Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Debat
Kære Jan Hoby
Tak for dit svar på vores læserbrev bragt i LFS Nyt nr. 9 den 6.7.2007. Som du selv skriver i dit omfattende svar til os, så er det godt med debat, men hvis hensigten med dit svar var at skabe klarhed over LFS’ holdning til en lukningstruet institution, til pædagogisk praksis og medlemmernes faglighed, så er dette ikke lykkes.
Tværtimod har dit svar til os skabt tvivl om LFS’ holdning til det pædagogisk uddannede personale I dit svar til os stiller du bl.a. et spørgsmål om pædagogers faglighed. Citat: ”Mener I alvorligt, at blot fordi man er uddannet pædagog, så er man pr. automatik i stand til at kunne rumme ”det mangfoldige og anderledes udtryk” hos alle mennesker uanset køn, race, religion og klasse?”
Du fortsætter dit spørgsmål med ”Mener I, at alle pædagoger møder alle mennesker med anerkendelse og respekt uanset køn, race, religion og klasse?”
Du slutter spørgsmålet af med at konstatere at ”faktum er, at pædagoger ikke er adskilt fra det samfund, de lever og arbejder i, og derfor reproducerer og producerer pædagoger også de holdninger og fordomme, der er dominerende i samfundet.” Nu ved vi ikke, hvor du har gået på seminarium henne, men noget af det første vi to ”ældre i faget” pædagoger lærte under vores uddannelse, var netop at gøre op med egne værdier og normer.
Vi lærte at møde alle mennesker med respekt og altid tage udgangspunkt i den virkelighed barnet, forældrene, brugeren lever i.
Det er en værdi, der ikke kun er fine ord på papir, men rygraden i vores pædagogiske praksis. Vi ved af erfaring, at vi som pædagoger altid skal stille spørgsmål til egen praksis, hvis vi skal sikre udviklingen og kvaliteten i det pædagogiske arbejde.
I dit svar referer du til din udtalelse i DR. Hvor du udtaler ”at det pædagogiske personale har brugt deres faglighed til at stå imod.” I Salam er der ingen i personalegruppen der er uddannet, så deres faglighed bygger på erfaringen fra arbejdet i institutionen.
Al ære og respekt for personalets erfaringer, men erfaring må og kan ikke stå alene i det pædagogiske arbejde i daginstitutionen.
Hvis vi skal sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne er det vigtigt at vi fastholder og skaber respekt for pædagogfaget som profession.
Vi anerkender, at der er gode og dårlige pædagoger. Som daginstitutionsledere er vi ansvarlige for den pædagogiske praksis, hvilket betyder at der kan opstå situationer, hvor vi må opsige uddannede pædagoger, der ikke kan leve op til de forventninger og krav, der i dag stilles til en pædagog.
Når det er sagt, så undrer det os at du som repræsentant for vores fagforening stiller spørgsmålstegn ved de pædagogiske uddannede medlemmers faglighed? Hvordan kan vi som medlemmer føle os sikre på, at vi har fagforeningen i ”ryggen” når den samme fagforening offentligt tvivler på vores faglige formåen.
Dit svar efterlader os uddannede medlemmer med en følelse af at vores pædagoguddannelse ikke kvalificerer os til arbejdet i daginstitutioner med en mangfoldig børnegruppe.
Der har altid være debat om, hvorfor uddannede pædagoger ikke er i samme fagforening. Vi har hidtil kunnet se styrken ved at være flere faggrupper sammen, men når den faglige organisation ikke kan se værdien af det faglige arbejde, det pædagogiske uddannede personale udfører, er det for os på tide at stille spørgsmålet:
er der en anden organisation, hvor vi som medlemmer bliver set og anerkendt for den virkelighed vi lever i?
