Humor er roden til at godt

Af Lene Outzen Foghsgaard

VI HAR DEN I OS. HUMOREN. OG IFØLGE FOREDRAGSHOLDER OG HUMOREKSPERT JANE ROSENGREN MÅ VI HJERTENS GERNE BRUGE LØS AF DEN, SÅ MEGET SOM OVERHOVEDET MULIGT. FOR UDOVER AT DET GODE GRIN SMITTER, MASSERER MAVEMUSKLERNE OG FORHINDRER STRESS, SÅ GIVER DET EN BÅDE SJOVERE OG MERE UBEKYMRET ARBEJDSPLADS.

Nu skal du ellers høre. Det var Alice fra køkkenet, du ved hende med strithåret! Hun kom gående ned af hovedgaden og pludselig stod den der, lygtepælen, og hun knaldede sgu panden lige ind i den og gik i gulvet som en bedre Muhammed Ali! Og Eigil, praktikanten fra Gul Stue, har du fået den historie? Han fik jo besked på at male med ungerne, mens lederen var til et møde, og tror du så ikke at klovnen i stedet for at tage det billige bøttepapir brugte fire pakker af det hundedyre fotopapir. Hun blev edderspændt, da hun kom tilbage, hende lederen, og…”

Hov! Stop lige. Det dur altså ikke. Jane Rosengren, der har udviklet konceptet Humor Management og i dag rejser land og rige rundt og holder foredrag i humor på arbejdspladsen, iler med en forklaring.

”Det er alt for nemt at gøre grin med andre, og havde vi regler for humorspillet, så ville vi blive dømt offside, når vi gjorde det. Det handler om, at på arbejdspladsen, hvor vi måske ikke kender hinandens baggrund og netværk særlig godt, bevæger vi os i et minefelt og kan nemt såre”.

Sagen er jo, at Alice fra køkkenet måske ser dårligt, fordi hun er ved at få grå stær, helt forfærdelig jo, for hun er kun i starten af 40’erne. Og historien med praktikanten Eigil, der kom til at tage fotopapiret i stedet for det almindelige bøttepapir endte faktisk trist. Lederen blev nemlig så tosset, da hun kom tilbage, at Eigil ikke ønskede at komme resten af praktikperioden og siden helt har opgivet at blive blive pædagog, siger rygterne. Jane Rosengrens råd er:

”Tag ALTID udgangspunkt i dig selv og dine egne historier.
Lad være at underholde på andres bekostning, men hop ned fra piedestalen og vis dine kolleger, at du ikke er perfekt og ikke behøver at tage dig selv så højtideligt”.

Foredragsholderen har igennem årene mødt mange mennesker, der mener, at de ikke kan fortælle egne historier, for de har ingen historier, hvor de har gjort noget dumt, sagt noget sjovt eller oplevet noget pinligt. Til dem hvisker hun altid, med et tydeligt glimt i øjnene, at hun har en kontakt til en mægtig dygtig terapeut, og om de vil have nummeret! Hendes pointe er, at vi alle sammen, hver og en af os, bærer rundt på pudsige historier fra vores eget virkelige liv, som andre vil kunne grine sammen med os om. Og synes vi ikke lige, at vi har nogle, så er det fordi, vi har gravet dem alt for godt ned.

FREM FRA GEMMERNE

Men selvfølgelig er vi også forskellige som mennesker og kolleger. Nogle bruger løs af deres humor og deres humør og smitter alle i nærheden, hvor andre er mere stille typer, der har sværere ved at komme på banen. De synes måske ikke, at de har noget at bidrage med, og har heller ikke lyst til at blotte sig. Først og fremmest må vi erkende, at ja vi er forskellige, men dermed ikke være sagt, at humoren ikke nemt kan fylde mere hos den enkelte. Det kan den nemlig godt, hvis vi ifølge eksperten er bevidste om, at det skal den. Jane Rosengren taler om, at humor er en kompetence,som vi kan udvikle, ligesom vi kan udvikle vores kompetencer inden for sprog, social adfærd og alt muligt andet. Hun siger:

”Hvis du f.eks. er opvokset i et hjem med meget musiske forældre, der spillede og sang, så er der store chancer for, at du også selv udvikler en musisk sans. Var dit hjem et sted, hvor der blev fortalt sjove historier og grinet sad løst, er det meget vel det, du har båret videre med dig, modsat en opvækst i et hjem, hvor alvoren fyldte mere end det ubekymrede. Hvis vi i mange år ikke har trænet vores humormuskel, så er den sløv og træt, og så er det et spørgsmål om at træne den op”.

