Daginstitutioner i USA

Af Tine Sejbæk

Penge er det største problem

På Emeline Preschool Center – en daginstitution i Californien – er lederens største udfordring at sikre, at der er penge til at drive institutionen. Den økonomiske krise kradser; og der er kun råd til en tur ud af huset hver anden måned. Alligevel knokler de seks pædagoger for at sikre et højt fagligt niveau for børnene.

De otte børn i fire års alderen sidder i en rundkreds på et kulørt tæppe beklædt med alfabetets bogstaver, mens de synger sammen med deres lærer. En lysegrøn kanariefugl, der står i sit bur et andet sted i rummet, pipper om kap med deres sang.

Vi befinder os på Emeline Preschool Center, en daginstitution for børn fra to til fem år i byen Santa Cruz, 115 km syd for San Francisco i Californien. På overfladen kunne stedet godt ligne en dansk daginstitution. Men under overfladen er meget forskelligt. Bl.a. har den økonomiske krise i USA også her sat sine spor.

”Den største udfordring for et sted som vores er at sikre, at vi har penge nok til at eksistere. Vi har været heldige de sidste par år, at der har været fyldt op med børn. Men med den økonomiske krise tager mange forældre deres børn ud. Vi har mange ledige pladser nu, og det er skræmmende”, siger Lara Knechtel, der har været leder i to et halvt år. Før var hun lærer (i USA hedder ansatte i daginstitutioner ”lærere” og ikke pædagoger) et andet sted i fem år.

Finanskrisen påvirker også livet her i det yderste, vestlige USA.

”Folk mister deres job. Det er en ny tendens. Og så er der ikke indkomst til at have sit barn i en daginstitution”. Krisen betyder, at Emeline må spare. Lederen laver mad.

Og så har de skåret rengøringen væk. Det gør lederen og pædagogerne også nu. Og de har skåret ned på tegne- malegrej til børnene.

”Vi betaler stadig vores regninger, og personalet får løn – men alt andet er skåret væk”, siger Lara Knechtel. De ansatte i institutionen laver også – hvert år - auktioner og loppemarkeder. Hvert forår er der en auktion, hvor forældre og deres venner kan komme og byde på ting, f.eks. skateboards og gavekort, som Emeline får doneret af lokale forretninger. Meget af overskuddet – ca. 4500 dollars – går til materialer til børnene eller ture ud af huset. Også et årligt loppemarked indbringer penge. Hvert år prøver de at tjene mere end sidste år. Institutionen sælger f.eks. også bøger – der står én til salg om moderskab i institutionens entré – og får halvdelen af overskuddet fra forlaget.

For at kunne eksistere søger Emeline også om bevillinger hos amtet. Men det er blevet svært at få tilskud.

”Der er et stort behov for pasning til spædbørn, og det område får de fleste af pengene. Vi søger amtet om penge hvert år. Og hvert år kan de tage vores tilskud væk. Så vi kender aldrig fremtiden. Vi er heldige, fordi vi har eksisteret siden 1992 og får en del børn gennem mund til mund-metoden. Hvis man er en ny institution, ved jeg ikke, hvordan man gør det”, siger Lara Knechtel.

Dyre daginstitutioner

De 23 børn i Emeline har mulighed for at være i institutionen på ret fleksible vilkår. Man kan enten have en plads fem, tre eller to dage om ugen! Og er man der tre eller fem dage, kan det foregå på både halv eller hel tid.

”Det kan godt være forvirrende og svært at finde en rytme med så mange forskellige ordninger. Det ideelle er enten tre eller fem dage. To dage er ikke rigtig nok, for så er det svært for barnet at få et forhold til os. Men vi tilbyder det, fordi der er et behov for det – forældrene vil have det”.

Hver anden måned tager personalet børnene på en dagtur ud af huset. Det kan være ud at se på græskarmarker for at plukke græskar til Halloween, en tur på museum eller til en lokal park eller brandstation.

”Vi kan ikke tage af sted oftere, for det kræver meget arbejde. Hver anden måned er, hvad vi kan klare – også økonomisk. Ture kræver, at vi lejer en bus (offentlig transport som busser, tog og metro er stort set ikke eksisterende i området – alle har bil, red.), og benzin er dyr”.

Institutionen hedder Emeline ”preschool” – i USA findes der forskellige institutionstyper, bl.a. ”daycare” og ”preschool”. I en daycare går dagen typisk i høj grad med leg, og børnene må ofte gerne se TV. En ”daycare” ligger typisk i et privat hjem. I en preschool er dagen mere struktureret, og der foregår en vis ”læring”, f.eks. om bogstaver og tal.

Forældre skal gøre en indsats

Lara Knechtel forklarer, at holdningerne til, om børn i børnehavealderen primært skal ”lege” eller ”lære” har ændret sig i USA.

”For 20 år siden handlede det mere om bare at lege og se TV. Emeline har dog altid været en institution med en vis grad af fokus på ”læring”. Det primære er dog leg med fokus på at lære børnene at være sammen på en god måde og løse egne konflikter – men børnene lærer også bogstaver og tal, bl.a. gennem sanglege.”

”Emeline preschool er – efter amerikanske forhold – en børnehave ”midt imellem”. Nogle steder er ret akademiske og går mere op i egentlig læring. Hvor vi i Emeline også mener, at børn f.eks. skal ud og køre på trehjulede cykler. Andre steder er det kun leg, man tilbyder børnene. Vi er lidt af hvert”, siger Lara Knechtel.

