Glæd dig

Af Elisabeth Lockert Lange

Hvordan oplever børn og unge deres hverdag i skole, daginstitution og fritid. Det skal et nyt livsglædeprojekt afdække.

Tidens nye plusord er glæde – og i alle dets sammensætninger, ikke mindst arbejdsglæde og livsglæde. Glæden har i nogen grad erstattet begreber som trivsel og kvalitet som det allermest efterstræbelsesværdige.

Og det er dejligt at være glad. Det kan alle sikkert blive enige om. Og når man er glad, kan man også mere. Man er bedre til at bruge og udfolde sine evner og talenter. Man er dygtigere og mere effektiv. Man yder mere.

Det gælder også for børn, og både den eksistentielle og den faglige bonus ved at være glad er en del af et nyt projekt om livsglæde, hvor fi re kommuner deriblandt Københavns Kommune samarbejder om at udvikle måder til at teste børns og unges livsglæde.

Ja du læste rigtigt, i første omgang er det ikke livsglæden som sådan, der skal udvikles, men metoder til at teste børns og unges livsglæde.

Som Københavns Kommune skriver om baggrunden: ”Det store fælles kommunale livsglædeprojekt er blandt andet opstået som reaktion på tidens stigende krav om måling, test og evaluering af den såkaldt hårde faglighed.”

Så nu skal de bløde områder også testes (og det vil stensikkert betyde fl ere arbejdsopgaver ude i daginstitutionerne). I sidste ende er den gode intention dog selvfølgelig at skabe mere livsglæde hos børnene – og dermed også alle dens positive afledninger, ikke mindst de faglige. En stor del af fokus i projektet er da også skolen og Faglighed for alle, men institutionernes rolle er ikke derfor overset.

”Styrket faglighed er vigtig, men samarbejdet om livsglæde mellem de fire kommuner tager udgangspunkt i det hele barn og i den tætte sammenhæng, der er mellem tryghed, livsglæde og børns muligheder for at udfolde deres evner og talenter.” Skriver Københavns Kommune videre. Og det lyder jo godt.

FÆLLES SEMINAR

Konkret er det kommunerne Køge, København, Sønderborg og Fredericia, som har valgt at samarbejde i fem år om at udvikle metoder til at indsamle viden om forskellige aspekter af børns og unges livsglæde.

Samarbejdet blev skudt i gang på Københavns Rådhus, hvor 200 børn og unge, eksperter, praktikere, politikere og organisationer deltog i et fælles stort seminar for at belyse spørgsmål som: hvad er særligt vigtigt for, at børn og unge er glade i daginsti-tutionen, i skolen og i fritiden? Hvad står i vejen, og hvad kan ændres, så børn og unge bliver endnu gladere? Og hvordan måler vi deres livsglæde? Til at give deres besyv kom bl.a. Hans Henrik Knoop, Danmarks Pædagogiske Universitet, hvis tanker hele projektet er meget inspireret af.

Egentlige svar på hvordan børnene i de fi re deltagende kommuner præcis skal udspørges om deres oplevelse af livsglæde er ikke fastlagt endnu, heller ikke præcis hvilke spørgsmål de skal stilles. Men man tænker sig fl ere måder, både traditionelle og mere utraditionelle, observationer, interviews, spørgeskemaer….

Beslutningen om at indgå i et samarbejde med andre kommuner om at sætte fokus på børns og unges livsglæde tog Børne- og Ungdomsudvalget i oktober sidste år, hvor formålet med samarbejdet blev gjort klart: at indsamle data, at videndele og udvikle på indikatorer i forhold til børn og unges livsglæde, at udvikle redskaber til at vurdere børns og unges oplevelser, til at kvalificere medarbejdere på området og gennem fælles arbejde at indkredse, hvordan man kan fremme livsglæde.

