Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Af Elisabeth Lockert Lange
Leveregler for trivsel
Fritidshjemmet Universet skulle holde sommerfest. Ikke en almindelig én med pølser og sodavand, men en ganske avanceret af slagsen med afslutning af et meget stort projekt, med opvisning, sang, dans, udklædning – alt sammen med en mening bag. Syv folkeslag med hver deres lands særpræg, deres historie, deres skikke og deres leveregler skulle samles til – Universet. LFS Nyt var med til generalprøven dagen før.
Vi er i den gamle skolegård ved fritidshjemmet Universet. Det er småkoldt, det småregner, og stemningen blandt de mange børn er præget af et vist kaos koblet med nervøsitet og forventning.
Dagen efter – til sommerfesten – skal de nemlig bygge hele gården om til en anden verden med en scene, boder og andet godt, som hører en markedsplads til. Markedspladsen skal danne ramme om et total-teater, hvor alle fritidshjemmets 184 børn indgår. Syv folkeslag vil præsentere sig selv og en leveregel, de synes passer på netop deres folk. Foran de nysgerrige øjne fra forældre, søskende, kammerater og sikkert også mange af lokalområdets beboere vil de danse og synge og fortælle. Og bagefter præsentere deres lands mad og skikke ved hver deres bod. Ikke så underligt hvis de er lidt nervøse.
Universet er et stort fritidshjem, som sagt er der 184 børn fordelt på fire afdelinger. Det er ikke så ligetil at holde sammen på så stort et sted og få alle børnene til at føle sig som ét samlet fritidshjem.
”Derfor iscenesætter vi sammenhænge, så vores børn får ”øje på hinanden” som potentielle legekammerater på tværs af kulturelle og etniske forskelle”, fortæller leder Janne Schirmer.De har valgt en fantasiverden. Det giver børnene større mulighed for indflydelse på projektet, vurderer hun. ”Og så er vi optagede af hvad børnenes bud er på, hvordan vi kan sikre det gode børneliv.”
De syv samfund skal nemlig selv vælge og udforme deres fysiske kendetegn, deres specielle hilsner og egenskaber, deres nationalret, håndværk osv. Hvert samfund laver deres egne love og leveregler, og de koordineres og bliver til hele Universets trivselspolitik.
Pigerne er meget koncentrerede her til generalprøven. De samles i deres folkeslag og venter på at de skal gå ind på den store plads, hvor det hele skal holdes. Endnu er der ikke opbygget nogen scene, det sker først i morgen til selve festen. Så i dag må de – og vi besøgende som nysgerrigt kigger på – forestille os dragter, farver og alt det andet festlige. De fleste af pigerne er ikke omklædte, de står og småfryser i lidt for lidt tøj. Vejret er slået om blot dagen før. Så når de skal klædes ud dagen efter, skal de huske at have godt med tøj under, fortæller Janne Schirmer dem.
Adskillige af drengene har derimod iført sig deres dragter, nogle af dem bærer masker for ansigtet og kapper, andre sorte hætter og sværd.
Folk og leveregler
Hvert folkeslag bærer på et stort skilt med deres leveregel. Og netop hver enkelt leveregel skal bringes sammen til et samlet univers.
”Dem har vi i sinde her i fritidshjemmet at gøre levende og aktive fremover som en fælles referenceramme for børn og voksne”, siger en ivrig Janne Schirmer.
På skiltene står der ”Vi forstår ikke grimme ord”, ”Vi tager godt imod andre mennesker”, ”Universet er for alle – vi skal acceptere hinanden som vi er”, ”Ingen skal være alene, alle har ret til venner”, ”Man skal være rar mod andre og hjælpe hinanden”, ”Respekt for andre medmennesker” og ”Man skal lytte til hinanden”.
Leveregler som taler deres eget sprog om tolerance, rummelighed, fællesskab.
En efter en marcherer folkeslagene ind på pladsen, de går frem og præsenterer sig, nogle synger, der er især en pigestemme som går smukt og klart igennem, de andre folkeslag klapper og jubler af dem, en af drengegrupperne går frem med sværd, et folk fortæller om deres trylledrik, et andet kaster tryllestøv. Børns fascination af magi, festlige dragter og våben fornægter sig ikke.
Folkeslag og leveregler er ikke tilfældigt valgt. Via dem får børnene skabt nye venskaber, bearbejdet gamle konfl ikter, og de fi nder ud af og får sat ord på, hvad de synes er vigtigt for den samlede børnegruppe.
De får også mulighed for at vise nye evner og idéer, og bruge deres fantasi til at virkeliggøre dem. Fx via udklædning, sange, optræden, dans – og de mange tilbud de præsenterer i deres boder på selve festdagen, lige fra lækre kager og smykker over te, grønsager, brød og kød til vingummigelé, kærnemælksdrik og hennatatoveringer.
Generalprøver er svære. Scenen er der jo ikke, publikum er der ikke, og mange er ikke udklædte. Så der er nogle børn, som mister koncentrationen, det er svært for dem at stå så længe og lytte. Men de voksne holder dem i ro, mens Janne Schirmer taler med hvert enkelt folk efter tur. Koncentrationen skal nok være der dagen efter, hvor det hele er knald eller fald. Og da den sidste gruppe kommer på og danser og synger til musik, så fanger det alle. Vi tilskuere tænker: hvor må det se flot ud dagen efter når de er i kostumer!
Og alle samles i en sang til sidst, som lover godt for selve festdagen.
Til inspiration
Tågefolket er klædt i sort, har sværd og lever i et land indhyllet i tåge – de har derfor brug for en trylledrik eller en trylleamulet til at finde vej. De har mange gamle konflikter og kampe med Bøffelfolket, men det er nu overstået, takket være Elverfolkets diplomati.
Elverfolket bor mellem Bøffelfolket og Tågefolket i landet Skoven. De holder fred mellem de to med tryllestøv. Elverfolket bærer ikke våben, er klædt i lyse kjoler, og de lever af bær og frugter. Deres te er ”verdensberømt”.
Bøffelfolket er børn af naturen – og naturligt nok i brune dragter. De er stærke jægere, som fanger store bøfl er, som de dels spiser, dels laver tøj og smykker af. De ejer en hemmelig kraftdrik.
Trikloperne er skabt til at holde ro og balance, og det hjælper de Elverfolket med. De har et tredje øje, som de kan forudse angreb med. Og så kan de leve i fl ere hundrede år.
Evig Glad landet er opstået af to lande: Evig Sur og Aldrig Glad. To børn fandt sammen og blev venner gennem musik og dans. Siden har de været klædt i muntre farver og glade smil.
Habbelapperne er legebørn, altid sjove og glade.
De har farvede masker for ansigtet, og så elsker de gummi…
Spøgelserne har en mission: de hjælper andre. Og de viser tydeligt at spøgelser i virkeligheden har et helt forkert ry, de er nemlig søde.