Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Sprogtest
Af Elisabeth Lockert Lange
Ny runde
Sprogtesten, som vi kender den, er lagt i mølpose, og et nyt samarbejde omkring sprogstimulering og sprogarbejde sættes nu i gang. Det er både borgmester Bo Asmus Kjeldgaard og byens 0-6 års institutioner glade for.
Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard sagde det klart og tydeligt på et stormøde med ledere og tillidsrepræsentanter i december – og han gentager det gerne her i bladet. Han vil gerne lytte, han ønsker dialogen med daginstitutionerne om både sprogarbejde og børnenes udvikling. Og han er imod en skoleficering af 0-6 års området og vil gerne kæmpe imod det.
I læserbreve har han på det seneste meldt ud at han vil kickstarte processen omkring arbejdet med sprogstimulering og sprogtest. I den formulering ligger der at der skal laves en arbejdsgruppe og udvikles noget, som organisationerne kan være med på.
”Det er meget vigtigt for mig at vi ikke får nogen skoleficering. Det er meget vigtigt at vi bygger videre på en respekt for pædagogernes faglighed i udviklingen af sprogstimulering. Hvordan det rent fagligt skal udfærdiges, er pædagogerne selv bedst til, og det er vigtigt at få den anerkendelse med. Og det er der lagt op til med dette.”
Konkret vil der blive sendt forslag til kommissorium til en arbejdsgruppe rundt, som så skal udarbejde en model for det fremtidige sprogarbejde og for, hvordan der skal sprogscreenes til næste år, fortæller Bo Asmus Kjeldgaard.
”Så vi sikrer at den kritiserede test ikke bliver brugt. Og så skal gruppen se på, hvordan de penge der allerede er afsat kan bruges til børnenes udvikling.”
For selvfølgelig skal pædagogerne være med, og fra starten, fremhæver Bo Asmus Kjeldgaard, som oplevede en anerkendelse på stormødet, som han beskriver som en sober debat om sprogstimulering, som han er glad for. Han forstår da også godt kritikken af sprogtesten.
”Jeg forstår modstanden mod testen og er enig i meget af kritikken. Derfor skal arbejdet laves om, og pædagogerne skal være med. Men jeg skal ikke dømme om den. Det er forfejlet, hvis jeg som borgmester skal have forstand på den og tage stilling til den. Jeg sætter rammerne, det er pædagoger og sprogfolk, der må udarbejde den. Vi taler faktisk daginstitutionernes sag.”
Anerkendelse
Han understreger at livskvaliteten skal med i arbejdet. Og et bredt spektrum af kompetencer.
”Leg skal med, meget kan leges ind – og det er ikke ment som en skoleficeringstanke.”
Udviklingen af det pædagogiske fag og pædagogernes faglighed ligger ham tværtimod meget på sinde, fremhæver han. Han nævner Faglighed for Alle hvor, indrømmet, noget gik galt.
”Noget gik galt i den anerkendelse, som pædagogerne skal have fra Rådhuset. Det var et skoleprogram fra starten, vi skal være ærlige, det var det. Og hele pressedelen satte også fokus på skolen. Men den pædagogiske verden skal ikke arbejde ud fra skoleprincipper. Vi skal genskabe tilliden til at det er pædagogernes kompetencer, der er vigtige i dette arbejde, de kompetencer kan ikke erstattes af skolerummet.”
Bo Asmus Kjeldgaard insisterer på at han faktisk er daginstitutionernes og pædagogernes mand og fortaler. Og han ærgrer sig over en række misforståelser.
”Jeg må sige fra over for den samarbejdsform, som jeg har oplevet, den tog jeg også afstand fra på stormødet, som jeg i øvrigt selv havde ønsket. Netop for at forklare sagens sammenhæng. Jeg synes jo at jeg har inviteret pædagogerne til at være med til at udvikle arbejdet og komme med eventuel kritik. Og de mødte ikke op. Deres alvorlige modstand hørte jeg først da jeg blev opmærksom på plakaterne af mig selv. Jeg vil dialogen, det synes jeg at jeg har vist hele tiden.”
Og på et spørgsmål om han ikke fik et kritisk høringssvar: ”Jo, der var kritik i et høringssvar i forbindelse med Faglighed for Alle, men som jeg oplevede det, havde vi haft det oppe til diskussion og havde redet trådene ud.”
Men nu skal der ses fremad. Sprogtesten lægges væk, og et nyt arbejde med sprogstimulering, som tager udgangspunkt i pædagogernes faglighed, skal begynde. Hvad det så end ender med at lande på.
”Vi har hele tiden ønsket pædagogernes faglighed i dette arbejde.”
På samme stormøde (den 10. december) vedtog tillidsrepræsentanter og ledere en udtalelse om ”Pædagogiske aktiviteter som alternativ til sprogtest for alle femårige”. Udtalelsen anbefaler dialogvejen ved pædagogiske udfordringer og problemer, sådan at ”det pædagogiske personale (vil) være i stand til at videreudvikle deres pædagogiske praksis for, med og omkring de børn og unge, de arbejder med.” Udtalelsen kritiserer til gengæld metoden med ”detailfjernstyring og kontrol”. Tillidsfolkene og lederne siger bl.a.: ”standardiseret kontrol udvikler ikke kvaliteten af det arbejde, det pædagogiske personale udfører i hverdagen.” Og de understreger: ”Femårstesten passer ikke ind i den mangfoldighed, der præger daginstitutionerne og skal derfor trækkes tilbage.” Og de tilføjer: ”Vi er klar til gennem dialog at udvikle kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Vi ved, at politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget og ledelsen i Børne- og Ungdomsforvaltningen ligeledes er indstillet på at løse pædagogiske udfordringer og problemer på samme måde.” |