Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
LEDERKLUMMEN
Ledere drukner i papir. Offentlige ledere er ved at drukne i administrative opgaver. Opgaver, der tager tid fra deres kerneopgaver, nemlig at være faglige og personalemæssige ledere. Det fremgår af en rundspørge, Kommunalbladet har foretaget blandt ca. 1.600 offentlige ledere af blandt andet skoler, ældrecentre, daginstitutioner og døgninstitutioner om omfanget af deres administrative opgaver og konsekvenserne af det. Du kan læse mere her http://www.hkkommunal.dk/sw166.asp (link er ikke længere aktivt, red.)
Ledere er trætte af central regulering og kontrol, der stjæler tid fra kerneopgaverne og for ofte viser sig at være målinger uden mening. Giv lederne råderum til at nå de ønskede resultater, lyder budskabet fra offentlige chefer, der ifølge en undersøgelse fra DJØF har svært ved at navigere som ledere midt i slipstrømmen af snærende regler og krav om dokumentation fra Christiansborg. Tre ud af fi re ledere i kommuner og regioner vurderer, at mængden af central regulering og krav om kontrol påvirker deres ledelsesvilkår negativt. De får eksempelvis vanskeligere ved at tilbyde medarbejderne et godt arbejdsliv. Læs evt mere på www.djoef.dk
Den skandinaviske ledelsesstil har en høj stjerne blandt internationale ledelseseksperter og behandles ofte i studier på verdens førende business schools. Ledelsesguruen Stephen Covey mener, den fl ade, demokratiske og åbne skandinaviske ledelsesstil, hvor lederne styrer med bløde værdier frem for hårde befalinger vil være fremitidens stil. Inge Bruus skriver herom i en artikel på Lederweb. Det synspunkt understøttes af at de skandinaviske lande altid scorer højt på internationale ranglister over verdens mest konkurrencedygtige nationer. Samtidig taler andelen af skandinaviske virksomheder med succes på det globale marked sit eget klare sprog. Kilde www. lederweb.dk
Regeltyranniet breder sig, mener Københavns overborgmester. Ubalancen hersker, når overborgmester Ritt Bjerregaard træffer beslutninger. Der er sjældent problemer med at træffe beslutninger om petitesser, men på vigtige områder tårner regler, øget kontrol og papirnusseri sig ofte op. Det går ud over kommunens kerneopgaver, mener hun. Som eksempel nævnes ældreområdet, hvor stive regler og kontrolkrav fylder alt for meget. Stadig mere centralstyring, fl ere regler og øget kontrol gør det sværere at være en god offentlig leder, siger overborgmester Ritt Bjerregaard til nyhedsbrevet ”Offentlig ledelse”, der kan ses på www.hkkommunal.dk/sw30397.asp (link er ikke længere aktivt, red.)
”Regeringen kan iværksætte nok så mange reformer, og kommuner og regioner kan vedtage overordnede politikker og strategier. Men betingelsen for, at de bliver til virkelighed og bliver implementeret hviler på, at at de decentrale ledere formår at formidle, fortolke og oversætte disse tanker og politikker, så ordene giver mening og knyttes an til noget, medarbejderne kan identifi cere sig med i dagligdagen” skriver Kurt Klaudi Klausen og Steen Hildebrandt i bogen ”Ledelse af sociale institutioner.”