Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Udtalelse
Til Børne- og Ungdomsforvaltningen Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard
Tillidsfolk fra LFS som repræsenterer institutionerne på Nørrebro, Bispebjerg og specialinstitutioner ønsker endnu engang at gøre opmærksom på følgende:
Det er meget svært at fastholde kollegerne på den enkelte institution, når vi ikke får den rigtige løn udbetalt.
Det er meget svært at tiltrække og rekruttere både uddannet og ikke uddannet arbejdskraft til institutionerne, når lønudbetalingerne er mangelfulde eller ukorrekte. Som tillidsfolk står vi i det nye år med store udfordringer på overenskomstområdet.
Denne udfordring bliver ikke mindre af at forhåndsaftaler lavet efter den nuværende gældende overenskomst stadig ikke er udmøntet. Her tænkes især på den forhåndsaftale, som er indgået for assistenterne, og som skulle have været udmøntet for længst. Forhåndsaftalen for pædagogmedhjælperne er først lige indgået og skal senest udmøntes 28.2.2008 – en tidstermin vi fi nder stærkt kritisabelt.
Vi anerkender borgmesterens vilje til at lytte til de valgte tillidsfolk på de enkelte arbejdspladser, bla. via sidste møde i paladsbiografen.
Vi savner dog handling bag ordene.