Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Ingredienser til en lykkelig dag:
1 kop venlige ord
2 strøgne teskefulde forståelse
4 teskefulde tålmodighedog en knivspids varm personlighed.
Sammenblandes med nænsom hånd.
Må endelig ikke koge og hav altid humor ved hånden.
Citat: jubilæumsskriftet fra Gladsaxe Dagplejes 40 års jubilæum
Af Elisabeth Lockert Lange
Fest, frihed og fællesskab
Må siges at være nøgleord for dagplejen. Med andre ord: Dagplejen er kommet for at blive. Her er et stemningsbillede fra Gladsaxe Dagplejes 40 års jubilæum.
Som tiden dog går!
Det er der sikkert mange både tidligere dagplejebørn (nu op i 40’erne) og tidligere dagplejere (nu i 60’erne), som tænkte da det gik op for dem at Gladsaxe Dagpleje fylder 40 år i år.
Men sådan er det, og fødselsdagen gik ikke stille af. Jubilæet blev fejret den 1. juni med sang(lege), musik, dans, god mad, ponyridning og en masse aktiviteter for ikke at tale om et hav af glade dagplejere, børn og ”gladsaxeanere” i øvrigt.
Selvfølgelig holdt borgmester Karin Søjberg Holst tale, Lotte Alsing med band spillede og sang sammen med børnene. Og før folk forlod plænen bagved rådhuset, hvor festen blev holdt, blev der sendt balloner til vejrs. En festlig dag i supergodt vejr til ære for en pasningsordning, som kun har udviklet sig og er blevet bedre og bedre (og i parentes bemærket også mere og mere populær) gennem de forgangne 40 år.
At Gladsaxe Dagpleje er blevet 40 år er ikke tilfældigt. Dagplejen opstod netop i kølvandet på at kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet.
Der manglede institutionspladser, og dagplejen blev i starten anset som en nødløsning. Mange af dagplejemødrene, som de kaldtes da, var hjemmegående husmødre, som blev ansat til at passe udearbejdende mødres børn samtidig med at de var hjemme hos deres egne børn.
Gladsaxe Dagpleje har i anledning af fyrreåret udgivet et jubilæumsskrift, et særdeles interessant ”dokument”, som illustrerer
hvor meget der er sket i dagplejen – samtidig med at pasningsordningen har bevaret sit særkende, nemlig den vigtige nære, tætte relation mellem barnet og én voksen.
EN GOD OPLEVELSE
Festskriftet fortæller om nutidens kompetenceudvikling, samarbejdet mellem dagplejen, kommunens børnehaver, ledelsen og forældrene, om dagplejehusene, legestuerne som kom til efterhånden, og om det pædagogiske arbejde som er og har været i rivende udvikling i alle årene. En af de store forskelle som tydeligst træder frem i skriftet er kollegerne, dagplejerne har på en helt anden måde end tidligere fået et netværk af kolleger og samarbejdspartnere.
Det fortæller om Gladsaxe Kommunes projekt ”Det sunde børneliv”, som dagplejen er involveret i. I en tid med fedmeepidemi er det af stor værdi at tage fast på mad og motion allerede fra dagplejealderen.
”Dagplejen er i dag en arbejdsplads bestående af dagplejere og pædagoger med et fælles fagligt fundament, kæmpe stort engagement og ansvarsfølelse hos den enkelte, stor kollegialt sammenhold krydret med spændende og udfordrende opgaver.”
Og selvfølgelig ligger dagplejen i Gladsaxe i top i kommunens brugertilfreds- hedsundersøgelser.
Nutidens dagpleje er spændende, men festskriftet indeholder noget som sikkert er ligeså interessant for de fleste. Det er fortiden – for hvordan var det lige at være dagplejer for 40 år siden? Hvad fik børnene at spise, hvad fik dagplejemødrene i løn – ja hvordan var livet for en dagplejer anno 1967.
Vilkårene dengang viser uddrag af datidens Dagplejebladet, og så har redaktøren af festskriftet også interviewet en stribe dagplejere – den ene har været ansat i dagplejen i 33 år. Hun fortæller bl.a. om børnene og arbejdstiden: ”Jeg havde tre børn de første tre måneder. Så fik jeg to skolebørn og lidt senere en pige, som de ikke kunne styre i vuggestuen. Så jeg havde seks og min egen på seks år. Arbejdstiden var 6-18. Det var børnene der havde 48 timer.”
Hun valgte i øvrigt dagplejejobbet for at kunne være mere for færre børn, for i børnehaven, som hun arbejdede i først, var hun ofte alene med 20 børn.
Gladsaxe dagpleje har i alt 58 dagplejere ansat.