Af Elisabeth Lockert Lange

Fremtidens velfærd

Der er bud efter de offentligt ansatte. I bund og grund er det dem der skal realisere den lancerede kvalitetsreform.

Så ligger den der, det længe varslede udspil til kvalitetsreform. Ifølge eksperter bliver det den mest gennemgribende, mest omfattende og den dyreste velfærdsreform i mands minde.

Efter at aftalerne om først kommunernes økonomi og senere trepartsaftalerne med kommuner og regioner foruden LO og AC (FTF trak sig ud af forhandlingerne) er faldet på plads, kom turen så til de mange konkrete forslag som udgør udspillet til kvalitetsreformen. Indholdet i reformen kan du læse i sin udstrækning på www.kvalitetsreform.dk.

Udfordringen bliver nu først og fremmest at få de offentligt ansatte, det vil sige de mennesker som skal gøre reformen til virkelighed, med på idéen, ja ligefrem tage medansvar for den. For indlysende er det altafgørende for at reformen kan få bare et minimum af succes.

Og hvad kendetegner så udspillet til kvalitetsreform?
Dagbladet Information vurderer at udspillet afgørende kommer til at forandre den offentlige sektor. Der lægges nemlig op til en reform, som vil skabe et langt mere individuelt og direkte kundeforhold mellem den enkelte og de offentlige institutioner. Hver bruger skal have sin egen personlige hjemmeside med oplysninger og korrespondance med det offentlige. Brugernes forventninger afstemmes gennem forventningssamtaler, og senest i 2009 skal priserne på de enkelte serviceydelser gøres synlige – for blot at nævne nogle eksempler.

Markedsgørelsen af den offentlige sektor matcher den store middelklasses behov for individuel service og ønsket om flere valgmuligheder, men Information forudser også en række alvorlige problemer. Ikke mindst at få det offentlige personale med på tanken. Pædagoger er fx generelt gået ind i deres fag for at varetage en vigtig samfundsopgave, nemlig at bidrage til socialisering og opkvalificering af den næste generation, og kunderelationerne kan betyde, at fokus forskydes fra kollektive hensyn til den enkeltes forventninger. Tendensen til, at de, der er gode til at stille krav, formulere forventninger og klage får mest, vil blive forstærket i en kunderelateret offentlig sektor. Siger altså Information.

De samme træk ser Ugebrevet Mandag Morgen, men udtrykker det anderledes. De taler om brugernes præmisser og en enorm demokratisering af den offentlige velfærd. De forudser bl.a. at reformen vil skabe større synlighed af den offentlige velfærdsservice. Fremover bliver kvalitetsmålinger, brugerundersøgelser og krav om dokumentation hverdag for de mange ansatte i den offentlige sektor (det lyder som en trussel).

IKKE FLERE ANSATTE

I forhold til netop de offentligt ansattes dagligdag og kvaliteten af samme, hviler reformen i høj grad på den trepartsaftale, som for nylig blev indgået. Det handlede i sidste ende meget om uddannelse. Med frit optag og praktikpladsgaranti på social- og sundheds uddannelserne, fl ere pladser på grunduddannelser og mulighed for at 15.000 fl ere ansatte kan få en faglært uddannelse med løn.

Derudover afsættes der en pulje på 450 mio. kr. til efteruddannelse i den kommende overenskomstperiode.
Vilkårene for ansatte på deltid styrkes med mulighederne for at komme på fuld tid, og så afsættes der en pulje på 600 mill.kr. til seniorpolitiske initiativer.

Spørgsmålet er jo så i hvor høj grad dette giver et væsentligt bedre arbejds miljø. Regeringen ville ikke gå ind der, hvor det for alvor gælder, nemlig at skaffe fl ere hænder til at forbedre servicen og kvaliteten i den offentlige sektor. Kvaliteten skal med andre ord alene øges med det samme antal medarbejdere eller endog færre (og det var netop denne sten som fi k FTF til at trække sig).

I udspillet til kvalitetsreform ser det ikke bedre ud. Det tilføjer kun ny teknologi og nye arbejdsformer som middel til at give ansatte mere tid til omsorg og service.

Der skal godt nok mange nye teknologiske landvindinger til for at lette dagligdagen, så det gør det ud for fl ere pædagoger….

Og kan denne beskedne hensigt overhovedet fastholde det personale, som netop nu flygter over hals og hoved. Ikke bare til efterløn når de når den alder, men allerede få år efter de har taget uddannelsen og smagt på hverdagen i faget.

Uden mere personale kan rummeligheden over for minoritetsgrupper af den ene eller den anden slags ligge på et lille sted, ja er nødt til at begrænses, og rummelighed må vel siges at være en grundsten i velfærd.

I den gode ende er at både ledere og medarbejdere får større frihed til at løse opgaverne.

Hvad reformen kommer til at koste er uvist. Allerede nu tales der om at den bliver langt dyrere end planlagt.

Samtidig råber stort set alle grupper af offentligt ansatte på mere i løn til overens komstforhandlingerne næste år – noget som helt sikkert også tæller med, når den of fentligt ansatte tager stilling til, om reformen er udtryk for respekt for det arbejde, som hun eller han laver.

Allerede nu er LO ude med en stærk kritik af et element i udspillet til kvalitetsreform, og det er den ladeport den åbner for privatisering. Ifølge oplægget skal de offentligt an satte reklamere for privat service, uden at den offentlige sektor må levere ekstra ydelser til borgerne.

LOs formand Hans Jensen ser det som grotesk hvis medarbejderne i det offentlige samtidig skal hjælpe med til at markedsføre private virksomheders produkter under visitationssamtalen. LO påpeger også at reformen har glemt de svageste. For alkoholikeren, den hjemløse og andre svage grupper er der ingen forbedringer.