Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Et øjeblik
Én uges samlet afspadsering
Arbejdstidsaftalerne for pædagogisk personale i daginstitutioner giver ret til én uges samlet afspadsering.
I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er det alene uddannede pædagoger og ledere, der er omfattet heraf.
I Uddannelses- og ungdomsforvaltningen gælder aftalen for pædagoger, medhjælpere og ledere. Aftalen gælder også for støttepædagoger, men ikke for klubansatte.
Ansatte optjener ret til en uges samlet afspadsering pr. kalenderår. Retten optjenes med en halv fridag pr. måned i perioden l. januar til 31. december. Afviklingen sker i det efterfølgende kalenderår.
Den samlede afspadsering skal fortrinsvis afvikles i perioden l. januar til 31. marts, men kan dog efter aftale på den enkelte arbejdsplads afholdes på et andet tidspunkt. Det skal dog være inden for kalenderåret efter optjeningen.
Timerne, der giver ret til den samlede afspadsering, skal »leveres« som arbejde ud over almindelig arbejdstid (diverse møder og lignende). Har man arbejdet 24 timer henholdsvis 24 1/2time ud over sin almindelige arbejdstid, så har man timerne til den samlede uges afspadsering.
Aftalen for Uddannelses- og ungdomsforvaltningen siger nemlig, at man skal arbejde 24 timer ud over sin almindelige arbejdstid for at få de 37 timers afspadse- ring. Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningens aftale siger 24 1/2time.
Timerne tillægges 50%. Det er almindelig overarbejdstakst.
Arbejder man mindre end 37 timer om ugen, har man stadig ret til 37 timers afspadsering. Den samlede uges afspadsering afvikles med den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. De resterende timer har man ret til at afholde som hele dage.
Hvis man skifter arbejdsplads, også selvom det er inden for det kommunale område, skal man afvikle al sin afspadsering, inden man kommer til den nye arbejdsplads.
Almenafdelingen
Støtte til boligsocialt arbejde
En Kulturcafé i Holmbladsgade med både køkkenskole og filmværksted, et værested for unge i Sundby Vester og et lokale til foreningen Dynamoen på Nørrebro. Det er nogle de boligsociale projekter, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har udvalgt til at støtte med i alt 2,1 mill. kroner. Pengene stammer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets restpulje, f som forvaltningen har søgt på.
»De boligsociale aktiviteter foregår lige der, hvor folk er, og derfor virker de«, siger familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester og tilføjer, at integration også skal ske i aktiviteter i fritiden.
De i alt ni projekter handler om at arbejde socialt der hvor folk bor og færdes. At iværksætte og støtte initiativer, som udspringer af lokalmiljøet og beboernes egne meget konkrete ønsker og forslag. Det handler om at forbedre miljøet i kvarte- ret, og at styrke fællesskabet og ansvaret for hinanden. Mange af de boligsociale aktiviteter er specielt rettet mod integration i kvarterer, hvor op til en trediedel af beboerne har anden etnisk baggrund, her handler det om at skabe forståelse og netværk og hindre konflikter mellem de mange forskellige nationaliteter. Det kan være gennem velkomstarrangementer for tilflyttere, kulturcaféer, systuer, mødregrupper, pigeklubber, lektie- caféer eller et værested, en garage eller sportsareal til de utilpassede unge.
Indskolingshus for KKFO i Sortedamskolen
Sortedamskolens børnehaveklasseelever har fået indskolingshus i Ryesgade.
KKFO’en i det nye indskolingshus er et treårigt pilotprojekt, hvor alle de børn, der starter i børnehaveklasse, i deres første skoleår er sikret en plads i Indskolingshusets fritidsordning. I 1. klasse skal de videre til de andre skoletilknyttede fritidshjem. Indskolingshuset rummer børnehaveklasserne samt 1., 2. og på sigt også 3. klasserne.
De pædagogiske visioner bag pilotprojeket er først og fremmest at den lille nye elev kun skal lære ét nyt hus at kende og ikke i den svære overgang fra børnehave til skole skal starte på både fritidshjem og skole, to forskellige steder og med to fuldstændig adskilte personalegrupper. Når barnet er blevet et år ældre i 1. klasse og er faldet til i skolen, vil det være meget bedre rustet til start på et af de almindelige fritidshjem.
Det vil med ombygningen af Indskolingshuset blive muligt, at lave en fleksibel lokalefordeling mellem børnehaveklasser og fritidsordning, hvor begge grupper vil nyde godt af placeringen, mener KKFO-leder Niels Hansen.