Arbejdsmiljø

Af Elisabeth Lockert Lange

Udbrændte og stressede

De ansatte på voksenhandicapområdet oplever meget store psykiske krav i arbejdet med brugerne. Det præger både deres arbejdsmiljø og deres helbred, viser en ny arbejdsmiljøundersøgelse.

I sammenhæng med det at arbejde med en meget belastet brugergruppe.
Rapporten skriver: ”Arbejdet med mennesker er generelt meget mere følelsesmæssigt krævende end andet arbejde, og derfor er det forventeligt, at deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen oplever højere ’følelsesmæssige krav’ end gennemsnittet af de danske lønmodtagere” og de fortsætter: ”Høje ’kognitive krav’ kan være udviklende for den enkelte person, hvis man har de ressourcer der skal til for at imødekomme dem, ellers kan kravene være en stressbelastning, f.eks. hvis man ikke får den uddannelse der skal til for at håndtere nye samarbejdsformer eller nyindført teknologi.”

MANGE SYGE
Man skal helt tilbage til 1982 for at finde en dansk undersøgelse af omsorgspersonalet på den tidligere åndsvageforsorgs døgninstitutioner. Den omfattende ca. 3000 ansatte, og den viste at de ansatte på området allerede da var under en større psykisk belastning end gennemsnittet af lønmodtagere.

Der har ikke været undersøgt meget siden; selvom der har været udtalte intentioner om at kortlægge arbejdsmiljøet og helbredet på voksenhandicapområdet, da man vidste arbejdet indvolverede en særlig stor belastning. Men forskerne bag denne spørgeskemaundersøgelse har intet fundet, så realiseret er intentionerne ikke blevet.

Derimod var de ansattes sygefravær og anmeldelser af arbejdsskader en kendt sag. Begge dele kan som de skriver i rapporten ”give formodninger om tilstedeværelse af arbejdsmiljøproblemer.”

I Århus Amt var der nemlig i årene op til undersøgelsen et relativt stort og stigende sygefravær blandt de ansatte, der arbejder med fysisk og psykisk handicappede, men ingen vidste præcis hvorfor. Blot at området oplevede det psykiske arbejdsmiljø som mere belastende end andre danske lønmodtagere som helhed. Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. stilling på årsplan var i perioden 1998-2002 på 14,3 dage og i 2003 på 16,6 dage pr. stilling pr. år for ansatte inden for voksenhandicapområdet i Århus Amt.

Tallene er sammenlignelige med antallet af sygefraværsdage for ansatte i psykiatrien, lidt højere end sygefraværet inden for det øvrige sygehusområde, og højt sammenlignet med arbejdsmarkedet som helhed.

I de to år undersøgelsen har stået på, er tendensen blevet stærkere og stærkere. Sygefraværet er ikke faldet, tværtimod er de ansattes stress altså vokset. Det hårde arbejde opvejes desværre ikke et godt socialt arbejdsmiljø.

Tværtimod beretter de ansatte om dårligere sociale relationer og mindre socialt fællesskab end lønmodtagere generelt, mens ledelseskvaliteten ligger på niveau med andre områder. Og kvaliteten af de sociale relationer og det sociale fællesskab på arbejdspladsen er oven ikøbet faldet på de godt to år undersøgelsen har varet.

Det samme gælder for hjælp og støtte fra kolleger og overordnede. De ansatte får mere støtte af kolleger end af de nærmeste overordnede, men støtten, både fra kolleger og overordnede, er blevet mindre i 2003. Ligesom man kan se, at støtten og hjælpen fra den nærmeste overordnede ligger væsentligt lavere for deltagerne i undersøgelsen end for landsgennemsnittet. Samme tendens gælder for de ansattes oplevelse af ‘tryghed i arbejdet’. Der er sket et signifi kant fald på de to år mellem undersøgelserne. Alligevel er de ansatte ligeså tilfredse i arbejdet i 2003 som i 2001 og som gennemsnittet af danske lønmodtagere.