Der er ingen officielle krav til læreplaner eller tests i USA. Men i Emeline tester de selv f.eks. empati og motoriske færdigheder, så de er sikre på, at børnene er ”klar” til kindergarten (svarer til børnehaveklassen). Det særlige ved stedet er bl.a., at deres normering er unik: de har ”kun” otte børn til én pædagog i børnehaven og ”kun” fem børn til en pædagog hos de toårige. Officielt kan man være 12 børn til en pædagog i børnehaver og seks børn til en voksen hos de helt små børn. Særligt er det også, at Emeline betaler, når deres ”pædagoger” tager et kursus for at lære nyt, f.eks. førstehjælp eller hjertemassage.

”Det er et almindeligt krav, at pædagoger går på kurser – men de skal betale selv”, siger Lara Knechtel.

På Emeline Preschool er det også et krav, at forældrene lægger et par timers arbejde hver måned. Det kan f.eks. bestå i, at de vasker tøj for institutionen, donerer en ting eller kommer og tegner med børnene en dag. Det tæller også, hvis man tager med på en tur ud af huset.

Lav prestige og lav løn

At være pædagog i en daginstitution i USA er meget lidt prestigefyldt og ret ringe betalt.

”Selv skolelærere får meget mere i løn. Mange tror, at vi bare sætter børnene foran et TV – og at alle bare kunne gøre, hvad vi gør. At vi ikke har nogen uddannelse”, siger Lara Knechtel.

Lønnen afhænger af uddannelse og erfaring. Er man det, der svarer til pædagogmedhjælper, får man 11 dollar i timen (64,5 kroner med den nuværende dollarkurs). Pædagoger får omkring 70 kroner i timen. Lederen, der har fire års uddannelse og et stort ansvar - og står for alt administrativt med lønninger, PR osv. – får knap 94 kroner i timen. Hun arbejder ca. 50 timer om ugen. Hun får løn for alle timer, men ingen ekstra overtidsbetaling for at arbejde aften.

Emeline er en ”non profit” daginstitution. ”For profit” institutioner (der er ca. halvt af hvert) er generelt dyrere, forældrene betaler ikke efter indkomst, og ”fattige” har sværere ved at få friplads.

”Som non profit institution er vi ikke i det for pengenes skyld. Vi er mere rettet mod at give børnene et kvalitetsprogram. Forældrene kan jo gå andre steder hen ellers, så det kræver, at vi er gode”, siger Lara Knechtel.

Det koster kassen at have sit barn i institution… Emeline er ikke en specielt dyr preschool. Alligevel vil priserne nok få mange danske forældre til at blegne. En fuldtidsplads for en toårig koster 5500 kroner for en familie med en mellem indkomst. Og knap 6000 kroner om måneden, hvis man har en høj indkomst (en høj indkomst er en samlet bruttoindkomst på over 32.500 månedligt). Har man en meget lav indkomst, er der mulighed for en friplads. Både forsikring og kurser betalt Jenn Giles er ansat i Emeline Preschool og har to års uddannelse fra et college. Hun er ”lærer” for pre-kindergarten (før børnehaveklasse) børnene på fire til fem år. Der er otte børn i hendes gruppe. ”Det bedste ved mit job er børnenes entusiasme ved livet og verden… at opleve, at de sætter pris på ”små” ting. Som at se en regnbue”, siger Jenn Giles. Hun har arbejdet syv år i institutionen. Hun kan godt lide stedets normering – at der kun er otte børn i hendes gruppe, selv om 12 officielt er tilladt. ”Og så kan jeg lide, at jeg kan arbejde 30 timer om ugen. Det er ideelt for mig. Efter 30 timer begynder jeg at have mindre tålmodighed”. Et andet væsentligt plus ved at være ”pædagog” på stedet er, at man får sin sundhedsforsikring betalt. I USA er læger og hospitaler som bekendt ikke gratis. ”Det er ret usædvanligt inden for vores område at få sin forsikring betalt. Og det er svært at få råd til en sundhedsforsikring ellers med vores løn”. Pædagoger får mindre i løn i for profit institutioner, vurderer hun. Der er flere børn pr. voksen og ingen sundhedsforsikring og kurser betalt – som her. ”Jeg tror, at hvis man arbejder på et for profit sted, så søger man hen ad vejen mod institutioner, der er non profit – som Emeline”.

USA – mange forskellige tilbud Det er meget svært at beskrive en typisk amerikansk daginstitution, eller prisen på en plads, for der er et væld af forskellige tilbud. Forældre kan f.eks. have deres barn to, tre, fire eller fem dage i institution om ugen. Nogle steder betaler man endog pr. dag, f.eks. 40 dollar (240 kroner). Nogle institutioner er for børn mellem halvandet og fem år. Andre strækker sig fra tre måneder til fire år. Det er ikke usædvanligt at betale 5000 kroner for en børnehaveplads – hvilket skal ses i lyset af, at mindstelønnen ikke er meget over 40 kroner i timen i Californien! Ofte kan man dog få rabat, hvis man er arbejdsløs eller meget lavt lønnet. Danmark er det land i verden, hvor flest børn under tre år bliver passet uden for hjemmet. I USA har mange flere småbørn førhen været passet hos deres (hjemmegående) mødre. Men det er ved at ændre sig, og i dag er ca. 70 pct. af børn under seks år i ”daycare” eller ”preschool” på fuld tid, vurderer Lara Knechtel. ”De fleste må arbejde ude nu”, siger hun.