I knæ

Almenbestyrelsen gav en økonomisk bevilling til at almenområdets formand Kirsten Annette Christensen kunne deltage i konferencen ” European Workers Conference”, som blev holdt Paris den 7-8. februar. Den fortæller hun om her.

Deltagerne er bredt repræsenteret fra offentlige virksomheder, universiteter, faglige organisationer og græsrodsbevægelser. I år deltog 128 personer fra 21 nationalstater.

Målet med konferencen og med at deltage på konferencen er at videregive erfaringer fra bl.a. den offentlige sektor og fagbevægelsen i Danmark og skabe EU-kritiske netværk. Det er også et mål at arrangere medlemsaktiviteter på de fagpolitiske diskussioner, der bølger over Europa.

Konferensen som holdes en gang om året skal give et billedet af hvilke vilkår og velfærdsdiskussioner vi har i Danmark. Den giver et overblik over Europa, som viser at Danmark slet ikke er unik men er udsat for de samme metoder som raser i hele Europa.

Kodeordet er ”Public Management”. Sygehuse lukkes, i takt med at EUs regionstanker gennemføres og harmoniseres fra land til land. Og allerede forrige år tegnede der sig billeder af et Østeuropa, som er tvunget i knæ, fordi kravene fra EU om at omlægge offentlige institutioner til markedsvilkår drev som en orkan ind over landene.

Det er EU-krav som har betydet privatiseringer af den offentlige sektor – en forudsætning for overhovedet at blive optaget i EU-klubben.

Gennem konferencen skaber deltagerne mulighed for at sammenholde erfaringer fra hele Europa og afsløre EUs rolle, som via direktiver skaber grundlaget for undergravning af faglige og sociale rettigheder.

Tidsbillede fra konferencen ”European Workers Conference”: Den økonomiske krise og EUs ageren i situationen, var selvfølgelig et af de store diskussionsemner på konferencen. I hele Europa vokser arbejdsløsheden med lynets hast.

Mange af deltagerne gav udtryk for, at EU har for travlt med bankpakker, og derfor har valgt at ignorerede de negative konsekvenser som den hastigt stigende arbejdsløshed skaber.

Deltagere fra Italien fortalte at antallet af mennesker der lever under fattigdomsgrænsen eksploderer for øjeblikket, og at EU-hjælpepakken til bilindustrien ikke er indbefattet sikring af arbejdspladser, men ene og alene går til aktionærer.

Østlandene gav deres særlige skildringer af hvad EU er kommet til at betyde for dem. De har været igennem en kæmpe omorganisering på nationalt plan. Grunden til deres særlige plads i EUs historie, var og er de optagelseskrav, som de daværende EU-lande opsatte. Som ikke har underbygget deres egne ønsker om flere og bedre arbejdspladser på nationalt plan, men som har givet plads for endnu større udnyttelse med EUs velsignelse.

Et eksempel på en nation i krise, som følge af EUs jernnæve og den efterfølgende økonomiske verdenskrise, kom fra Ungarn. De økonomiske optagelseskrav fra EU afstedkom en privatiserings- tsunami på de offentlige arbejdspladser. Omstilling til markedsøkonomi betød brugerbetaling på hele uddannelsessystemet og høje madvarepriser. Sammenholdt med stor arbejdsløshed er der rigtig mange familier på nuværende tidspunkt, hvor de unge ikke har eller får mulighed for at forfølge deres drøm om en højere uddannelse, fordi familiens økonomi spænder ben. De unge, der får en uddannelse i hus, søger andre græsgange (andre lande) i håbet om at skabe sig en bedre fremtid.

Dette bevirker at mange hospitaler tager én dag ad gangen, fordi lægemanglen er enorm. Der arbejdes ud fra løn baseret på lovbestemte minimumsprincipper, og minimumsaftalen er den løn arbejdsgiveren betaler, hverken mere eller mindre.

Den høje arbejdsløshed fører også med sig at de ufaglærte og håndværkerne søger væk fra Ungarn.

Infrastrukturen fungerer i værste fald dårligt, der er områder hvor de offentlige transportmidler slet ikke bevæger sig hen. Og privatbiler er ikke hver mands eje.

Der importeres fødevarer i et omfang, der ikke matcher det faktum at meget kunne dyrkes eller opdrættes på ungarsk jord. Konsekvensen er høje fødevarepriser, der ikke står mål med almindelige familiers indtjeningsmuligheder.

Generel ubalance i import og eksport skaber også dyre levevilkår for det ungarske folk.

Jeg vil slutte denne beskrivelse fra et lille hjørne af en stor konference med et citat fra en universitetsstuderende i den ungarske delegation: ”De faktorer der skaber borgerkrig er til stede, nu handler det om for os som samlet folk at rette vores krav derhen hvor det gør en forskel, Workers Unite”.

Handlinger i LFS:

April: Den 28. kl. 18-19.30 i LFS. Medlemsmøde med Søren Søndergaard (Ø) under overskriften ”De faglige EF-dommes indflydelse på den danske aftalemodel”. Samt spørgsmålet: ”Hvad sker der hvis Danmark siger nej til at følge en EF-dom eller et direktiv?”

Maj: Hvad gør forsikringer og privatisering ved de offentlige hospitaler? Ved Kristina Robins, næstformand Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden.

Uge 20: Hvad betyder de fire danske forbehold for det fortsatte medlemskab af EU? Ved forfatter Jens Jørgen Nielsen.

Datoer vil blive offentliggjort i LFS Nyt.