Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
10 kr. mere
LFS hæver kontingentet med 10 kr. fra 1. marts. Årsagen er et faldende medlemstal.
Fra 1. marts stiger dit kontingent til LFS med 10 kr. Det vil sige at du til LFS nu betaler 246,50 kr. Til FOA betaler du fortsat 123,50 kr. og til gruppeliv 10 kr.
Til din a-kasse betaler du fortsat 123 kr. i administration og forsikringsbidraget er de lovfastsatte 290 kr., mens efterlønsbidraget er på det ligeledes lovfastsatte 423 kr.
Jamen jeg har jo lige læst i første nummer af LFS Nyt at LFS fastholdt kontingentbeløbet fra sidste år, tænker du. Og ja, alt så godt ud i forhold til medlemstallet i november, da budgettet blev lagt, og kontingentet besluttet. Men desværre så er medlemstallet dalet drastisk siden midten af november, faktisk med tæt på 300 til nu 10.087 medlemmer. Derfor vælger fagforeningens hovedbestyrelse at rykke kontingentstigningen frem med ni måneder til 1. marts.
For nogle af de udmeldte medlemmer handler det sikkert om at de er startet på en uddannelse til noget helt andet, de har måske forladt faget og gået over i et andet, og andre er gået på efterløn og har ikke ønsket at beholde kontakten til deres gamle fagforening.
Men det dækker ikke hele nedgangen. Der er nok desværre ikke så helt få, som tænker at nu hvor risikoen for strejke og manglende løn og tiden for strejkeunderstøttelse er overstået for denne gang, så kan de roligt melde sig ud igen.
De tænker: når jeg kan få det billigere et andet sted eller helt undvære en fagforening, hvorfor skal jeg så overhovedet betale til det. De tænker: jeg får jo alligevel den samme løn og de samme rettigheder, som dem der betaler. Så de penge kan jeg da ligeså godt spare.
Og det er så de penge, du kære læser og betalende medlem, nu skal betale i stedet for.
Hvis det skulle gå retfærdigt til, så skulle dem der ikke vil betale til fællesskabet, jo aflevere deres sidste ferieuger, deres barselspenge, deres efteruddannelse med løn, deres arbejdsmarkedspensioner – og deres årlige lønstigninger. Til dig der betaler til en fagforening, som kæmper kampen for bedre arbejds- og lønvilkår.
Selvfølgelig ved de godt, at ingen forbedringer af vores, almindelige lønarbejderes, forhold nogensinde er blevet til på initiativ fra arbejdsgiverne og de borgerlige partier eller efter pres fra de billige discountfagforeninger. Selvfølgelig ved de at alt dette kun er opnået og gennemført gennem faglig kamp, af fagforeningerne, af en stærk fælles fagbevægelse. Som kun er stærk, fordi medarbejderne på netop deres faglige område står bag den.
Og i sidste ende, hvis alle kun fokuserer på, hvor billig deres fagforening er, så ender vi med en situation, hvor den danske model (se boks) er truet, og hvor politikerne kan tage over, som det sker de fleste andre steder i Europa.
Hvad de måske ikke ved, de der vælger deres fagpolitiske fagforening fra til fordel for de billige discountløsninger, er at disse foreninger slet ikke kan forhandle overenskomst for dem (og hvis de kunne, ville de være nødt til at lade prisen stige…). De kan råde om løn og ansættelse, om hvad man har ret til osv. men det er ikke dem, der har arbejdet og sat hårdt mod hårdt for at du har den løn du har, den pension du har, den ferie du har, de rettigheder du har. Kort sagt lukrerer disse foreninger på de fagpolitiske fagforeninger, ganske som deres medlemmer lukrerer på dig, som betaler dit kontingent.
Når alt dette er sagt, så er forhøjelse af kontingentet naturligvis ikke det eneste, LFS gør som modsvar mod et faldende medlemstal. Alle i LFS arbejder med det for øje at hele tiden skabe en bedre og mere slagkraftig fagforening. LFS arbejder også for at få organiseret de ikke-organiserede, ganske som alle tillidsfolk ude på arbejdsplads gør det. Så tag en snak med din uorganiserede kollega om fællesskabet... EL
Den danske model er en betegnelse for det danske arbejdsmarkeds organisering, med frivillige aftaler der indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og hvor parterne i vidt omfang selv regulerer forholdene på arbejdsmarkedet. Modellen er baseret på, at der ved de såkaldte trepartsforhandlinger (mellem arbejdsgiverorganisationerne, lønmodtagerorganisationerne og staten) indgås en hovedaftale, som suppleres af kollektive overenskomster, der definerer de enkelte gruppers løn- og arbejdsvilkår. Staten blander sig ikke i forhandlingerne, så længe arbejdsgiverne og lønmodtagerne kan få en aftale på plads. Modellen har som afsæt at der er et blot nogenlunde styrkeforhold mellem de to parter. Set med verdens øjne er det unikt at regeringen så sjældent griber ind i forholdene på arbejdsmarkedet. |
De nye satser er:Fuldtid: Uden a-kasse -380 kr. pr. måned. Med a-kasse 793 kr. pr måned. Deltid (under 30 timer ugentlig): Uden a-kasse -331 kr. pr. måned. Med a-kasse 647 kr. pr. måned Der findes endvidere særlige kontingentsatser
|