Det grønne flag

Af Elisabeth Lockert Lange

Skatkisten

Grønne fingre nede i vandhuller, bue og pil, kanotur, svampetur, bålmad, en snog til låns. De 5 årstider på Amager har naturen som udgangspunkt for alt, hvad de gør i det daglige pædagogiske arbejde med deres børnehave- og vuggestuebørn. For det arbejde fik de i december måned ”Det grønne flag”. En udmærkelse fra Frilufstrådet, hvis Grønne Spirer den integrerede institution er medlem af. De 5 årstider er den første institution i København, som har fået flaget, og det blev festligholdt med flaghejsning af overborgmester Ritt Bjerregaard.

For halvandet år siden deltog to medarbejdere fra De 5 årstider på et naturkursus i Friluftsrådets Grønne Spirer. Intet har været det samme siden.

”Vi kunne næsten ikke få armene ned”, fortæller Lene Jespersen, den ene af de to pædagoger, som med deres begejstring satte hele den bølge i gang, som nu er udmundet i udmærkelsen ”Det grønne flag”. Begejstringen fra dengang er helt intakt, hører man tydeligt, når hun fortæller:

”Samtidig deltog vi i et kursus om bålmad, og så var det virkelig sket.”

De 5 årstider blev derefter en institution, som dybt engageret satser på natur som grundlag og udgangspunkt for deres virke. Hanne Jensen har været leder gennem snart to år, og hun fortæller at institutionen netop da stod med en lille ”gammel” personalegruppe og en ny stor. Og de skulle sammen finde deres røde tråd.

”Og så kom de to medarbejdere hjem og så var den der bare. Det blev en god måde at samle huset til en helhed og til at få folk med på at tage ansvar. Og siden da har mange medarbejdere været på naturkursus. Det smitter med begejstring.”

Den integrerede institution på Englandsvej har to børnehavegrupper, to vuggestuegrupper og en basisgruppe med otte udviklingshæmmede børn. Og alle børn er med i naturprojekterne.
” Vi kan være ude i naturen på mange niveauer. Naturen er det perfekte rum at arbejde med bl.a. læreplaner i.”

Undrer sig sammen

Pædagogisk set gør de sig overvejelser. Er dette en situation, hvor de går foran børnene og fortæller og forklarer? Eller går de ved siden af, undrer sig sammen med børnene, er på niveau og siger: ”det ved jeg heller ikke, lad os finde ud af det”. Eller går de bag ved børnene, følger dem, og hvor det måske ender som noget helt andet, end de troede på forhånd. Alt det overvejer de på forhånd, men hvis der sker noget andet midt i, så sadler de om, fortæller Hanne Jensen.

Gennem et lille år har de arbejdet på den måde med naturen. Dokumentationen, det vil sige hele materialet fra det første projekt, sendte de ind til Grønne Spirer i Friluftsrådet, som straks tilkendte dem et grønt flag.

Og de er kommet langt omkring både i naturen og i de ganske utroligt mange aspekter som deres projekter indeholder.

”I starten famlede vi os frem, men nu har vi arbejdet meget med det. Faktisk gør vi det hele tiden”, siger Lene Jespersen.

De gør det via et årstidshjul. Hjulet indeholder fire årstider på hver tre måneder, naturligt nok. Men så har de en femte ”årstid”, som basisgruppen er ansvarlig for. Den består af én gang om måneden at arrangere spiretur til institutionens særlige sted – og se på hvordan årstiden er der. Nej, institutionens navn er ikke valgt ud fra dette arbejde, det stammer helt tilbage fra starten i 95. Men det passer da godt, siger Lene Jespersen med et grin.

”Vi lavede årshjulet, fordi vi synes det fungerer godt med at bruge årstider, når vi arbejder med naturen.”

Deres måde at arbejde på involverer mange ture. Faktisk flere gange om ugen. Naturligvis kommer alle børn ikke afsted på tur på samme tid. Børnene udvælges på tværs af institutionen, så der sker et miks. De har som regel nogle med fra alle stuer, men har også rene store-børn ture.

