Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye bøger
SEJE DRENGE OG SUPERSEJE PIGER
Af Ann-Elisabeth Knudsen
Hvor bliver alle de søde dygtige, interesserede og engagerede piger, der sidder der i børnehaveklassen og 1. klasse af? Inden de når puberteten, så vil de alle sammen være noget med dyr eller børn eller Popstars! Og det er da ikke fordi jeg sådan set synes, der er noget i vejen med at blive noget med dyr eller børn, det synes jeg på en måde selv jeg er blevet! Der er bare det, at statistisk set, så skal der gemme sig en enkelt atomfysiker, geolog eller matematiker imellem bare engang i mellem, og hvor bliver de af?
På landsplan får drengene i gymnasiet - i eksamenskarakter ikke i årskarakter - næsten en hel karakterhøjere end pigerne. Det er ikke et billede af, hvad de har hjerner til, det er et billede af hvad vi gør ved både piger og drenge over tid!
Handler det om hjerne eller miljø?
Så hvad kan vi gøre for at skubbe lidt fl ere drenge fra den lave ende af kompetenceskalaen ind i den gennemsnitlige og lidt flere piger fra det gennemsnitlige til det virkeligt gode?
Derfor kommer Ann-Elisabeth Knudsen med et par forslag til, hvad vi kan gøre bedre. Oven i købet indenfor økonomisk rækkevidde!
Schønberg 249 sider • Pris. 249 kr. ISBN: 87-570-1668-2
STRESS
DET MODERNE TRAUME
Af Nadja U. Prætorius
En bevidstgørelsesproces af samfundsmæssige dimensioner, der gør op med arbejdsbetingelser – fx benhård styring og kontrol, selvrapporterings- og evalueringsmetoder – er nødvendig, da det er faktorer som disse, der underminerer menneskers faglige og personlige integritet med risiko for invaliderende konsekvenser.
Forfatteren dokumenter, at medarbejdere der går ned med stress, udvikler de samme symptomer som mennesker, der har været udsat for overgreb eller lignende traumatiske hændelser og peger endvidere på, hvor vigtigt det er, at alvorligt stressramte mennesker diagnosticeres korrekt og tilbydes relevant behandling.
Dette er en bog som med sin omfattende viden og sine illustrative eksempler fra bl.a. undervisnings- og social- og sundhedssektoren viser os alle, ledere såvel som medarbejdere, hvor faldgruberne er, og hvad der skal til, for at vi mere bevidst kan forebygge arbejdsrelateret stress.
Dansk psykologisk Forlag 234 sider • Pris 248 kr. ISBN: 978-87-7706-199-8