Leder

Ledernes psykiske arbejdsmiljø – en by i Rusland?

Den 25. februar har Børne- og Ungdomsudvalget behandlet daginstitutionsledernes psykiske arbejdsmiljø på baggrund af en kvalitativ undersøgelse.
Hvad politikerne beslutter ved LFS ikke i skrivende stund.

I Børne- og Ungdomsforvaltningens indstilling til politikerne er der udeladt en række væsentlige forslag fra lederne. LFS har derfor sendt disse væsentlige lederforslag til udvalgsmødet den 25. februar.

LFS mener at der er fire hovedkonklusioner i rapporten:

1. Ledernes arbejdsmiljø er væsentlig dårligere på de kommunale institutionerend på de selvejende institutioner.

Undersøgelsen viser at 50 pct. af de kommunale ledere har en arbejdstid på omkring 45 timer om ugen, hvilket svarer til en ekstra dag om ugen. For lederne på de selvejende institutioner er det 12 pct., der har en arbejdstid på omkring 45 timer.
Stresssymptomerne er dobbelt så hyppigt forekommende hos kommunale ledere som hos lederne på selvejende institutioner.
Lederne på de selvejende institutioner har en støtte og administrativ hjælp i paraplyorganisationerne som de kommunale ledere ikke har i forvaltningen.
Rapporten konkluderer blandt andet at det vil være en god ide ”at analysere, hvilke administrative opgaver, der kan tilbageføres til distrikterne eller BUF centralt, så de kan blive varetaget af professionelle kontor- og administrativt uddannede frem for af pædagoger.”

2. Opgavemængden

Undersøgelsen viser at lederne har en alt for stor opgavemængde, hvorfor de kommunale lederes gennemsnitlige arbejdstid er 41,8 timer og lederne på de selvejende institutioner har en gennemsnitlig arbejdsuge på 39,8 timer.

3. Styringsmetode

Lederne oplever en øget styring, kontrol og krav om dokumentation. ”Kravene fra forvaltningen følger hinanden i for højt et tempo, og tidsfristerne er for korte, siger lederne. De sættes i værk uden hensyntagen til den tid, det tager ude i institutionerne, og man har på fornemmelsen, at forvaltningens opmærksomhed er omkring det seneste projekt, mere end på at følge op påtidligere initiativer.”
Rapporten konkluderer derfor at man bør ”se kritisk på den styringsmetode, som har udviklet sig overfor bl.a. daginstitutionerne, hvor man først giver dem økonomisk selvforvaltning, for dernæst at regulere og kontrollere med henblik på at have snor i dem, og faktisk øger den indholdsmæssigeregulering og kontrol gennem krav om dokumentation af indsatsen på stadig flere områder.”

4. Forvaltningen

Lederne oplever at forvaltningen decentralt som centralt ikke yder lederne nogen form for hjælp, tværtimod.
Der er et stort tillidsgab fra lederne til forvaltningen. Det tyder på at der er et meget stort behov for en ændret praksis, hvor forvaltningens administrative, faglige,personalepolitiske og ledelsesmæssige praksis sættes i fokus med henblik på en nødvendig forbedring af forholdet mellem ledere.
Arbejdsmiljøforskere siger at tillid vertikalt og horisontalt i organisationen er en forudsætning for en velfungerende forvaltning og en forudsætning for at medarbejdere og ledere kan arbejde konstruktivt med forandringer i organisationen.

Konklusion: LFS håber at politikerne lytter til de kommunale daginstitutionsledere.
Et godt psykisk arbejdsmiljø for daginstitutionslederne betyder et godt psykisk arbejdsmiljø for det pædagogiske personale. Flotte ord gør det ikke, tiden skriger på handling.