Marte Meo

Med fokus på det der fungerer

Støttepædagog Lene Ehrenberg blev i 2006 færdiguddannet som Marte Meo-terapeut. Hun tilbyder nu institutioner på Nørrebro et Marte Meo-forløb. Hun fortæller her i artiklen om metodens karakteristika og styrker. Om hvordan hun optager situationerne på video, analyserer relationerne og giver deltagerne tilbagemelding.

om pædagog kan man godt have brug for at blive vejledt og rådgivet i en problematik i hverdagen. Det kan være ønsket om at inddrage lille Ib i børnegruppen eller bekymringen over, at Lise hele tiden kommer i konflikter med de andre børn.

Problematikkerne og bekymringerne kan være mange forskellige, men vi har fået en ny metode at gå til dem på.

”Det er ikke det, du siger, det er måden, du siger det på.” Det er én af kongstankerne i Marte Meo, en ny samspilsmetode, som ved hjælp af video giver anvisninger på, hvordan man kan understøtte den naturlige udviklingsstøttende kommunikation mellem mennesker. Metoden er velegnet til at dokumentere og evaluere udviklings- og læringsmål samt til analyse af eget praksisfelt med fokus på, om vi gør det, vi tror, vi gør. Marte Meo er latin og betyder ”ved egen kraft”. Metoden er udviklet af den hollandske terapeut Maria Aarts, der sidst i halvfjerdserne var leder for et hjem for autistiske børn.

RESSOURCEGIVENDE METODE

Når en institution har fået bevilget et Marte Meo-forløb, foregår det rent praktisk sådan, at forældre og pædagoger underskriver en kontrakt, hvori det tydeligt fremgår, hvordan de etiske og juridiske aspekter overholdes. Desuden indgår der en beskrivelse af proceduren i forløbet.

Jeg har derefter en snak med pædagogerne. Her formulerer de deres dilemma, og jeg informerer om Marte Meo-metoden, som bl.a. tager afsæt i den nyere udviklingspsykologi, især Daniel Sterns forskning. Med Sterns forståelse kan man følge det normale barns selvudvikling, men også se afvigelser, og her giver Marte Meo-metoden redskaber til børn, der har det svært:

Pædagogerne har stor menneskelig betydning for børnene. Deres kontaktform er en ressource for især sårbare børn. Det er derfor nødvendigt med faglig viden og supervision til pædagogerne.

De har brug for at dele deres erfaringer, dilemmaer, refleksioner med nogle andre og få en faglig og saglig refleksion. Her er Marte Meo-metoden et must, fordi den er ressourcegivende og udviklingsorienteret. Ved hjælp af videoklip synliggøres den hjælp, der er blevet bedt om. Det betyder, at når pædagogerne én gang har formuleret deres bekymring, er dét det gennemgående arbejdspunkt for forløbet.

Jeg filmer barnet og den voksne i to dagligdags situationer. Første gang i en struktureret situation – en ”skal”-situation, hvor der er rammer og regler, som i et spil eller under påklædning. Den anden film tager udgangspunkt i en ustruktureret situation, hvor barnet sætter dagsordenen, som f.eks. leg eller hyggesnak på barnets betingelser.

Herefter laver jeg en analyse af de to film. Jeg fokuserer på, hvem der tager initiativ i samspillet, og hvordan initiativet bliver modtaget. Initiativer er ikke kun handlinger eller udsagn, det er også et smil, et nik eller det at søge øjenkontakt m.m. I denne interaktionsanalyse ligger fokus på, hvad der konkret sker i samspillet, såvel verbalt som nonverbalt.
Interaktionsanalysen er terapeutens vigtigste arbejdsredskab.

Den munder ud i en professionel analyseliste, som viser, hvor barnets udviklingsniveau er, og hvor der er behov for at sætte ind for at hjælpe barnet videre i sin udvikling. Ligeledes vil det fremgå, hvilke kompetencer den voksne har i relation til barnets udvikling, og hvilke arbejdspunkter den voksne har brug for at lære for at løse det stillede arbejdsspørgsmål.

