REP2002

Af Elisabeth Lockert Lange

Tid til seniorordninger

Modernisering, nedskæringer og minimumskrav til det pædagogiske.

Pia Bah fra forretningsudvalget lægger op til debatten om velfærd og hun tager udgangspunkt i nedskæringer og modernisering.

»Regeringen er i gang med at afvikle velfærdsstaten og opbygge det, de kalder velfærdssamfundet. Det handler om: hvad har vi råd til, og ikke hvad vil vi have råd til. Vi skal have vendt diskussionen, og vi vil sammen med de andre organisationer i KFF (forhandlingsfællesskabet i København og Frederiksberg) udarbejde et debatoplæg om velfærdspolitikken i Københavns Kommune – med et andet fokus.«

Moderniseringen med økonomistyring, selvforvaltning og ny løn er en realitet på arbejdspladserne.

»Vi mener ikke, at det er entydigt positivt, for målstyringen har oftest det formål at styre efter kommunens økonomi. Derfor er det vigtigt, at vi fastholder politikerne på deres ansvar for at præcisere minimumskrav for de sociale tilbud, som en sikring af hvordan bundlinjen skal være på den pædagogiske kvalitet «, siger hun.

Flemming Petersen, pædagog på almenområdet, giver udtryk for bekymring over tendensen til at lægge opgaver ud til private virksomheder og over de frivillige organisationers voksende rolle. Han fremhæver, hvor vigtigt det er, at det er professionelle, der udfører de sociale opgaver.
Og han langer ud efter regeringen:

»Den tilgodeser de, som allerede har. Den kan stå som talerør for de svageste og samtidig lade kommunerne spare.«

Steen Petersen, formand for specialområdet kritiserer moderniseringen, som lægger pres på pædagoger og giver dem mere arbejde men uden at give mulighederne for at udføre det.

Omsorgsdage for seniorerne

Noget der optager de delegerede flest er seniorpolitik. Det viser sig tydeligt ved gruppearbejdet, hvor der bliver peget på, at ordentlige seniorordninger skal prioriteres. Også fra talerstolen argumenterer bl.a. Gro Arvedsen fra hovedbestyrelsen for ordentlige seniorordninger.
Nu hvor det ser ud til, at vi alle skal fortsætte med at arbejde til en høj alder, hvis samfundsøkonomien skal holde, som flere bemærker.

Seniorerne skal prioriteres nu ganske som småbørnsfamilierne er blevet det i mange år. Og ordentlige ordninger handler både om penge og om en nødvendig personalediskussion. For det er vigtigt at klæde arbejdspladsen på til at tage diskussionen, sådan at når problemerne er der, så har man en holdning til det. Og kravet er tydeligt, at LFS centralt skal gå ind i problemstillingen, så det ikke er den enkelte arbejdsplads, som alene har problemet med prioriteringen.

Af konkrete forslag er der deltid, omsorgsdage til folk over en bestemt alder, ganske som børnefamilier har deres omsorgsdage, muligheden for at lave noget andet som et slags pusterum og for dagplejen fordeling af gæstebørn. Og så er det vigtigt med en selvstændig finansiering.