Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
DÅRLIGT ARBEJDSMILJØ KOSTER MILLIARDER
Dårligt arbejdsmiljø koster samfundet mil liarder af kroner. Helt præcist har LO be regnet de samlede udgifter til sygefravær, erstatninger, tabt produktion m.m. til at være 63,7 milliarder kroner om året. Det fremgår af rapporten ”Øje på Arbejdsmil jøet. Dårligt arbejdsmiljø – en stor udgift”, der netop er udkommet. De 63,7 mia. kr. fordeler sig på følgende områder: Syge fravær koster 25,93 mia. kr. om året, tabt produktion koster 32 mia. kr. erstatninger koster 4,24 mia., medicinforbrug 0,57 mia., og sundhedsudgifter koster 0,96 mia. ”Vi har længe vidst, at det ofte er en både økonomisk og social katastrofe for den enkelte at miste hele eller dele af sin arbejdsevne. Nu har vi så også dokumente ret, at det koster enorme summer for sam fundet, at virksomhederne og det offentlige slider deres medarbejdere ned”, siger LO sekretær Tina M. Kristensen. Udgifterne på grund af dårligt arbejdsmiljø svarer til at man kunne bygge to faste forbindelser over Femern Bælt – hvert år.
OVER HALS OG HOVED
Pædagoger flygter i hobetal fra deres fag. En under søgelse fra FTF viser, at færre nyuddannede bliver i det job, som de er uddannet til. Blandt pædago gerne har 20 pct. taget arbejde inden for et andet område blot et år efter endt uddannelse. Undersø gelsens tal er fra 2004, men det er næppe gået den anden vej siden da. 40 pct. mener også at deres status er faldet gennem de senere år. Den lave løn er det afgørende argument.
ÅNDEHULLER I UDSATTE BØRNS HVERDAG
Både organiserede og uorganiserede fritidsaktiviteter kan fungere som vigtige åndehuller i en vanskelig hverdag. Men udsatte børns deltagelse i fritidsaktiviteter bliver begrænset af økonomi, kønsroller og etnicitet. Det viser en gennemgang af den eksisterende, men begrænsede, danske og interna tionale forskning om udsatte børns fritid, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere Socialforskningsinstituttet) netop har udarbejdet Fritidsaktiviteter kan give udsatte børn en mulighed for at mødes på lige fod med andre og blive bedømt på, hvad de kan, frem for hvad deres baggrund er. Fritidsaktiviteter kan også give adgang til at møde rollemodeller og få et netværk af voksne, som børnene kan søge hjælp hos, hvis det er svært at få hjælp i hjemmet.. Udsatte børn omfatter både anbragte og socialt belastede børn, fattige børn, børn med ringe socioøkono misk baggrund og etniske minoritetsbørn.
Kilde: Udsatte børns fritid. Et litteraturstudie.
FORSKNING I UNGES SOCIALE PROBLEMER
Socialministeriet udbyder en pulje på seks mil lioner kroner til et samlet forskningsprojekt om unges sociale problemer samt forebyg gelse og behandling af problemerne. Målet er at få en sammenhængende viden om hvad, der driver de unge ud i problemer, og hvordan de kan hjælpes. Det vil sige hvordan indsatsen optimeres, udvikles og forbedres fremover.
Desuden skal der ske en særskilt afdæk ning af tre sociale problemtyper: seksuelle overgreb mod unge, selvskadende adfærd blandt unge piger og unges misbrug af eufori serende stoffer.
Forskningsprojektet skal påbegyndes den 1. november 2007 og afsluttes senest den 31. marts 2009. Læs mere på www.spesoc.dk (link ikke længere aktivt, red.)
KOLLEKTIV BONUSLØN
Man har lov at blive klogere.
Det gælder også statsminister Anders Fogh Rasmussen, som nu mener at det er hele holdet på et plejehjem eller i en dag institution og ikke den enkelte ansatte, der skal belønnes for en ekstra indsats. Efter en tur ude i virkeligheden har han erkendt at det meste af det arbejde som sygeplejersker, pædagoger og hjemmehjælpere udfører er hold arbejde. Det fremgår af hans nye blog. Læs Foghs blog på: http: //blog.andersfogh.dk (link ikke længere aktivt, red.)