”Det er vores mål at være ét hus, ikke fem institutioner i én. Så vi overvejer da, hvordan vi sætter det sammen. Vi tænker overgange ind. Hvis fx et barn skal rykke op i børnehaven, så sørger vi for at det kommer med de nye på tur. Og vi tænker måske to børn sammen, som endnu ikke har fået øje på hinanden”, siger Hanne Jensen med et smil. Hun tilføjer:

”Forvaltningen taler jo meget om inklusion i forhold til basisbørnene, og det tænker vi også meget ind i arbejdet. Altså hvilke børn i børnehaven kan basisbørnene have noget særligt sammen med. Det gør vi os selvfølgelig mange tanker om.”

Ugh, ugh

Det første store projekt, De 5 årstider kastede sig ud i, varede hen over sommeren. Et indianerprojekt, hvor de lagde ud med at få en ægte indianer på besøg. Hun fortalte om, hvordan indianerne levede tæt på og i pagt med naturen, meget anderledes end vores vestlige kultur.

”Vi tog i projektet næsten alle læreplanstemaerne op, lige fra sprog og kulturel forståelse til krop og bevægelse”, fortæller de to pædagoger.

Der var en navneceremoni, hvor hvert barn fik et indiansk navn. Derefter skulle alle børnene fortælle hvad de andre hver især var gode til. Det gav gode sociale kompetencer. Så var der alt det udenfor, bål og tipier. Der var kønsopdelte aktiviteter, manddomsprøver for drengene og hjemme og samle urter for pigerne. Og omvendt strabadsture for pigerne mens drengene var hjemme. De fulgte dyrespor og lavede gipsafstøbninger af dem, de brændte lerperler, de skød med bue og pil. De sejlede endog med kano på Christianshavn og holdt powwow-fest. Og de lavede konfliktløsning med rollespil, hvor de voksne spillede konflikterne, og børnene kom med gode løsningsforslag.

Det hele sluttede med en kæmpeindianersommerfest, hvor de var udklædte og malede, lavede snobrød over bål og skød med bue og pil.

Undervejs byggede de en jordovn. Altså et hul i jorden som fyldes med sten, et bål bliver tændt, og når det hele er blevet til gløder og varme sten, lægger de stegen i, kyllingen, lammekøllen eller hvad det nu er, godt svøbt i palmeblade, våde viskestykker og aviser. Der ligger kødet så og steger i en hel del timer. Og smager dejligt når det er færdigt.

”Det kræver lidt øvelse. Man skal prøve et par gange med forskellige slags kød for at vide, hvor lang tid, det skal have”, fortæller Lene Jespersen.

Basisbørnene var naturligvis også involveret. Ud over i aktiviteter også via et tegn-til-tale materiale med danske ord, indianerord, og Lene selv i indianerdragt som viser tegnene.

Lege

Det slutter ikke her. For de to pædagoger er ikke i tvivl om at det betyder noget efterfølgende. ”Vi kan se det i deres lege”, siger Lene Jespersen og fortsætter:

”De leger mere rollelege, og de har også en større bevidsthed om køn. Fx når de leger far, mor og børn er det jo ofte meget stereotypt, men jeg synes de leger mere blandet nu i deres rollelege. Det betyder meget at de er sammen på tværs af institutionen, de får øjnene op for de andre, der er mere flow end der var.”

”Og så har de store børn fået en viden om at der er andre måder at leve på. De små oplever nok mere en stemning, som da indianeren var her og fyldte rummet med sin dragt og sine lyde”, tilføjer Hanne Jensen.

Arbejdet med konfliktløsning har også betydet noget, fortæller de. Fx i forhold til cyklerne på legepladsen, som ofte var årsag til konflikter, når et barn efterlod en cykel for at hente noget, og så havde en anden overtaget den imens. Nu har de lært at ”der står ikke navn på cyklen” – det næste barn kunne ikke vide det. De har også lært at sige: ”brug din mund” – i stedet for at slå forstås.

Forløb nummer to var i efteråret med fokus på skov, strand og luft. Det var en af vuggestuegrupperne, der stod for det. Det vil sige at udarbejde, formidle og sætte i gang, købe materialer og uddelegere ansvar etc.

”Glæden fra starten er accelereret. Der er så mange ting i det. Naturen er en skatkiste, der bare skal åbnes”, glæder Hanne Jensen sig over.

