Af formand Britt Petersen

Løn, Løn og Løn

Hen over sommeren har vi diskuteret krav til de kommende overenskomstforhandlinger og ikke overraskende er hovedkravet ”mere i løn”, ja faktisk burde kravet hedde ”meget mere i løn” – det er nemlig det, som alle LFS’ medlemmer sammenfattende lægger vægt på.

Væk med alle de ”bløde” krav, vi vil se hårde kontanter, og så vil vi se handling bag rammeaftalen om Senioraftaler.
Ovenstående betyder selvfølgelig at det er de krav der indfrier medlemmernes holdninger, der er sendt videre fra hovedbestyrelsen til forbundet.

I sommerens løb har flere af de politiske partier blandet sig i diskussionerne om de offentligt ansattes løn. Det har selvfølgelig skabt forventninger om, at de selv samme partier vil være parate til at bevilge øgede midler til kommuner og regioner, så der også sættes handling bag de fine ord. Uden den nødvendige økonomi i kommuner og regioner, vil øgede lønudgifter medføre mindre velfærd, og det er ikke det der er brug for, snarere tvært imod!

At vi vedtager de rigtige krav er ingen kunst – at kravene er en del af resultatet, er jo det der tæller. Og her handler det ikke alene om dygtige forhandlere, her handler det først og fremmest om medlemmer der vil sætte handling bag kravene. Medlemmer der om nødvendigt er parate til at kæmpe for de rejste krav.

Jeg vil gerne opfordre alle til at bruge tiden frem til overenskomstforhandlingerne til at overveje, hvor alvorligt vi mener vores krav, hvor vores smertegrænse er og om vi er indstillet på at gå hele vejen for at få indfriet vores krav!