Arbejdsmiljø

Af Elisabeth Lockert Lange

EN URO TIL UDVIKLING

HOLOMOBILEN ER NAVNET PÅ ET PROCESVÆRKTØJ TIL AT INSPIRERE DAGINSTITUTIONERNE TIL AT INTEGRERE ARBEJDSMILJØ I PERSONALEPOLITIKKEN OG TIL AT UDVIKLE LEDELSE OG HOLDNINGER I DAGINSTITUTIONERNE. ET VÆRKTØJ SOM BL.A. BYGGER PÅ IDÉEN OM AT VERDEN ER KOMPLEKS OG AT PROBLEMER HVERKEN SES ELLER LØSES ISOLERET.

Et værktøj som hjælper til at tage beslutninger, der ikke blot får alle aspekter og synsvinkler i arbejdsmiljøet med, men som også holder i det virkelig liv på arbejdspladsen. Det lyder godt, ikke? Udformet som en mobile. Lyder det søgt? Eller spændende anderledes?

Uanset er det lige præcis en mobile, en uro, Arbejdsmiljø København har udviklet og som nu er sat i produktion. Mobilen (og dens navn holomobile) symboliserer det bevægelige, foranderlige, kompleksiteten og samtidig helheden og flerdimensiona- liteten. Og det er netop den kombination værktøjet tilbyder: hjælp til at skabe helhedsorienterede forandringer i en kompleks organisation som en daginstitution er.

Samtidig var ambitionen at det skulle være et værktøj, som ikke kun appellerer til intellektet men også til sanserne, og at det er sjovt at arbejde med. Og så måtte det endelig ikke blive en ny besværlig opgave, det skulle tværtimod være let at gå til.

At det lever op til ambitionerne mener i hvert fald de daginstitutioner (én af dem københavner og kommunal), som har afprøvet mobilen før den endeligt blev sat i produktion. Også tidligere valgte udviklerne af mobilen at bygge på erfaringer fra daginstitutioner. Tre daginstitutioner, som arbejder helhedsorienteret (også én af dem er københavner og kommunal), indgik i et forprojekt.

Forprojektet viste grundlæggende at man kommer længst med arbejdsmiljøet, hvis man tænker sammenhænge frem for isolerede problemstillinger, tænker arbejdsmiljøet koblet på det man beslutter og gør i det daglige arbejde, og samtidig tænker mennesker som kompetente ressourcer.

”Der var interessante konklusioner. Først og fremmest at daginstitutioner som tænker i helheder i forhold til arbejdsmiljø har en ledelse, som tænker i processer og udvikling, en ledelse som styrer efter visioner for arbejdsmiljøet, men også er åbne over for vejene, og hvad den rigtige løsning er. De tænker folk ind som de er, det vil sige de har rummelighed over for dem, som andre måske ikke ville synes passer ind. De er åbne over for utraditionelle veje, de favner kompleksitet og tør kaos, de er proaktive og de tænker i ressourcer og ikke i fejl og mangler”, fortæller projektleder Lise Bache fra Arbejdsmiljø København.

Hun er ergoterapeut og master i læreprocesser og har sammen med Magret Zachariassen, pædagog og psykolog og også fra Arbejdsmiljø København, udviklet mobilen ud fra teorier om arbejdspladskultur, læring og helhedsorientering. Og så har de selvfølgelig brugt deres egne erfaringer. Kommunikationsbureauet Tabula Rasa har omformet idéens faglige fundament til fysisk form.

Forprojektets historier er en del af inspirationen til fem værdier, som illustrerer det tankesæt, som er en del af det teoretiske grundlag for holomobilen: Vi tør godt drømme højt sammen. Vi giver gerne plads til initiativ, kreativitet og kaos. Vi tager ansvar for, at alt hvad vi siger og gør påvirker vores omgivelser. Vi tror på at alle har gode grunde til at handle og reagere som de gør. Vi anerkender at modstand og kritik bunder i ønsker og behov, som kan være en kilde til fornyelse.

Det grundlæggende tankesæt om mennesket, verden og organisationer vender vi tilbage til. Forprojektets historier er i øvrigt en del af værktøjet og kan læses af andre.

