Netop nu

Udsatte unge har det svært på boligmarkedet

Boligmarkedet i dag byder på færre billige lejelejligheder og andelslejligheder end tidligere, især i de større byer. Det gør det svært for ressourcesvage unge at skaffe sig en bolig. Og de får sjældent megen hjælp af deres kommune. Kun 20 pct. af kommunerne har formuleret en ungdomsboligpolitik. Det viser en ny rapport fra AKF Anvendt KommunalForskning.

Det kan være unge med psykiske, helbredsmæssige eller sociale problemer, måske på kontanthjælp, og de har svært ved at finde en bolig, de har råd til at betale. De går typisk fra fremleje til fremleje og oplever selv deres boligsituation som usikker og utilfredsstillende.

Rapporten ”Unge på boligmarkedet” viser at mere stabile boligforhold har stor betydning for, at udsatte unge kan få deres liv til at fungere bedre. Undersøgelsen peger på, at der er behov for at kommunerne får gang i en målrettet indsats i forhold til de udsatte unge og deres boligsituation. I Københavnsområdet oplever man allerede nu, at de unges efterspørgsel efter billige boliger er større end udbuddet. Læs mere på www.akf.dk (link er ikke længere aktivt, red.).

Regning til store kommuner

Flere kommuner vil ikke stiltiende acceptere en ekstraregning fra staten, når de overtager beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige, og senere også finansieringen af dagpenge. Ganske vist er kommunerne lovet en økonomisk kompensation via bloktilskuddet, men de belønnes også for at få ledige i arbejde - og omvendt. Et flertal af borgmestre frygter, at kompensationen ikke vil være tilstrækkelig og retfærdig, viser en rundspørge, som nyhedsbrevet 3F har lavet. Københavns Kommune er blandt dem. Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard kalder det helt urimeligt og uacceptabelt, at der ikke kompenseres krone for krone. København har helt særlige forhold, bl.a. mange ledige akademikere, og en høj andel af ledige i det hele taget, og han vurderer at kommunen vil få et økonomisk smæk på mindst 150 millioner kroner.

Penge til de rige

Hvis du er lavtlønnet kan du ikke finde nogen beregning af, hvad skattereformen betyder for dig - ikke på de officielle sider i hvert fald. Skattekommissionen har ingen regneeksempler for lavtlønnede. Du skal have fat i en skatteberegner fra LO for at få at vide at det er dig som lavtlønnet der betaler regningen.

De højtlønnede får flest penge ud af reformen, og LOs eksempler (på baggrund af Skattekommissionens egne regneeksempler på hjemmesiden) men med en løn på 300.000 kroner og derunder, så skal man have penge op af lommen, når man som LO inddrager virkningen af de nye afgifter og skatter på erhvervslivet, som Skattekommissionen foreslår (men ikke tager med i sine eksempler).

Det er derfor, at LO’s regneeksempler afslører, at det er de lavtlønnede, der i virkeligheden kommer til at betale gildet, hvis Skattekommissionens forslag føres ud i livet. Du kan beregne konsekvenserne for dig her: (link er ikke længere aktivt, red.).

Aldersdiskrimination

Hvem husker ikke at kun de ældste medarbejdere i SKAT blev pålagt at flytte til Ringkøbing? Nu har Københavns Byret fastslået at forflyttelsen af fem medarbejdere fra Maribo til Ringkøbing var aldersdiskrimination. Sagen var anlagt af HK, som påviste at selv om forflytningerne skulle ske ud fra objektive kriterier og arbejdsopgaver, så valgte man konsekvent de ældste medarbejdere. Hvis gennemsnitsalder var 56,36 år. Folk blev kaldt ind efter alder, mens SKAT under hele forløbet ikke havde foretaget nogen noteringer af medarbejdernes kvalifikationer. Godtgørelserne til medarbejderne lå fra ca. 280.000 kr. til en medarbejder med 28 års anciennitet til 392.000 kr. til en medarbejder med 40 års anciennitet.

Millioner går tabt på udlicitering

Det vurderer FOA ud fra en undersøgelse, som viser at der er store millionbeløb at spare for kommunerne, hvis de selv står for velfærdsopgaverne i stedet for at udlicitere dem. Undersøgelsen bygger på nøgletal fra Velfærdsministeriet og KL og står i skærende kontrast til den meget kolporterede opfattelse af, at private virksomheder kan levere velfærdsydelser langt billigere end kommunerne. Tværtimod: jo flere opgaver den enkelte kommune udsætter for konkurrence, jo dyrere bliver det. Det overrasker jo ikke FOA og formanden Dennis Kristensen. Men økonomien er åbenbart ikke det væsentligste i beslutninger om udlicitering, for det rokker ikke ved aftalen mellem KL og regeringen om, at 26,5 pct. af de kommunale serviceopgaver skal udbydes inden 2010. Det lugter af ideologi.

Behov for varige løsninger

Som bekendt er der mangel på daginstitutionspladser i Københavns Kommune. Det har ført til at nogle daginstitutioner tager flere børn ind - når de mener de kan gøre det uden fare for kvaliteten. Problemerne skyldes ikke primært at der pludselig kommer overraskende mange børn, sådan som nogle politikere fremstiller det. Det skylder først og fremmest at Københavns Kommune for andet år i træk har lavet forkerte ventelisteberegninger. 600 børn er der skudt ved siden af i år. Derfor står mindst 800 børn nu og akut mangler en daginstitutionsplads. Pladserne skal findes, og det er primært de kommunale daginstitutioner som bliver pålagt at skaffe pladserne og dermed LFS’ medlemmer som skal lægge ryg til.

Lige nu forsøger kommunen at symptombehandle og børnetallet er hævet til 14 børn pr. stue i mange af byens kommunale vuggestuer. Børn i fritidsklub overvejes at blive tvangsudskrevet, når de fylder 12 år. De har hidtil kunnet gå i klub til og med 7. klasse. Man vil så omdanne pladserne til vuggestue- eller børnehavepladser. Vuggestuebørns garanti for en plads i børnehaven i integrerede institutioner kan også ryge.

Men der er brug for varige løsninger, mener LFS: ”Politikerne bør sikre at der bygges og udbygges nye kommunale daginstitutioner i København, og at kapaciteten altid er over 100 pct. Hvis byens forældre og det pædagogiske personale ikke skal fravælge de kommunale daginstitutioner, og flygte over i private og selvejende, så kræver det, at politikerne investerer massivt i de kommunale daginstitutioner”, vurderer Jan Hoby, næstformand i LFS.