FOKUS PÅ DET DER FUNGERER

Efter hver videooptagelse laver jeg en tilbagemelding til de pædagoger, der har bedt om hjælp eller har en bekymring. Jo flere,der ser tilbagemeldingerne, jo bedre, idet det giver mulighed for fælles refl eksion og sætter fokus på den pædagogiske praksis.
Jeg starter altid tilbagemeldingen med et godt billede, som sætter nogle gode følelser i gang. Derefter viser jeg et klip, hvor den voksne kommunikerer hensigtsmæssigt og støttende med barnet.

Jeg vælger klip, hvor både barnets og pædagogens ressourcer ses i et samspil. Det virker meget motiverende for pædagogerne. De bliver ofte glade og stolte, og nogle udbryder endda:

”Hvor er jeg god.” Og det er netop idéen. Marte Meo er en løsningsorienteret vejledningsmetode, som er baseret på detaljeret viden om, hvad der virker udviklingsstøttende. I vejledningen sætter jeg således fokus på, hvad der fungerer, og hvorfor det fungerer – i stedet for på hvad der ikke fungerer.

Jeg giver pædagogerne mulighed for at refl ektere over både egen og barnets adfærd. Det giver en god debat, især når der er fl ere pædagoger med til tilbagemeldingen. Metoden er med til at åbne deres øjne for uprøvede handlemuligheder og nye perspektiver på samspillet.

I slutningen af tilbagemeldingen får pædagogerne et nyt arbejdspunkt, som de skal prøve at integrere i den daglige praksis. Det kan eksempelvis være, at de skal bekræfte barnet i det, det gør. Arbejdspunkterne hænger overordnet sammen med arbejdsspørgsmålet. Der aftales nu et nyt tidspunkt at fi lme på, som regel en uges tid efter. Derefter fi lmes igen og tilbagemeldes. Et forløb er sat til at vare cirka tre måneder, hvor der er fem til seks optagelser og tilbagemeldinger.

Jeg oplever, at mange institutioner med hver deres indfaldsvinkel har vist interesse for og haft glæde af metoden, som oftest i forbindelse med uhensigtsmæssig eller uforståelig adfærd hos et barn. Pædagogerne har reageret positivt på fokuseringen på egen praksis. De har været glade for den meget konkrete vejledning og det ændrede syn på børnene, som arbejdet med Marte Meo giver, og de har fået nye værktøjer til at støtte og rumme børn, der har særdeles brug for en målrettet indsats.

BRUGES I ALLE SAMSPIL

Da Maria Aarts udviklede metoden var det med udgangspunkt i, hvordan forældre kunne støtte deres børns udvikling bedst muligt. Hun studerede det problemfrie forældre- og barnsamspil og beskæftigede sig desuden med, hvordan hun kunne formidle den faglige viden til forældre på en relevant og forståelig måde.

Hun gjorde op med, at behandlingsarbejdet næsten altid var problemfokuseret i stedet for løsningsorienteret, og at det ofte var professionelle, der formulerede, hvad familien skulle arbejde med, i stedet for familien selv.

Marte Meo-metoden har i løbet af få år fået fodfæste i 20 lande. I Danmark blev metoden første gang præsenteret i 1994 på Sikon-konferencen Børn i krise arrangeret af Socialministeriet.

I dag bruges metoden inden for alle typer samspil: i sundhedsplejen, dagplejen, daginstitutioner, skoler, behandlingshjem, støttepædagogkorps og familieværksteder samt i arbejdet med udviklingshæmmede, demente, pleje- og adoptivbørn, ligesom den anvendes i voksenpædagogik og ledelse etc.

Man skal være terapeut for at kunne behandle med Marte Meo, men menneskesynet og den udviklingsstøttende kommunikation kan bruges af alle – også uden video.