Mens de nærmere metoder og konkrete spørgsmål ikke ligger klar endnu, så gør udgangspunktet, projektets grundlæggende forståelse af livsglæde. Den ligger i formlen: tryghed + sundhed = glæde, som især Hans Henrik Knoops begreber om flow, tryghed og meningsfuldhed som tre centrale aspekter i livsglæde har inspireret til.

For Københavns Kommune er projektet tænkt ind i de aktiviteter, som projektet Faglighed for alle allerede har planer om, og projektet vil betyde ca. 300 medarbejdertimer pr. år.

AFRAPPORTERING

Børne- og Ungdomsudvalget ser kommunernes bidrag til metodeudvikling ved hjælp af målinger og vurderinger på aspekter af livsglæde som et vigtigt element i livsglædeprojektet.

Disse målinger og vurderinger af indikatorer på livsglæde er i København tænkt ind i de krav og rammer for evaluering og afrapportering, som ”der allerede er forventninger om at skoler og dagtilbud bruger”, som kommunen skriver i et statusnotat.

Og som er de tre overordnede målinger og vurderinger: den såkaldte nulpunktsanalyse for Faglighed for alle, undervisningsmiljøvurderinger og børnemiljøvurderinger.

Børne- og Ungdomsforvaltningen tænker i tre forskellige perspektiver inden for vurderingerne af livsglæde i de københavnske skoler og dagtilbud. Naturligvis børnenes og de unges egen vurdering af aspekter omkring miljøet i dagtilbud og skole, forældrenes ditto og det pædagogiske personales vurdering af hvordan tegn på livsglæde kommer til udtryk hos de yngste børn i dagtilbud.

Forvaltningen forventer at en af hver type dagtilbud i hvert distrikt (dagpleje, vuggestue, børnehave, integreret institution og specialinstitution) arbejder med livsglæde. Metoden kan fx. være samtaler med børn, vurdering af børns egne tegninger eller noget tredje. Metoderne vil blive beskrevet mere detaljeret senere i projektet.

Forvaltningen forestiller sig at de forskellige dagtilbud i deres beskrivelser af det fysiske, psykiske og æstetiske miljø i forbindelse med børnemiljøvurderinger og pædagogiske læreplaner inddrager livsglæde som et fjerde aspekt. Også sprogtesten af de 5-årige skolestartere skal inddrages.

Den fokuserer på barnets sproglige udvikling. I tilknytning til sprogtesten vurderer pædagogerne også barnets sociale, motoriske og trivselsmæssige udvikling. Livsglæde skal tænkes ind i denne kvalitative evaluering af barnets udvikling. Også i det såkaldte KL-kompas, som måler forældrenes tilfredshed med skoler og dagtilbud, tænker man at udarbejde spørgsmål, som kan belyse forældrenes vurdering af børnenes trivsel og generelle tilfredshed med skolen eller dagtilbudet. Og endelig Københavnerbarometeret, et nyt værktøj som er i gang med at blive udviklet. Det skal måle det psykiske undervisningsmiljø og effekten af initiativerne i Faglighed for alle – i skolerne.

Livsglædeprojektet bliver altså integreret i allerede eksisterende målinger, derfor forestiller forvaltningen sig ikke at der vil være ekstraomkostninger forbundet med afrapporteringen (som dog nok vil tage sin tid). Udgifter vil der dog være, først og fremmest til at udvikle og bruge Københavnerbarometeret og til en KL-kompas-undersøgelse af forældretilfredsheden.

FLOW, NYDELSE OG LÆRING

Lektor Hans Henrik Knoop fra Danmarks Pædagogiske Universitet er en af de førende forskere inden for sammenhængen mellem ydelse og nydelse, og hvordan hjernen er skruet sammen. Han er kendt for sine tanker om flow, om hvad det vil sige at være i flow, og hvordan hjernen yder mest, når den også nyder.

I sine teorier beskriver han fl ow som en balance mellem udfordring og kompetence, og mellem yderpunkterne kedsomhed og angst.