Men spørgsmålet er hvordan? Før eksperten dog giver gode råd til genoptræning lidt senere i artiklen, er det vigtigt for hende at komme omkring udgangspunktet for overhovedet at være i stand til at bruge humoren aktivt. Det handler om at turde blotte sig.

”Jeg mener, at humoren sidder i hjertet, altså i det følelsesmæssige felt. For at kunne åbne for humoren, skal vi derfor også turde åbne op til det sted, hvor vi er mest sårbare. Det kræver tillid at blotte sig, vi skal have tillid til, at vores humor ikke bliver brugt imod os. Jeg plejer at sige, ligesom du skal gøre dig fortjent til andres tillid og respekt ved selv at vise respekt og tillid, skal du også gøre dig fortjent til andre menneskers humor. Del ud af de pinlige og sjove historier, hvor du selv har spillet hovedrollen. Gør du det, får andre lyst til det samme”.

For at skabe tillid på arbejdspladsen, er anerkendelsen vigtigt. Dét, at vi husker på at anerkende hinanden i hverdagen.
Jane Rosengren giver i en faktaboks senere i artiklen gode råd til det.

HUMOR SOM FORLØSER

Definitionen på humor er ifølge eksperten det uventede. Dét som hjernen ikke kunne have forestillet sig - det uforudsigelige og overrumplende i en historie. Man kan grine alene, men bedst griner vi i selskab med andre, for humor knytter bånd og åbner op for den gode relation og den umiddelbare sympati. Og så er humoren medicin for kroppen. Latteren frigiver hormonet endorfiner, der hjælper organerne af med stresshormoner og andre giftstoffer, der er ophobet. Jane Rosengren forklarer:

”Vi taler ikke så meget om det, men de fleste med stress har faktisk en dårlig fordøjelse. Det kan afhjælpes med et godt jævnligt grin. Det er samtidig god motion for hjertet, for du har sikkert lagt mærke til, at vi ofte kommer til at svede af at le. Det er fordi, det er god træning for kredsløbet. Og så er der ømheden i maven efter et godt grin. At du kan høre dig selv råbe av, av, mens du griner. Latteren er den bedste indre muskelmassage, vi kan få”.

Jane Rosengren er overbevist om at mere latter i gangene vil kunne mindske antallet af ikke kun stressramte medarbejdere, men også danskerens sygefravær generelt.

”Jo mere vi nemlig griner, jo mindre stressede bliver vi. Når vi er stressede, udløser kroppen adrenalin og kortisol, hvilket latterens endorfiner ophæver, og på den måde kommer kroppen i balance. Samtidig kommer vi ikke uden om, at jo mere spændende og sjovt, det er at gå på arbejde, jo nemmere er det at komme af sted om morgenen, selvom man måske vågner med lidt ondt i halsen”.

Til sidst skal nævnes historien med Normann Cousin i 1970’erne, en historie Jane Rosengren holder af, fordi den er så livsbekræftende. Amerikaneren fik at vide, at han led af en alvorlig sygdom, der ville tage livet af ham, men han kæmpede imod. Hans livsfilosofi var, at ligesom et raskt menneske kunne blive sygt af at blive sat ind i dårligt miljø, ville den syge måske kunne helbredes i et godt og givende miljø? Normann Cousin hyrede nu en sygeplejerske, fik ordineret en skrap diæt og ringede rundt til alle, han kendte og bad dem komme på besøg, ikke med blomster, men med sjove historier, bøger og film, så de sammen kunne få sig et godt grin. Normann Cousin grinede og grinede og fik frigivet masser af helbredende endorfiner, der virker let eufori-serende og dermed smertelindrende. Samtidig fik han styrket sit immunforsvar. Manden blev helbredt, og I 1979 publicerede et seriøst lægetidsskrift historien.

TRÆN HUMORMUSKLEN

Der er altså alle mulige gode grunde til at træne smil, latter og humormuskel både hos sig selv og på arbejdspladsen.
Jane Rosengren siger:

”Hvis du skulle genoptræne et ben, der havde været brækket, ville du først og fremmest skulle bevæge dig meget for igen at gøre musklen stærk. Det er på samme måde med humoren. Du træner den ved at lægge mærke til den og bringe den i spil og opsøge den. I stedet for kun at abonnere på den daglige avis, kunne du abonnere på f.eks. Garfield eller Steen og Stoffer. Tag til revyer og Stand-up arrangementer. Find sjove sites på nettet. Se humoristiske film og serier og gerne sammen med andre. Hvad du nu engang synes om. Du vil opleve, at din muskel vokser, stille men stærkt. Det handler om at bruge sin kreative højre og spontane hjernehalvdel, for det er her den humoristiske muskel gemmer sig. Jo mere kreative vi derfor er, jo mere trænes den”.