Venlig hilsen
Susanne Elling og Tinna Erichsen
Daginstitutionsledere på Nørrebro
Kære Susanne Elling og Tinna Erichsen
I jeres læserbrev, bragt i dette nr. af LFS Nyt, tager I mig til indtægt for, at jeg og ”den faglige organisation ikke kan se værdien af det faglige arbejde, det pædagogiske uddannede personale udfører”.
Denne fortolkning af mit svar til jer, bragt i LFS Nyt 6. juni 2007, må stå for jeres egen regning.
”LFS ser uddannelse og teori som et vigtigt element i det pædagogiske arbejde. Uddannelse kan skabe forudsætningerne for refleksion og analyse og er dermed en forudsætning for udvikling af praksis.” Skriver LFS i debatoplægget ” En profession på vej”.
LFS lægger endvidere vægt på lederuddannelse og mulighed for grund-, efter- og videreuddannelse til alle pædagogiske medarbejdere.
For LFS er der en sammenhæng mellem god uddannelse og styrket faglig autonomi.
LFS ser det ligeledes som en styrkelse af den pædagogiske profession når pædagogmedhjælpere, klubmedarbejdere, dagplejere og anderledes kvalificerede inkluderes på det pædagogiske område. Og det er nok der vi har en uenighed, for I problematiserer at jeg udtaler; ”at det pædagogiske personale har brugt deres faglighed til at stå imod” og I fortsætter selv: ”I Salam er der ingen i personalegruppen der er uddannet, så deres faglighed bygger på erfaringen fra arbejdet i institutionen. Al ære og respekt for personalets erfaringer, men erfaring må og kan ikke stå alene i det pædagogiske arbejde i daginstitutionen.”
I mener ikke at en pædagogmedhjælper kan have eller udvikle en pædagogisk faglighed, det kan kun seminarieuddannede. Det er et meget ortodokst synspunkt, og et synspunkt som ikke holder. Hverken historisk eller forskningsmæssigt.
LFS skriver i ”En profession på vej”: ”Pædagogisk arbejde er ikke blot ureflekteret relation, men pædagogisk arbejde er omvendt ikke anvendt teori. Grundlæggende har det afgørende betydning, at de pædagogiske medarbejdere besidder menneskelige kvaliteter og iboende kompetencer”.
I vælger at gradbøje mit svar til jer vedr. Salam i en sådan grad, at fragmenterede konkrete udsagn i ft. bevarelse af Salam som unik mangfoldighedsinstitution gøres til genstand for en generel holdning til hele det pædagogiske område, det er ikke fair debatniveau. I nævner, at der i Salam ingen uddannede er. Nej, det er der ikke pt. - og det er et stort problem. Det har LFS påtalt overfor Københavns kommune i maj/juni/juli.
LFS har ved forhandlingen i juni måned peget på konstitution af uddannet ledelse i Salam, en model forvaltningen ikke valgte at følge. I stedet valgte Københavns kommune at bryde overenskomsten og lade Salam kører uden pædagogisk ledelse. Københavns kommune valgte at lade jer to Nørrebro ledere føre dagligt pædagogisk tilsyn og rådgivning i Salam. Og det gør I selvfølgelig meget kvalificeret.
Men denne ledelseskonstruktion er et kraftigt angreb på ledelsesnormeringspligten, og klart i strid med LFS/FOA overenskomst.
Den sag har LFS fuldt livtag i. Alle daginstitutioner skal ledes af uddannede pædagoger. Dette eksempel blot for at illustrere at uddannelse, ledelse og pædagogisk praksis ikke er ”one size fits all” for LFS.
Jeres afsluttende forstår jeg ikke? Jeg vil opfordre jer til at blive i et stærkt, solidarisk fagligt fællesskab, hvor der er plads til pædagogiske diskussioner og uenigheder.
Der er behov for en stærk profession og stærk fagforening, der samler alle ansatte på pædagogområdet – ikke kun de uddannede. Det pædagogiske område udfordres af markedskræfterne. Det kræver modspil og kamp og i den kamp har fællesskabet også brug for jer.