VOLD
Vold viste sig at fylde meget. Vold er på dagsordenen i meget APV-arbejde, men også i forhold til emnerne for supervision og pædagogiske målsætninger. En meget stor andel i både 2001 og 2003 har oplevet vold og trusler om vold, og hyppigheden var let stigende på de to år. Tallene er hele 28 pct. i 2001 og 33 pct. i 2003 i undersøgelsen.

Forskerne bag undersøgelsen ønskede et så nuanceret billede af voldens omfang og karakter som muligt og stillede derfor i 2003 supplerende spørgsmål til voldsepisoderne. Der var tale om mange forskellige situationer, men efter beskrivelserne var volden sjældent egentligt rettet personligt mod den ansatte. Flere beskriver, at klienterne reagerer med vold i situationer, hvor der stilles krav, eller hvor klienten oplever utryghed f. eks. ved plejehandlinger eller travlhed. Voldsregistrering og voldspolitik fylder meget på institutionerne, hvor kun 41 personer svarer ’nej’ til at deres arbejdsplads har en voldspolitik. Der bliver også foretaget mange anmeldelser af vold og trusler om vold, til sikkerhedsorganisationen, amtet og ledelsen.

Eksempler på typisk vold er briller slået itu, en fi nger i øjet, revet i hår, spyttet på, kastet ting efter, kvælning, sparket over benet, kradset, nevet, bidt, kaldt grimme navne, slået i ansigtet osv.

Konkluderende kan man sige at der ses ”et forringet selvvurderet generelt helbred, øget arbejdsmæssigt stress, nedsat selvvurderet mentalt helbred og nedsat selvvurderet arbejdsevne over de to år undersøgelsen varede.”

Deltagerne i undersøgelsen har altså oplevet et stedse dårligere arbejdsmiljø over de to år undersøgelsen har varet. Samtidig er deres generelle helbred i 2003 lavere end for gennemsnittet af danske lønmodtagere. (Måske er det af alle disse grunde sygefraværet er højt…..)

ANBEFALINGER
Forskerne bag undersøgelsen råber vagt i gevær og med baggrund i deres resultater anbefaler de ”at der fortsat arbejdes på at bedre de ansattes muligheder for at honorere de store psykiske krav der opleves i relation til arbejdet med brugerne. Dette er ikke nyt, men nødvendigt hvis de negative psykiske resultater med symptomer på stress og udbrændthed skal standses. Der er behov for kontrollerede studier der undersøger forebyggelsesstrategier i forhold til stress og udbrændthed. Resultaterne fra denne undersøgelse støtter at man ser nærmere på virkningen af supervision og øgning af de ansattes ressourcer. Der er behov for at revurdere voldsforebyggelsen, da de ret omfattende aktiviteter der beskrives, ikke har medført en reduktion af antallet af voldstilfælde.”

De siger yderligere: ”Der har indenfor de sidste år været mange forebyggelsesinitiativer både i forhold til det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Disse initiativer er ressourcekrævende i det daglige og risikerer at ’sande til’, hvis der ikke bliver foretaget jævnlig vurdering af effekt og tilfredshed med initiativerne.”

Størsteparten af deltagerne i undersøgelsen, i alt 62 pct., er uddannede pædagoger. Resten fordeler sig på forskellige former for plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter eller psykologer. Resultaterne i undersøgelsen fra Århus Amt er holdt op mod med resultater fra en stor bred undersøgelse om danskernes psykiske arbejdsmiljø fra 1997.

Arbejdsrapporten Arbejdsmiljø og helbred blandt ansatte indenfor voksenhandicapområdet i Århus Amt - en 2-årig opfølgningsundersøgelse på 23 institutioner i Århus Amt er skrevet af Lone Donbæk Jensen, afdelingslæge på Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Hanne Giver, cand.scient. og forskningsmedarbejder på Arbejdsmiljøinstituttet og Jesper Strøyer Andersen cand.scient. og ph.d.stud. Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde mellem Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus. Rapporten kan downloades fra www.ami.dk