Han beskriver nydelsens fænomenologi med bl.a. disse ingredienser: Man er fuldstændig involveret, fokuseret og koncentreret. Man oplever en form for ekstase ved at hæve sig over hverdagens realiteter. Man oplever stor indre klarhed ved at vide, hvad der skal gøres, og i hvilket omfang det lykkes.

Man ved, det er muligt at løse opgaven, fordi ens kompetence matcher udfordringen.

Man oplever en renhed i og med at man ikke er bekymret om sig selv, og samtidig oplever man at vokse ud over sine grænser. Man oplever en slags tidløshed, fordi man er fuldstændig tilstede i nuet, og timer opleves som minutter. Man oplever indre motivation, i og med aktiviteten bliver et mål, og en belønning, i sig selv.

Man lærer mest, når man samtidig nyder og er fuldt engageret. Da er man i flow. Trivsel og glæde og nydelse er med andre ord forudsætninger for et højt niveau af læring og faglighed.

Hans Henrik Knoop siger desuden at flowets dynamik er at det er sjovest, mest lærerigt og mest kreativt, når det er tilpas svært. I den situation forstår vores organisme ”at den opfylder sit formål: effektivt at udvikle sin duelighed/ levedygtighed/kompleksitet – og den reagerer med positiv følelsesmæssig feedback for at få os til at fortsætte med det.”

Faktorer i miljøet som understøtter fl ow er bl.a.: gode muligheder for at tage initiativ og styre sig selv – under ansvar over for omgivelserne, at have konkrete energigivende mål, håndtérbare ubureaukratiske regler, mulighed for at tilpasse udfordringerne til færdighederne, tydelig ikke-ydmygende information om hvor godt man klarer sig, og at distraherende faktorer kan fjernes, så det er muligt at koncentrere sig. Personlige kompetencer, som understøtter flow, matcher netop disse faktorer, det vil sige at man har evnen til at tage initiativ, evnen til at opstille gode mål, til at lave gode regler, tilpasse udfordringer til færdigheder, ”læse” feed-back og til at koncentrere sig.

HVAD ER LIVSGLÆDE?

Og kan man måle det? Det lyder svært, for ikke at sige urealistisk og hovmodigt at tro at livsglæde kan sættes på formel og måles i grader. Men sådan er det jo i dag, alt skal måles.

Livsglæde er (vel) knyttet til en grundlæggende følelse af at det er dejligt at være til, lige præcis der hvor man er og i det man gør. At høre til og høre hjemme. At være meningen med det man er. At det man laver er meningsfuldt og vigtigt, og at man gør det sammen med de rigtige. At man er åben over for muligheder og kan udfolde og udvikle sig, med en åben indstilling til tilværelsens muligheder – og en beslutsomhed til at træffe valg inden for disse muligheder.

Hans Henrik Knoop taler om livsglæde som oplevelsen af tryghed, fl ow og meningsfuldhed. Og identificerer i den forbindelse tre former for lykke eller liv.

Et aspekt af livsglæde er at føle tryghed og velvære.

Det indebærer ifølge Knoop at være afklaret i forhold til sin fortid, at føle en vis tilfredsstillelse af sine nuværende, væsentlige behov (god mad, humor, god musik etc) og at være fortrøstningsfuld og optimistisk i forhold til fremtiden. Det rare liv.

Et andet aspekt er flow. At vi føler os optimalt udfordret ved en tilpas balance mellem de udfordringer, vi møder, og de kompetencer, vi behersker. Og dermed er i en engageret udvikling og opslugende læreproces, hvor vi overskrider os selv. At leve på kanten af sine egne kompetencer og være nysgerrig, åben og lærende er et kerneelement i livsglæde. Det engagerede liv.

Og så er der meningsfuldhed. Livsglæde indebærer at være åben og søgende, og den må derfor søge udad og forholde sig til større sammenhænge, som overskrider individet, oplevelsen af at være en del af noget større end én selv – en forpligtende horisont af idealer, fortællinger og fællesskaber. Dette forhold er personligt og dybt meningsskabende. Det meningsfulde liv.