Småt nyt

København sprogtester

5.500 københavnske 5-årige bliver tilbudt sprogtest før skoleindskrivningen i oktober måned, skriver Børne- og Ungdomsforvaltningen i en pressemeddelselse.

København er det første sted i landet, hvor sprogtesten tilbydes alle børn uanset etnisk baggrund.
Formålet med testen er at give børnene den bedste overgang fra daginstitution til skole og målrette den faglige ekstraindsats til de børn der har mest behov. Pædagogerne er netop nu i gang med at klæde sig på til opgaven, siger børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF).

Testen vil give hvert barn 30 minutter alene sammen med en pædagog, og institutionerne får ekstraressourcer til opgaven, han understreger, at sprogtesten ikke skal opleves som en ekstrabelastning i det daglige arbejde.

Testen er udviklet af lingvist og børnesprogsforsker Pia Thomsen fra Syddansk Universitet i Odense. Testen følges op med et tilbud om samtale til alle forældre. For børn, der har særligt behov for sproglig og pædagogisk opfølgning skal der laves en handleplan med mere voksenkontakt i det daglige. Ekstraindsatsen skal ske som en integreret del af det øvrige pædagogiske arbejde i institutionen.
Er der virkelig råd til det i en forvaltning, som skærer ind til benet, når det gælder personale?!

Den sociale skraldespand

Landets fængsler fyldes i stigende omfang af psykisk syge, stofmisbrugere og unge, utilpassede indvandrere. Det er mennesker med problemer, som en række eksperter og repræsentanter mener burde være løst andre steder end i fængselsvæsen, skriver Dagbladet Information den 10. august. Psykisk syge og unge under 18 år er blandt dem, der slet ikke burde komme i berøring med de danske fængsler. Der tegner sig et billede af et fængselsvæsen, der er begyndt at fungere som samfundets sociale skraldspand skriver Information.

Annika Snare, strafferetsekspert, Københavns Universitet, peger på behovet for flere ressourcer til distriktspsykiatrien og ungdomsinstitutionerne.

Udsatte børn i dagplejen

Pædagogisk sektor har taget initiativ til et omfattende projekt, som skal kortlægge dagplejens arbejde i forhold til udsatte børn og bidrage med anvisninger til hvad der fremadrettet skal til for at støtte dagplejen i arbejdet med disse børn.

Lektor, ph.d. Bente Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet er projektleder på projektet. Hun gennemførte i 2005 et lignende projekt på daginstitutionsområdet, som har haft stor dansk og international bevågenhed.

Projektet er delt i to dele, hvor hver del er et selvstændigt projekt. Første del, som er sat i gang, omfatter en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af dagplejernes pædagogiske indsatser over for udsatte børn, og deres opfattelse af muligheder og barrierer for at gennemføre den optimale indsats i forhold til udsatte børn. Undersøgelsen foretages blandt 2000 dagplejere og 400 dagplejepædagoger i april 2007.

Anden del omfatter en dybdegående analyse af data fra projektets første del, så de faktorer, der betyder mest bliver klarlagt: De kvantitative analyser i første del suppleres desuden med kvalitative interview og observationer med fokus på, hvad der skal til for at udvikle dagplejens arbejde i forhold til udsatte børn.

Resultater fra forskningsprojektet vil blive fremlagt på Landskonferencen ”Kvalitet i dagplejen” i foråret 2008.

Flere sygdomme

Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er steget markant, siden arbejdsskadereformen trådte i kraft 1. januar 2004. I 2006 blev der anmeldt 18.408 erhvervssygdomme mod 12.375 i 2003. Det svarer til en stigning på næsten 50 procent. Til gengæld ligger antallet af anmeldte ulykker rimeligt stabilt med 21.496 anmeldelser i 2006. Det fremgår af den årlige statistik over arbejdsskader, som Arbejdsskadestyrelsen netop har offentliggjort.

Der blev afgjort 15.321 sager om erhvervssygdomme i 2006. I alt 2.734 sager blev anerkendt, mens 12.587 blev afvist. Det er især kræft, lungesygdomme, hudlidelser samt høreskader, der bliver anerkendt. Tilsvarende blev der i 2006 afgjort i alt 18.794 sager om arbejdsulykker.

14.336 blev anerkendt, mens 4.458 blev afvist.
Anerkendte arbejdsskader udløste i 2006 i alt knap en halv milliard kroner i méngodtgørelse og 2,35 milliarder i erstatning for tab af erhvervsevne.

København retter op på pensionsbommert

Københavns kommune har nu accepteret, at kommunen må afskrive langt den største del af de for meget indbetalte pensionsbidrag, som er en udløber af de 14 måneders lønkaos, som herskede tilbage i 2004 og 2005, da firmaet Accenture huserede.

Men tusindvis af ansatte i København fik ikke bare en forkert løn. Deres pensionsindbetalinger har i stribevis af tilfælde også være helt i skoven.

15.795 medlemmer af FOA fik for meget eller for lidt indbetalt til deres pensionsopsparing. Kommunen har nu accepteret, at der straks skal indbetales de manglende beløb til medlemmernes pensionsopsparing.

Samtidig har kommunen måttet acceptere, at for meget indbetalte pensionsbidrag kun kan søges tilbagebetalt, såfremt beløbet overstiger 5.000 kr. Det betyder for FOAs vedkommende, at antallet af berørte medlemmer er reduceret til 17.

”Kommunen blev i 2005 idømt bod i Arbejdsretten> for brud på vores overenskomst ved ikke at udbetale den korrekte løn.
Vi har måttet meddele kommunen, at vi ville indbringe kommunen for Arbejdsretten en gang til for ikke at efterleve dommen, såfremt vi ikke kunne løse pensionssagen ved et forlig” siger formand Dennis Kristensen, som er tilfreds med forliget, i en pressemeddelelse.

Kommunen ønsker ikke at oplyse, hvad Accentures fejl med for meget indbetalte pensionsbidrag betyder i tab.

Fattigdomsundersøgelse skudt i gang

Nu dumper der spørgeskemaer ind ad brevsprækken i 4000 københavnske hjem. Det er første skridt i en stor undersøgelse, der skal afdække hvor mange københavnere, der lever i fattigdom.

Det er Socialforvaltningen i København som står bag undersøgelsen, og der spørges bl.a. om: Hvor tit går du i biogra fen? Stemte du ved sidste valg? Hvor godt kender du dine naboer?

Meningen med spørgsmålene er at afdække nogle af de konsekvenser, som fattigdom kan have, især at man kan blive isoleret socialt og have svært ved at deltage i samfundslivet. Spørgeskemaet undersøger også, hvor mange københavnere der fra tid til anden for eksempel ikke har råd til tre måltider om dagen, til at betale huslejen til tiden eller til at gå til tandlægen.
Det er socialborgmester Mikkel Warming (Enhedslisten), der har taget initiativ til undersøgelsen.

Spørgeskemaet er kun en del af undersøgelsen, der blandt andet også kommer til at bygge på interviews med en række af de københavnere, som er ramt af fattigdom.

I august skal de københavnske politikere, som en del af undersøgelsen, diskutere mulige definitioner på fattigdom. Og i december kommer hele undersøgelsens resultater.