Af Tine Bjerre Larsen

Lad vær´ med at psykologisere

Som pædagog skal man holde sig til fakta og ikke begynde at tolke forældrenes reaktioner eller presse dem frem til en erkendelse, advarer organisations- og erhvervspsykolog Helgi Rasmussen, der underviser i ”den professionelle samtale”.

De havde forberedt sig rigtigt godt.
De vidste, hvad de skulle sige, hvem der skulle sige hvad, og hvem der skulle sørge for, at stemningen var god, så samtalen mundede ud i en fælles plan for barnet. Alligevel gik det helt galt, da lederen og de to pædagoger skulle tale med et forældrepar, hvor den ene havde alkoholproblemer af en karakter, så det påvirkede barnet.

Familien benægtede, at der var tale om et problem og begyndte at styre samtalen, så pædagogerne bagefter følte, at de havde været en tur i tør retumbleren. Da de senere havde et supervisionsforløb i institutionen, fandt de ved psykologens hjælp ud at, hvad det var, som havde ødelagt deres ellers professionelle arbejde.

”Jeg spurgte dem, hvordan de selv havde det med alkohol, og det viste sig, at de alle tre havde et traumatiseret forhold til alkohol, som de ikke havde været opmærksomme på. Det var den manglende opmærksomhed på de svæ re følelser, som var medvirkende til, at det var gået galt med samtalen. Det, der sker i et sådant tilfælde er, at man i sam talen er i sin egen situation og begynder at samtale med sine egne oplevelser, så dem man skulle tale med ikke eksisterer.

Man snakker med sin fortid, og mister kontakten med forældrene, der sidder over for én, siger Helgi Rasmussen, der er organisations- og erhvervspsykolog.

Som pædagog er man nødt til at se på, om ens tidligere erfaringer fylder og blokerer, og Helgi Rasmussen råder pæ dagoger inden en samtale til at spørge sig selv, hvad for et forhold de har til fx alkohol, afvisning og svigt. Gør man det, så bliver man afklaret og risikerer ikke at lukke af for at beskytte sin egen sårbarhed.

”Føler sig moralsk anfægtet, når det gælder alkohol, eller er bange for nogle følelser, fordi man som barn var bange, hver gang det var lønningsdag og hele hjemmet gik op i kaos? Det er vigtigt at have gjort op med sine negative erfa ringer, der kan ligge som et traume og være bevidst om, hvad det er for følel ser, der aktiveres i forbindelse med den opgave, man står overfor.”

AFBRYD HVIS KONTAKTEN IKKE ER DER

Får man ikke ryddet op i sin egen baga ge, kan det være svært at hjælpe andre, og så vil enhver samtale bliver vanskelig.

Tal med kolleger – ikke mindst lederen, som kan være hjælper eller supervisor, lyder rådet fra Helgi Rasmussen.

Dernæst skal man være meget op mærksom på, at forældre altid vil være nervøse for en samtale. Det er altafgø rende at få skabt en tryghed i rummet og have fokus på det, man er der for.

”Man skal ikke begynde at small talke om vind og vejr, men være imøde kommende og spørge, hvad forældrene har gjort sig af tanker, inden de kom.
Det giver mulighed for at tale om nervø siteten og ubehaget, og hvis forældrene er meget utrygge og har hele forsvars værket oppe, så handler det om først at skabe en platform af tryghed”, siger Helgi Rasmussen.

Man kommer ingen vegne, hvis tryghe den og tilliden ikke først er etableret, og derfor er det uprofessionelt at fortsætte en sådan samtale.

”Som pædagog er man fødselshjæl per, og nogle gange er det bedste at afbryde samtalen og aftale et nyt møde om nogle dages tid og spørge, hvad forældrene har brug for af hjælp, inden mødet. Det er fejlagtigt at tro, at man altid skal sørge for at komme ud med budskabet. Det kan være et overgreb at mase på, hvis forældrene er bange. At tro at det er et krav, at pædagogerne skal hjælpe forældrene frem til en erkendelse af deres situation, er en for færdelig ambition at have. Det gør bare afstanden større og større. Ambitionen skal være at få skabt kontakt, for så åbner verden sig.”

