Barnets ret til respekt – et forsvar for legen!

Af Jan Hoby, forretningsudvalgsmedlem i LFS

”Det dobbelte barn - klassiske tekster om barnets leg, indre og ydre verden” et must for alle som ønsker en oplevelsesmæssig nydelse og erkendelsesmæssig gevinst og titusinde argumenter mod tidens kulturkonservative læringssyn.

Barndommen og legen er i dag mere end nogensinde truet.
Den globale nyliberale og kulturkonservative ”lærings-tsunami”, som hærger verdens daginstitutioner og skoler, er ved at udrydde 300 års viden og indsigt om legen. Politikerne og mange voksne tror, at børn lærer bedst, når de bliver undervist, derfor skal de undervises mere og mere og tidligere og tidligere. Danmark er blevet reduceret til en testnation og daginstitutionerne er blevet omdannet til børnedokumentationscentre.

Det er derfor mere end befriende at Forlaget Hovedland har udgivet ”Det dobbelte barn - klassiske tekster om barnets leg, indre og ydre verden” samlet af Hugo Hørlych Karlsen og Erik Sigsgaard.

”Hvad vi voksne mener leg er, har noget at gøre med vores livssyn og hele vor holdning til andre mennesker, og specielt til børn”, skrev Skard i 1972 og det er kernen i diskussionen om, hvilken vej vi ønsker for fremtidens daginstitutioner og skoler og dermed hvilken barndom og ungdom vi ønsker.

I daginstitutioner og skoler tvinges det pædagogiske personale og lærerne til at konfrontere barnet med en faglig-pædagogisk plan, en plan, der sættes og kontrolleres af overordnede, statslige (pædagogiske læreplaner) og kommunale instanser (Faglighed for Alle).

Forfatterne stiller spørgsmålet; ”Hvad betyder barnets egen-aktivitet og leg for dets tryghed, udvikling og læring, og hvordan kan omgivelserne og den voksne bedst støtte barnet i dets opvækst?” Et spørgsmål som udfordrer alle i den pædagogiske verden og kræver, at den voksne tager stilling til tidens politiske pædagogik og den pædagogiske politik!

Legen er en slags symbol på alt, hvad vi kan have nogen mening om, men også, at legen er helt afgørende for, hvad det overhovedet vil sige at opbygge mening! Men det er selve legen, der er provokationen for den nyliberale læringsdiskurs.
For legen kan ikke sættes på formler, måles eller vejes.

Derfor handler tidens politiske pædagogik og pædagogiske politik om at gøre børns leg til et supplement til mere alvorlige sysler! Børns leg bliver på den måde stærkt opsplittet og intervalpræget. De vigtige ting for politikerne befi nder sig andre steder end i legen. Legen bliver betragtet som et værdifuldt afbræk, en lille pause, som kan kaste lys over og give næring til livets mere alvorlige sider. Legen bliver set ud fra en formålstjenstelig forståelse begrundet på basis af, i hvor høj grad børnene kan ”få noget ud af den”, hvor ”noget” først og fremmest er en færdighed eller kompetence, som kan kontrolleres, manipuleres og gerne prædikeres af voksne!

Legen ønskes mere og mere brugt som pædagogisk lokkemad i læringens tegn! For at vende udviklingen, må det pædagogiske område i dagtilbud og skoler genopdage legen i en politisk og faglig argumentation – og selvfølgelig fortsat give legen fylde i daglig pædagogisk praksis.

Gennem legen spiller barnet ”bordtennis” med virkeligheden, og det er gennem legen at barnet møder fremtiden med ”ubeskrevne ark” og ”tilhørende farveblyanter”. Legen er et helligt JA til livet. Derfor er ”Det dobbelte barn - klassiske tekster om barnets leg, indre og ydre verden” et must for alle som ønsker en oplevelsesmæssig nydelse og erkendelsesmæssig gevinst og titusinde argumenter mod tidens kulturkonservative læringssyn.