Når du opretter en profil på Facebook, får du venner, som du kan dele dit liv med, du kan søge efter gamle skolekammerater, seminarievenner og kolleger, og du kan danne eller gå ind i grupper, som arbejder for og med præcis det du selv brænder for. For bare at nævne nogle af de mange muligheder Facebook indeholder.

Kan jeg holde ud at se der her igen om fem år?

Af Elisabeth Lockert Lange

Hvis du svarer nej til overskriftens spørgsmål, så tænk dig om inden du lægger oplysningerne på Facebook. I det hele taget: tænk dig om på Facebook.

Hvad er det lige der er så fedt med Facebook?

Når man spørger folk, fans og brugere af det globale computerbaserede netværk Facebook, så svarer de fleste at det gode er at man kan holde kontakten ved lige med venner og bekendte, som man ikke er så tæt med, så man sms’er hver dag, men som man alligevel gerne lige vil vide hvad har gang i. Desuden er det suverænt til at finde gamle skolekammerater, seminariemedstuderende, gamle kolleger osv.

Ikke helt så mange, men dog ganske mange, fortæller at de (også) bruger det arbejdsmæssigt. De annoncerer og anbefaler foredrag, kurser og aktiviteter i det hele taget. De diskuterer politik, fag og deler faglig viden. De opretter grupper som deler en arbejdsplads, en faglig holdning, en politisk sag, et mål – ja hvad som helst. Et eksempel findes i artiklen på side 16. Og de fortæller vennerne – med fotos – om sjove, dumme og ubehagelige oplevelser med børnene og forældrene i børnehaven, med beboere på bostedet, med borgere i bofællesskabet, og med kollegerne og cheferne på arbejdet.

Det er jo det man gør med venner, og det lyder langt hen ad vejen ganske uskadeligt. Det er det meste sikkert også. Det er i hvert fald offentligt. Alt hvad man skriver på sin profil og på ”væggen” på Facebook kan læses af de andre. Det glemmer man let, når man selv føler at man kun skriver til vennerne. Lige netop her skal man tænke sig om. Ville man fortælle det her på arbejde over frokosten? Har man lyst til at alle og til evig tid kan se de her fotos?

Denne side af Facebook vender vi tilbage til. Først skal vi lige se på hvad og hvem Facebook er og kan.

Facebook er for nylig fyldt fem år. Det blev åbnet den 4. februar 2004 af den dengang 19-årige Mark Zuckerberg, der var studerende på Harvard-universitetet i USA, og som i starten kørte tjenesten fra sit kollegieværelse. I september 2006 blev Facebook åbnet for alle over 13 år med en gyldig e-mailadresse. Så gik det hurtigt. Alene antallet af danskere på Facebook blev tredoblet i 2008 og er her i starten af det nye år oppe på 1.858.300. Svarende til 34 pct. af befolkningen og dermed ifølge Ekstrabladet det land i verden der har flest Facebook-brugere.

Og ifølge en undersøgelse fra it-virksomheden Komfo, der hjælper virksomheder med at profilere sig på Facebook, er danskerne ikke kun det folk som i højest grad har taget Facebook til sig. Men også det land hvor der er flest Facebook-brugere blandt folk op i årene, for et meget højt antal af midaldrende og ældre i Danmark er brugere af netværket sammenlignet med andre lande.

Mange af LFS’ medlemmer er uden tvivl en del af netværket. Men det er dog ikke alle, som er på eller som – selvom de er på – ved særlig meget om især de risici, der er indbygget i et sådant netværk.

En udefineret scene

Sharing and connecting, skriver Facebook om sig selv, altså dele og forbinde. Gøre verden mere åben, dele viden, lære om andre, holde forbindelser. Alle positive ord og helt sikkert, netværket giver en masse mennesker en hel masse af netop det.

At det hedder Facebook er ikke helt tilfældigt, for dit portræt følger med dig overalt på netværket, når du først har oprettet din profil. Og Facebook handler også om netop det, at profilere sig. Profilen opretter du på www.facebook.dk, hvor du, ud over at lægge dit portræt, fortæller om dig selv, lige fra det faglige til det flippede, og hvor du kan også kan offentliggøre fotos og småfilm.

