Ny lederstruktur i LFS

Af Elisabeth Lockert Lange

Indflydelse og kompetence

Den nye struktur for lederne med egen kompetence, egne sektioner og repræsentanter i hovedbestyrelsen ophæver modsætningen mellem "dem" og "os" og giver positiv energi til at arbejde konstruktivt videre, mener daginstitutionsleder Dorte Munk Petersen.

Lederne har med beslutningen på repræsentantskabsmødet fået tre ledersektioner, en for daginstitutionslederne, en for dagplejelederne og en for specialområdets ledere. De har samtidig fået kompetence over egne forhold, og hver ledersektion har en plads i hovedbestyrelsen.

En god struktur som hun gerne vil lægge arbejde i, vurderer Dorte Munk Petersen, leder af en daginstitution i Ryvang. Hun yder i forvejen et stykke arbejde for lederkollegerne, når hun som ledernes repræsentant deltager i lønforhandlinger sammen med formand Britt Petersen.

»Beslutningen på repræsentantskabsmødet betyder, at foreningens ledere nu har mulighed for at få indflydelse på egne forhold, sådan som vi har efterlyst. For mig er det også et signal om, at vi bliver taget alvorligt for det job vi har. Vi må nu som ledere forstumme med vores brok over, at LFS ikke vil høre os og ikke vil give os indflydelse. Det er så ødelæggende, når man tænker i »dem« og »os«. Det bliver befriende, at vi ikke skal bruge så meget negativ energi, men kan bruge positiv energi i stedet«, siger Dorte Munk Petersen og fortsætter:

»Bekymringen er jo så, om vi ledere vil have den indflydelse, nogle skal jo gøre indsatsen, siger hun og tilføjer straks: »Det tror jeg, at nogen vil. Vi skal da gribe den chance, det er.«

Den største forandring for lederne med den nye struktur er efter hendes mening, at lederne nu skal vælge deres egne repræsentanter, deres egen sektionsbestyrelse i modsætning til nu, hvor lederne udpeges.

»Det giver de valgte en forpligtelse til at høre lederkollegerne og til at melde tilbage til dem. Det betyder også, at man kan blive stillet til regnskab af sit bagland, hvad man ikke kan, når man bare er udpeget.«

Dialog med forvaltning

De nye sektionsbestyrelser får en fremtidig opgave i forhold til forvaltningen, mener Dorte Munk Petersen.

»For dem, der kommer til at tegne lederne i den nye struktur, er det vigtigt at gøre noget for at komme i dialog med forvaltningen, sådan at der bliver lyttet til lederne, og de bliver taget med på råd. Vi skal jo ikke bare sidde og snakke i lederstrukturen. Vi skal flytte det ud til forvaltningen og lokalcentret. Bruge de kontakter som LFS allerede har, henvende os og gøre opmærksom på de særlige ledersektioner og bestyrelserne, og at vi godt vil inddrages. Det mener jeg de nye lederbestyrelser skal se som en opgave og gøre det tydeligt for forvaltningen, at lederne gerne vil have dialog og samarbejde. Og det ville jo være dumt af forvaltningen ikke at tage imod det«, siger hun.

På den måde kan det blive ledergruppen i LFS, forvaltningen hører, når de vil diskutere ledelsesemner.

»Det vil også være en fordel for forvaltningen at høre ledergruppen, når de har brug for holdninger og meninger fra en bredere kreds af ledere end blot de som er udpeget af kommunen. Det giver en anden lyst til at arbejde med ting, når man bliver hørt – også selvom alt ikke bliver lige, som man vil have det. Og så ser jeg det som en fordel, at vi som ledere også bliver betragtet som en del af Københavns Kommune og får tættere kontakt til forvaltningen«, siger hun og overvejer, om man måske kan bibeholde ideen med en lokal struktur som en understruktur, sådan at spredningen på distrikter bibeholdes, og der kommer flere synspunkter.

Fortsat sparring

For LFS betyder beslutningen om den nye lederstruktur, at fagforeningen får lederne som medspillere og ikke som modspillere, mener Dorte Munk Petersen.

»Vi bliver taget alvorligt med den nye struktur, og den nye struktur kræver mere af lederne, for vi må tage ansvar og stå til regnskab for, hvad vi siger og gør. Den manglende udlægning af kompetence til lederne har været en god undskyldning for ikke at gøre noget selv, og den nye struktur forpligter«, siger hun og understreger:

»Det er vigtigt, at LFS centralt stadig arbejder med at rumme lederne og giver dem sparring, rådgivning og vejledning. Det er der selvfølgelig en økonomisk overvejelse i, men man skal ikke glemme i LFS, at den funktion er vigtig.«

Dorte Munk Petersen fremhæver, at hun er glad for, at repræsentantskabsmødet har taget lederne alvorligt: ingen negative bemærkninger om lederne troede, de var noget særligt, ingen »dem« og »os«.

»Det var rart. Og personligt er jeg glad for, at vi landede på denne struktur. Det er den, der vil fungere bedst for daginstitutionslederne, tror jeg. For mig er det ikke så afgørende med hovedbestyrelsesposterne. Men de er et fint bindeled, så arbejdet i ledersektionerne ikke mystificeres, og så assistenter og medhjælpere ikke oplever, at vi isolerer os som ledere.«

Hun fremhæver, at der ligger et arbejde forude for LFS centralt i forhold til lederne, som skal informeres om, hvad der er besluttet, og hvad det betyder i forhold til indflydelse. Og så skal der vælges repræsentanter. (Møder med det formål er planlagt til starten af det nye år.)

»Og nu er bolden lagt over til os ledere, og det er vores opgave at lægge indhold i den nye struktur.«