”I visse tilfælde kan man være nødt til at sige, at man skal give dem en besked, som de måske ikke ønsker at få, og fortælle dem, at de har mulighed for at sige nej til et samarbejde, men at man i så fald har underretningspligt. Det er vigtigt at holde sig til fakta og vide, hvornår ens opgave er slut, og social forvaltningen må tage over. Det er ikke pædagogers pligt at presse forældre.
Det er socialrådgivernes job eller psykologers”, siger Helgi Rasmussen.

HUSK AT ANERKENDE FORÆLDRENE

Sæt ambitionsniveauet ned og husk på, at man som pædagog ikke bliver betalt for anerkendelse, men for at gøre ting i den struktur en daginstitution er, under streger Helgi Rasmussen, der har stået bag et projekt i Præstø kommune om den svære samtale.

”Det første jeg gjorde var at forbyde begrebet ”den svære samtale” og i ste det tale om ”den professionelle samtale”. Du udfylder ikke dit job, hvis du ikke kan tage den samtale, og hvis man har gjort forarbejdet og igennem sit daglige arbejde har etableret kontakten til foræl drene, så er samtalen ikke nær så svær.”

”Jeg plejer at sige, at når man mod tager barnet, skal man først have øjen kontakt med de voksne. Jeg ser tit i dag institutioner, at pædagoger tror, at de skal starte med barnet og på den måde spænder ben for sig selv, da forældrene ikke inddrages i det sociale system.

Hvis man ikke hilser på forældrene, så anerkender man ikke dem. Og det er det man skal starte med, for det er forældrenes opgave man overtager i de syv timer, man tager sig af deres barn.
Jo bedre kontakten med dem er og jo større tilliden er, jo lettere bliver det at arbejde sammen om det fælles mål at hjælpe barnet.”'

”Men det er ikke kun pædagogens opgave at skabe kontakten i hverdagen.
Det er også vigtigt, at lederen sørger for at være i god kontakt med forældrene ved at give sig tid til at sige pænt god morgen til forældrene og måske fortælle en sjov lille historie fra hverdagen, hvis lederen har lukkevagten. Føler forældre, at lederen ingen anelse har om, hvem de er og hvad personalet laver, så ryger tilliden, og så bliver arbejdet vanskelig gjort”, mener Helgi Rasmssen.

MAN SKAL IKKE BEGYNDE AT GÆTTE

Hvis man som pædagog mærker mod stand undervejs i samtalen, skal man stoppe op og se, hvad der er på spil.
Ofte handler modstanden om, at for ældrene er udsat for et bombardement af eksperter og instanser, mener Helgi Rasmussen.

”Forældre har aftaler med psykologer, talepædagoger, tandlæger og sund hedsplejersker, socialforvaltninger og børneklinikker, og måske kan de ikke rumme mere og tænker kun på at over leve. Som pædagog kan man spørge, om der er lige lovlig meget for tiden og måske udsætte samtalen. Det værste man kan gøre er at begynde at gætte og psykologisere. Hvis man først begynder at tolke alle mulige motiver ind i fami lien, så risikerer man at komme rigtigt galt af sted”, siger Helgi Rasmussen.

Han arbejder meget organisatorisk, når han hjælper pædagoger og insti tutioner med forældresamarbejdet, og hans projekt ”Grib ansvaret” i Præstø kommune har vist, at det virker.

”Ved at uddanne pædagoger til den professionelle samtale omkring vanske lige børn, så brugte Præstø kommune Familiecenteret mindre end de andre kommuner. Det er beviset på, at dyg tige professionelle pædagoger, der kan skabe dialog i institutionen og kontakt til forældrene, gør en stor forskel. Det handler om at tænke samtalen ind i hele organisationen, så det ikke bliver den enkelte pædagogs problem og ansvar”, siger Helgi Rasmussen.

Organisationspsykologens gode råd om den professionelle samtale
- Vær afklaret omkring dine egne følelser og dit forhold til fx alkohol, konflikter, svigt og irettesættelser.
- Skab god kontakt og tillid til for ældrene.
- Af bryd samtalen, hvis det ikke lykkes og spørg, om de har brug for hjælp, inden I aftaler nyt møde.
- Sænk ambitionsniveauet og hold dig til fakta.
- Lad være med at gætte og psykologisere.
- Lad være med at tro, at du skal presse en erkendelse frem.
Helgi Rasmussen er grundlægger af HR-Psykologi, som er en er hvervs- og orgnisationspsykologisk virksomhed, der arbejder med at udvikle organisationer, arbejds grupper, ledere og medarbejdere.