Man kan kort sagt gøre rigtig meget med Facebook, det kan bruges på mange forskellige måder, som ikke på forhånd er defineret eller ligger fast. Man kan skilte med sine politiske overbevisninger, man kan lægge videoer ind, man kan skrive hvad man laver nærmest fra time til time, man kan også lade være. Og man kan hurtigt danne, deltage i eller opløse grupper om alt mellem himmel og jord.

Ikke alle kan se din profil, det kan kun dem du giver tilladelse til det, det vil sige dine ”venner”. Facebook fungerer nemlig gennem et vennesystem, hvor netværket parrer folk med de samme oplysninger, deraf mulighederne for at finde gamle skolekammerater og kolleger, som Facebook bliver fremhævet mest for. Dine venner kan se din profil og du deres, og I kan følge med i hinandens liv. Du kan vælge kun at skrive til én person eller til og i grupper, der som sagt kan handle om hvad som helst fra faglige emner som diverse pædagogiske, faglige og politiske temaer til de mere flippede som ”støt alle rødhårede”. Du kan også skrive på en vens ”væg” – og så kan alle vedkommendes venner også læse med.

Facebook er meget fleksibelt. ”Det stiller grundlæggende bare en tom og meget svagt defineret plads til rådighed, som det er op til den enkelte at fylde ud”, som Niels Brügger, internetforsker og lektor har udtrykt det. En plads som kan indtages af alle, uanset alder, interesser, køn osv., og som kan bruges til alt, både her og nu, bagudrettet og fremadrettet.

Et ret diffust socialt rum med andre ord, hvor vi lader vores gøren og laden, tanker og billeder gå ud til hele vores netværk, uanset hvilke sociale relationer vi ellers indgår i med de forskellige, og ganske ufiltreret. Det kan gøre konsekvenserne uoverskuelige og uigennemskuelige. Og så er vi tilbage ved farerne ved Facebook.

Risici

Forbrugerbladet TÆNK (udgivet af Forbrugerrådet) peger på fire grundlæggende farer ved Facebook. De har nemlig, i modsætning til sikkert mange andre, rent faktisk læst alt det med småt, alt det du skriver under på og siger ja til, når du opretter din profil.

For at oprette en profil på Facebook bliver du nemlig bedt om at acceptere en lang række vilkår og regler for, hvad du må på Facebook. Og endnu vigtigere hvad Facebook må gøre med det indhold, du lægger på din profil. Her er de vigtigste ting, du accepterer, når du siger ja til Facebook.

Du giver Facebook ret til at bruge dit indhold på en hvilken som helst måde, som Facebook har lyst til. Dine personlige oplysninger, om adresser, om job, om præferencer inden for alt kan sælges eller gives videre til firmaer eller andre. Dine fotos kan bruges i fx kommercielle sammenhænge. Og hvis du bruger Facebook i professionel sammenhæng, så vær varsom med at uploade og dele arbejdsrelateret materiale. Du kan da godt fjerne dit indhold igen, men Facebook forbeholder sig ret til at arkivere og gemme kopier af det i lige så lang tid, som det passer dem.

På samme måde har du via Facebook evigt liv, da det praktisk talt er umuligt at slette sin profil på Facebook, når man først har oprettet den. Du kan deaktivere den, men Facebook kan stadig bruge dit indhold, og dine venner kan stadig se det. Selv hvis en bruger dør, forbeholder Facebook sig ret til at bibeholde profilen.

Facebook kan når som helst ændre sine vilkår for anvendelse af netværket – og uden at de skal give dig besked. Det er dit eget ansvar at følge med i ændringerne, og hvis du fortsætter med at bruge sitet efter denne dato, er det ensbetydende med, at du har accepteret dem.

Facebook sælger dine oplysninger. Ved at bruge applikationerne, de små spil og programmer, som man kan kommunikere med sine venner med på Facebook, accepterer du, at firmaerne bag får oplysninger om dig. Du accepterer også, at Facebook må indhente oplysninger via tredje part – uden din accept.

