værdier. Flere undersøgelser, senest en rapport fra Beskæftigelses-ministeriet, viser, at en god blanding af mænd og kvinder i lederstaben giver et godt resultat på bundlinjen. Kilde: NET-Redaktionen
SPÆNDENDE OPGAVER SKABER MOTIVATION
Viser en ny FOA undersøgelse ikke overraskende. FOAs 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser for borgerne i ældreplejen, for børnene i institutioner og dagpleje og for patienterne på sygehusene. Og mere end 7 ud af 10 FOA medlemmer siger, at spændende arbejdsopgaver er den største motivationsfaktor i hverdagen.
”Vores medlemmer er superengagerede og har netop valgt at arbejde med velfærdsydelser, fordi opgaverne her er spændende og inspirerende, og fordi de ved, at de hver dag gør en forskel for de mennesker, de arbejder med. Det skal vi som samfund benytte os af og sikre, at medarbejderne får tilstrækkelig indfl ydelse på deres arbejde”, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.
Bl.a. vil de have medarbejderindflydelsen sat i system, helst via faste møder med ledelsen, hvor forslag fra medarbejderne kan drøftes. Lige over halvdelen af medlemmerne mener ikke, at der i dag bliver sat tid nok af til, at man kan dele ny viden og metoder. Det gælder især inden for ældreplejen, på sygehusene og i dagplejen. Mere end 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at der skal en højere løn til for at fastholde folk på deres arbejdspladser. Og langt størstedelen af medlemmerne mener ikke, at deres løn er retfærdig i forhold til deres indsats. Undersøgelsen omfatter 2.170 medlemmer. Og kan findes på adressen https://www.foa.dk/ graphics/Nyheder/2007/Indfl ydelse_og_engagement_skaber_kvalitet.pdf (link ikke længere aktivt, red.).
REGELTYRANIET
Den stigende vrede over regeltyranniet i den offentlige sektor har hidtil rettet sig mod regeringen. Men i en lang række tilfælde er det kommunerne selv, der bærer ansvaret for den kontrolog dokumentationsbyrde, der efterlader de ansatte med stadig mindre tid til kerneopgaver som børnepasning og undervisning. Det er budskabet fra regeringen, der melder sig klar til at rydde op i regler, hvis kommunerne gør en tilsvarende indsats.
Ugebrevet Mandag Morgen har kortlagt regeljunglen på fire centrale velfærdsområder, og den viser, at de ansattes smertegrænse er ved at være nået mange steder. Også de offentlige ledere har fået nok.
“Det er helt afgørende, at kvalitetsreformen også omfatter en udtynding af den enorme regelmasse,” siger Per Hansen, formand for Foreningen af Offentlige Chefer, DJØF. Han foreslår nu et “regelstop” i stil med skattestoppet. Kilde: Mandag Morgen.
SEKSUELLE OVERGREB MOD HANDICAPPEDE BØRN
Børn med handicap udsættes også for seksuelle overgreb. Omfanget og karakteren af dem afdækkes af en ny rapport lavet som led i regeringens handlingsplan for en styrket indsats mod seksuelt misbrug af børn. Undersøgelsen er dels foretaget blandt skoler, dels i dag- og døgntilbud til børn med handicap.
Undersøgelsen viser at sager om overgreb mod børn med handicap i en del tilfælde ikke kommer til myndighedernes kendskab. Det skyldes bl.a., at der er tale om et tabuiseret emne, og at det kan være vanskeligt at tolke tegn og signaler hos børn med handicap. Både sagsbehandlere og skolelærere efterlyser mere viden, bedre retningslinier og kommunikation på området. En god ledelse, der bakker op i disse sager, er også et af de fokusområder, som både nævnes af lærerne og af sagsbehandlerne.
En faglig arbejdsgruppe under SISO og SUS vil på baggrund af undersøgelsen komme med forslag til nye redskaber og metoder til tidlig opsporing. Gruppen vil også komme med forslag til at sikre, at relevante faggrupper får mere viden om forebyggelse, tegn og om god håndtering af overgreb. Forslagene vil være færdige i år.
Rapporten er første del af et konkret udviklingsarbejde, der i efteråret 2007 munder ud i konkrete anbefalinger, metoder og tiltag i forhold til at forbedre håndteringen af overgreb mod handicappede børn og unge. Læs mere på SISOs (Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service) hjemmeside www.siso-boern.dk (link er ikke længere aktivt, red.).
På www.stopovergreb.dk præsenterer SUS en række gode råd og vejledning til at styrke indsatsen mod seksuelle overgreb mod mennesker med handicap.
DET SOCIALE FORUM
LFS’ almenområde har valgt at være en del af Europas Social Forum (ESP) og hermed Danmarks Sociale Forum (DKSF). Det sidste tog sin spæde begyndelse i 2003 og er en del af den globale bevægelse World Social Forum dannet i Brasilien i 2001.
DKSF er et mødested for sociale bevægelser, foreninger, initiativer, organisationer, grupper og enkeltpersoner. Politiske partier er velkomme til at arrangere og deltage i debatmøder under DKSF.
I februar 2006 blev Social Forum afholdt for tredje gang i Danmark, og det generelle indtryk blandt arrangørerne og deltagerne var glæde over et vellykket arrangement, både indholdsmæssigt og med hensyn til antallet af deltagere, som med ca. 2.500 betalende gæster oversteg alle forventninger.
Læs mere om Danmarks Sociale Forum på: www.socialforum.dk