Eksperten anbefaler os også at lægge godt mærke til dem omkring os, der har humoren som kompetence. Brug dem som gode rollemodeller og læg mærke til, hvad de gør. Hvordan tackler de f.eks. en vanskelig situation. Indleder de med en let og sjov bemærkning, før de kommer til alvoren? Når der er allermest travlt på afdelingen og alting brænder, hvad gør de så?
Synger de? Fortæller de en vittighed? Spørger de, om der er nogen, der trænger til en ambulance eller en tudekiks?

Det handler her, ligesom i så mange situationer også om ens livsindstilling som menneske. Jane Rosengren taler om, at hvor meget anspændte mennesker sjældent er humoristiske og har svært ved at tage imod den fra andre, er afslappende mennesker ofte de mest humor- og humørfyldte. De tager ikke livet og ikke mindst sig selv så tungt. En træning af humormusklen er derfor uden tvivl befordrende for ikke kun sundhed og daglig glæde, men også livssynet generelt.

TØJKAMELER OG ØLKASSER

Men nu til arbejdspladsen. Hvordan får humoren her mere plads i dagligdagen? Jane Rosengren anbefaler bl.a. tegneserier og humørhæfter i opholdsrummene. Inventar som bordtennis, bordfodbold, boksebold og spil til pauserummene er andre initiativer, som kan give smilet lettere adgang. Og til møder kan jobbet som mødeleder passende gå på skift og dermed også opgaven med at rigge lidt anderledes an. Hun giver forskellige eksempler. F.eks. kunne man prøve i stedet for stole, at placere store Pilates-træningsbolde rundt om mødebordet. At sætte legetøjsbiler på bordene, som skal sendes over til næste på taleisten, før hun eller han har ordet. Det kan være, at der i stedet for kaffe og kage serveres skumfi duser og Cocio, eller måske en medarbejder har indsamlet skæve citater, sagt på afdelingen, og hængt dem op på væggene. Hun fortæller:

”Banken Spar Nord oplevede, at deres møder var blevet lidt for forudsigelige, så de introducerede øl-kasse-møder uden stole og dagsorden. Alle fi k en øl, og havde nogen noget på hjerte, stillede de sig op på ølkassen. Efter 3-4 måneder var den nye form kommet under huden, og banken havde nu nogle møder, hvor begejstringen og grinet sad løst og hvor folk turde ytre sig, også om det svære”.

Jane Rosengren nævner også en afdeling på avisen Politiken, bemandet af et overtal af kvinder med humørsvingninger. En dag tog en medarbejder en tøjkamel med, som hun satte på sit skrivebord med ordene. ”Jeg er dagens sure kamel”. Efterhånden begyndte kamelen at gå på omgang, og udover daglige grin over, hvem der i dag havde lov til at have den stående, varede surheden hos den enkelte væsentlig kortere.

Humoreksperten tror og håber på at fremtidens arbejdsplads bliver sjovere at være på. At jobannoncer bliver sjovere at søge på, fordi institutioner f.eks. begynder at søge høvdinger og indianere i stedet for børnehaveledere og pædagoger. Hun håber også på plads og rum til fl ere børn og dyr på arbejdspladsen i fremtiden, for alt sammen bringer det uforudsigelighed og skævhed ind i hverdagen. Og selvfølgelig skal det ikke gå ud over effektiviteten. Men det mener Jane Rosengren nu heller ikke, at der er chance for. Med al den gode energi, humoren og grinet udløser, bliver d grinet udløser, bliver det snarere tværtimod.

ANERKENDELSES-LEGEN

Brug: A4 papir, tusch og malertape.
Introducer til en start, at det handler om at anerkende sine kolleger i stort og småt for at skabe tillid og åbenhed. Reglen er, at der kan anerkendes både på det faglige og personlige plan.

- Sæt et ark papir på ryggen af alle i rummet.
- Gå ud og ind blandt hinanden og skriv anerkendende ord på ryggene.
- Er det, du ville skrive, allerede skrevet, så skriv det samme med dine ord. Det gør bare udsagnet stærkere.
- Bliv ved i ca. tyve minutters tid.
- Tag sedlerne af hinandens rygge og læs sidemandens højt.

Jane Rosengrens erfaringer viser, at vi rigtig gerne vil sige noget pænt til andre, men at det bare er sjældent, at vi har mulighed for det.

Jane Rosengren har mange års erfaring fra erhvervslivet, er uddannet NLP Trainer med international certificeringsret og har gennemgået Mastery University hos verdens førende coach Anthony Robbins. Hun har som humorekspert haft mange tusinde erhvervsmennesker på tilskuerpladserne.
Jane Rosengren har udviklet konceptet Humor Management®. Se mere på www.jane-rosengren.dk(link er ikke længere aktivt, red.).