Gode råd

Nu er det ikke sådan at TÆNK råder os fra at bruge Facebook, men de råder os til at tænke os om. Og fx ikke at give for mange oplysninger. Du behøver ikke udfylde alle de mange oplysninger om job, karriere, telefonnummer, kæreste, bopæl osv. Deres råd er at lade være, at hold dig til det helt enkle, som navn og fødselsdato.

Læg heller ikke billeder ud, som dine venner helst vil undgå kommer ud i offentligheden. Man skal ikke tage fejl af at arbejdsgivere søger på Facebook, og hvis du lægger billeder af venner ud som er ”sjove” men måske ikke er passende i arbejdsmæssige sammenhænge, kan du skade dine venner, fx i deres mulighed for at få et nyt job. Det samme gælder selvfølgelig dig selv, at hvis en mulig kommende arbejdsgiver ved at søge på dig på nettet og i Facebook kan finde ufordelagtige ting, så ansætter han dig nok ikke. Så tænk dig om i forhold til hvad du lægger ud om både dig selv og andre.

For Facebook handler både om dit eget privatliv og om dine venners. Hvis du fx inviterer dine venner til Facebook eller til en af applikationerne, har Facebook ret til at gemme deres mailadresser.

TÆNK råder også til at man er selektiv med, hvem man bliver venner med. For nogle har netværket kun et kommercielt formål, så skil fårene fra bukkene.

Sikkerhedsindstillingerne på Facebook er mangelfulde, skriver TÆNK, så selv om man skruer beskyttelsen op til højeste niveau på både Facebook og på applikationerne er sikkerheden ikke særlig høj. Men gør i det mindste endelig det.

Skift også dit kodeord ofte og brug endelig ikke det samme som du bruger til de mest følsomme ting, som fx netbank. For Facebook bliver ofte angrebet af hackere og dit kodeord og dine personlige oplysninger kan blive stjålet.

I forhold til Facebook skal man i det hele taget huske at netværket ikke fungerer under dansk lovgivning, hvor meget af alt dette ikke ville være tilladt, men under amerikansk lovgivning. Det gælder fx at gemme dine data uden en specifik grund, noget som dansk lovgivning ikke tillader. Derfor mener Forbrugerrådet at den danske udgave af Facebook bør høre under dansk lovgivning. Sproget er dansk på det danske domænenavn facebook.dk. Forbrugerrådet har henvendt sig til Datatilsynet for at få dem til at se på sagen.

Facebook registrerer alt

Også Institut for Menneskerettigheder holder øje med Facebook. Rikke Frank Jørgensen, ph.d. kandidat ved instituttet siger til dets hjemmeside www.menneskeret.dk:

”Facebook er et socialt online-mødested, som samtidigt fungerer som et dække for effektiv markedsføring. Der ligger nogle store markedsføringspotentialer derinde, og det er ret ugennemskueligt for brugerne, hvilke rettigheder, de har.”

Hun kritiserer Facebook for ikke at spille med helt åbne kort over for sine mange tusindvis af brugere.

”Facebook registrerer brugernes færden på nettet, fx hvad de downloader og hvad de køber. Denne information er yderst interessant for virksomheder at få fingre i, hvilket de også har fået. Flere online-virksomheder, såsom Amazon, Sony og Blockbuster, har lavet samarbejdsaftaler med Facebook om, at hver gang en bruger handler hos dem, sendes en besked til Facebook, der registrerer købet”, siger hun.

Men nu skal man jo ikke lade sig skræmme fuldstændig fra at bruge et værktøj som på rigtig mange måder kan være en faglig berigelse. At danne netværk og netværke er jo ikke blot en social ting med også i høj grad en professionel.

Faktisk er der mange virksomheder, som ligefrem opfordrer deres ansatte til at tilmelde sig Facebook og netværke gennem den. Men som sagt, husk at hvis chefen også er en af dine venner på Facebook så kan hun læse med… Og så er man faktisk på arbejde når man er på Facebook.

Med andre ord: hver gang du opdaterer din profil, så spørg dig selv: ”er der nogen, der helst ikke må se det her?” og ”kan jeg tåle at se det her igen om ti år?” og ”kan min mor?” Og handl efter det svar du giver dig selv.