KOMPLEKS SAMMENHÆNG
Det var oprindeligt Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, der ville udvikle et redskab til at arbejde med et bredt arbejdsmiljøbegreb. Et begreb der involverer langt større fokus på hele arbejdspladskulturen; det vil sige hvad det betyder at vi tænker som vi gør, og hvad vores holdninger er til, hvad der er rigtigt og forkert, sundt og usundt osv.

De ønskede en undersøgelse af de helhedsorienterede institutioner, deres holdninger, ledelse og måde at arbejde på i praksis. Og så ville de lave noget, som kan hjælpe andre daginstitutioner til at udvikle samme evner.

”Der er ingen mirakelkure, heller ikke holomobilen. Og det skal komme af overbevisning. Hvis man har en fast overbevisning om at folk grundlæggende er dovne, så kan holomobilen måske ikke ændre på det”, fortæller Lise Bache og fortsætter:

”Men vi har lavet et værktøj, som bygger på et meget bevidst tankesæt om, hvordan verden hænger sammen: ud fra helhedsorientering, kulturoptik og læring. Det har de samme grundlæggende antagelser om verden, mennesket og organisationer som bl.a. appreciative inquiry-tanken. At alting er forbundet i en større helhed, og derfor kan man ikke hive noget ud uden at det påvirker helheden. Det betyder ikke at man ikke skal gøre det, man skal bare gøre sig klart at det har nogle konsekvenser for andre dele af helheden. I praksis betyder det at problemer ikke kan løses isoleret. Tag fx et fraværsproblem. Det betyder også noget for kollegerne at der er et fravær og hvordan man søger at løse det, dels konkret dels som et signal, om hvordan man løser den slags problemer her. På samme måde vil ens reaktion på en skarp tone over for børn være afhængig af, hvad ens egen forståelse af børn er, om de er kreative eller uartige.”

Det er også en del af tankesættet at verden er en proces der aldrig slutter, uden begyndelse eller slutning.

”Kort sagt er verden vældig kompleks, og det er svært, så derfor laver vi kunstige måder at overskue verden på. Det er også ok, men vi skal vide at de er kunstige. Jeg tror at mange beslutninger, som ikke fungerer, netop er taget isoleret og uden for sammenhængen. Derfor er det vigtigt at brede beslutningsprocessen ud, og det sker netop med holomobilen. Her får man input med udgangspunkt i alle ståsteder, pædagogernes, medhjælpernes, ledelsens, køkkendamens, rengøringens. Hvis noget skal besluttes omkring fx frokosten, er det vigtigt at få alle vinkler med i en kompleks verden. Det får man med holomobilen, den er bygget til det.”

Til de grundlæggende antagelser, som udviklerne af holomobilen har valgt at have som udgangspunkt hører også, at mennesket er en ressource, er godt og vil noget meningsfyldt. Det gælder også hvis folk gør noget som ikke umiddelbart synes meningsfuldt. Antagelsen indebærer at man spørger hvorfor de gør som de gør. Man går ud fra at folk har deres grunde og gør deres bedste.

PROCESSEN
Selve værktøjet Holomobilen er sammensat af tre forskellige elementer: en metode, en metaluro og en række fortrykte kort og et opsamlingsskema. De fortrykte kort afspejler alle de emner, som en APV (arbejdspladsvurdering) skal bestå af, det vil sige at alle væsentlige arbejdsmiljøtemaer er med.

Metoden består af fem trin, som er detaljeret beskrevet i det hæfte, som følger med holomobilen. Det fysiske værktøj består af en mobile inddelt i tre niveauer og en æske med kort i forskellige farver: ”emnekort”, ”sammenhængskort”, ”handlingskort” og ”hjælpekort”. Foruden blanke kort.

Kortene har en overfl ade, så man kan skrive på dem med en ikke-permanent tusch og tørre dem af igen bagefter. Lad os sige en daginstitution vil arbejde med et tema som ”pædagogisk dag”. Allerførst vælger man en praktisk tovholdergruppe, som beslutter rammerne (hvor mobilen skal hænge, hvor længe osv.). Gruppen tager ansvar for processen, samler op osv. Man skriver ned, hvor man vil hen med arbejdet, og det er den bold der bliver givet op.