Der var ture til stranden, hvor de samlede materialer, de lavede malerier, drager og vindmøller, havde lysfest med græskar og fællesspisning. Og så havde de gode pædagogiske samtaler om el-forbrug og dyrevelfærd, og hvordan gør vi hjemme hos os selv.

Også dette projekt havde mange ture i sig. Til zoologisk museum, zoologisk have og ikke mindst i Dyrehaven. De har også hentet dyr med hjem, bl.a. en snog som de ”lånte” et par dage og undersøgte, for så at sætte den tilbage igen. Det er det nemlig også vigtigt både at tale om og vise børnene– at dyr er liv og skal have lov at leve.

”Børnene er også blevet præsenteret for fisk, som de skulle rense og ordne. Men en levende kylling til slagtning har vi ikke gjort alvor af endnu”, siger Lene Jespersen grinende.

Pædagogik på højeste niveau

Det kører bare. Institutionen har via Matasfonden fået plantet en sansehave, med bl.a. sommerfuglebusk, klematis og duftende urter. Der er lagt vægt på alle sanser – fra smag og lugt til farver og tekstur. Endnu mangler de en overdækning til bålpladsen, men den er et must, for bålet bruger de mindst en gang om ugen.

Til januar starter de et nyt projekt – måske om Grønland. I hvert fald noget med vinter. Og så har de fået kontakt til en grøn-flag-daginstitution i Jylland, som snart kommer på besøg for at se, hvordan det gøres, når man bo inde midt i byen.

Det hele evalueres. De har en naturdagbog hvor de ser tilbage med kritiske øjne og fremad med åbne øjne. For man skal holde tungen lige i munden, når man skal stå for et tre måneders projekt, og samtidig holde øje med, hvor børnene er i det og følge med, hvis de skifter retning.

”At man kan lide at finde ud af tingene sammen med børnene, det er pædagogik på højeste niveau. Og vi kan jo se i Dyrehaven fx, at der er langt mindre stress, færre konflikter og et helt andre lydniveau hos børnene. Og så betyder det meget at man selv synes det er sjovt”, siger Lene Jespersen.

Hvad hun med al tydelighed synes, da hun en time senere står ude ved bålet og serverer gløgg for forældrene iført sin totalt seje flyverdragt.

Og derude venter forældrene på Ritt Bjerregaard, mens børnene graver huller og hopper i vandpytter. For man må det hele på De 5 årstiders legeplads. Den er ikke ”pæn”, den skal kravles i, graves i, gemmes i – den er der for at bruges. Det første, de siger til nye forældre, er da også at børnene skal have ordentligt fodtøj og varme flyverdragter. Og forældrene er fyr og flamme, de oplever jo at deres børn får mulighed for en masse, som de ikke selv kan tilbyde dem i hverdagen efter fyraften.

Lene Jespersen smutter ud for at tænde bålet, mens Hanne Jensen smiler og siger:

”Det her handler jo ikke om Ritt Bjerregaard. Det handler om at personalet får et velfortjent skulderklap.

Grønt Flag for daginstitutioner Grønne spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner. Formålet er at give inspiration til et rigere udeliv for de yngste. Et mål De 5 årstider synes lykkes, de er begejstrede for deres materiale. Der er nu over 70 Grønne Flag. Det første blev hejst i maj 2006. Flaget er en synlig anerkendelse af de institutioner, hvor børn og voksne er lidt tættere på naturen og miljøet omkring os. Man skal opfylde nogle særlige krav for at modtage Det Grønne Flag. Alle kan dog være med i Grønne Spirer og få del i kurser og materiale. Der holdes kurser hvert forår og efterår. Et medlemskab af Grønne Spirer koster 1000 kr. årligt, og for det får man et baggrundshæfte med fokus på udeliv og læring, aktivitetsark som løbende suppleres, to pladser på heldagskursus hvor natur er i centrum, adgang til aktivitetssamling på hjemmesiden – og som rosinen i pølseenden mulighed for at modtage Det Grønne Flag, når målene er nået. Læs mere på www.gronnespirer.dk (link er ikke længere aktivt, red.) Det grønne flag for den første daginstitution i en by plejer byens borgmester at hejse, og det gør Ritt Bjerregaard da også med et stort smil, mens hun kigger rundt på alle de forsamlede børn på institutionens legeplads.