Så starter processen. Man hænger mobilen op et sted, hvor alle kommer forbi. Temakortet hænges op, nogen hænger måske et nyt kort op med noget, som de synes skal med, andre skriver måske en tilføjelse på kortet.

”Der sker med andre ord en dialog via kortene. Brugerne brainstormer på en helhedsorienteret og systematisk måde. Pointen er at man på denne måde kommer ud over det at sidde omkring det samme bord, på den samme stol, og de samme siger det samme i samme rækkefølge, hvor man ofte ender i de samme roller. Pædagogisk personale er generelt meget velreflekteret og snakkende. Flot, men det skal også overføres til praksis på stuerne. Dette fysiske redskab gør det meget konkret, det sætter andre processer i gang i hovedet på én”, siger Lise Bache.

”Der er mange måder at bruge holomobilen på, hele personalet, to sammen, alene og over kortere eller længere tid. Metoden systematiserer deres diskussion og tankegang og giver dem nye erkendelser. Og så er det dejligt med noget at røre ved.”

Hun fortæller at de som har afprøvet mobilen samstemmende fortæller at de erfarede en helhedstænkning, og at det gav nye billeder og førte til nye sammenhænge, som de ikke havde gennemskuet, sammenhænge, de ellers ville glemme, siger de. De vurderer også at synligheden og det fysiske giver en mere fokuseret proces. Og at kompleksiteten er lettere at overskue, fordi den er anskueliggjort; første led i processen er nærværende hele vejen igennem, fordi alt hænger ved siden af hinanden i mobilen.

TIL HANDLING
Når en arbejdsplads har arbejdet med et tema og erkendelserne står i kø, skal de føres ud i livet. Så tager tovholdergruppen over. I fællesskab gennemgår de kortene: ”hvad siger det os, de ting der er kommet på bordet, hvad skal vi være opmærksomme på, undgå, bevare….” Og hvad skal helt konkret gøres af hvem og hvornår. Fx et oplæg på den pædagogiske dag.

”Disse handlingsbeslutninger hænger man også op på mobilen, og man vælger måske at man ikke handler på det hele, men det er et aktivt fravalg, ikke en forglemmelse. Man erkender at der er en masse at gå videre med, og lige nu vælger vi at arbejde med dette”, understreger Lise Bache.

I nogle tilfælde skal temaarbejdet gælde som APV, og derfor råder hun til at man altid registrerer forløbet, emne, formål, erkendelser og handlinger i opsamlingsskemaer. Hvis Arbejdstilsynet så skulle fi nde på at spørge til et bestemt emne, har man dokumentation for arbejdet. Det kan være nyttigt, vurderer hun – foruden at man på den måde også har institutionens egen historie.

I Arbejdsmiljø København er de glade. ”Folk pointerer at mange ting er lykkedes. Den vil nok ikke appellere til alle, men vi tror mange. At arbejde med den kræver at man læser stoffet igennem og er loyal over for anvisningerne, før man begynder at eksperimentere på alle mulige andre måder. Det kræver også at man tager alvorligt at nogle står for rammen, det vil sige at tydeliggøre og synliggøre hvad, hvorfor og hvornår. Nogle skal tage ansvar for det, måske trioen eller kvartetten (inklusiv souschefen). Udbyttet er en brainstorm som bliver synlig og konkret, diskussioner som ikke kører i det uendelige og ikke resulterer i hovsaløsninger. Det kræver noget styring, men det gør alt seriøst arbejde”, siger Lise Bache og tilføjer:

”Institutionerne mener også at det er vigtigt at forvaltningen kender redskabet og hvordan det bruges, så fx sikkerhedsorganisationen og den pædagogiske konsulent kan understøtte brugen af det. Og at fagforeningerne vil understøtte det, fx gennem møder med tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant.”

Ledere og sikkerhedsrepræsentanter på daginstitutioner i Københavns Kommune får mulighed for at lære holomobilen at kende og få et eksemplar foræret på formidlingsmøder i september måned. Se annoncering og tilmelding i LFS Nyt nr.9 eller kig ind på http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Din_arbejdsplads/ Daginstitution/holomobile.aspx