Efterværn virker (sandsynligvis)

Efterværn skal hjælpe unge, der har været anbragt uden for hjemmet, til et selvstændigt voksenliv. Men dokumentationen for effekten af efterværn er svag, vurderere et arbejdspapir fra Nordisk Campbell Center (en del af Socialforskningsinstituttet ). De mener derfor der er brug for mere forskning på området. Det man allerede ved peger dog på at indsatsen har en god effekt på en række områder.

I 2004 forlod 2.174 unge i alderen 18-22 år anbringelsessystemet. Samme år modtog de godt 2.500 unge én af fi re efterværns-indsatser, fordelt ifølge Danmarks Statistik på 60 pct. som fortsatte i anbringelse, 20 pct. som fik en fast kontaktperson, 10 pct. som fi k en personlig rådgiver og 10 pct. som fi k en udslusnings-ordning på deres tidligere anbringelsessted.

Efterværn tager udgangspunkt i at unge, som har været anbragt uden for hjemmet som regel klarer sig dårligere end deres ikke-anbragte jævnaldrende. De får sjældnere en uddannelse, har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, er oftere på overførselsindkomst, bliver oftere hjemløse, har dårligere psykisk og fysisk helbred, og kommer oftere i kontakt med retssystemet. Derfor har de brug for støtte til at komme fra anbringelse til en selvstændig voksen tilværelse.

Men virker indsatsen? Studiet af effekten tager udgangspunkt i eksisterende effektstudier af efterværn. Forskerne fandt 18 studier, som de dog ikke anser for helt metodisk skudsikre. Og derfor vil de ikke drage endelige konklusioner om effekten af efterværn.

Men. Der var dog blandt de 18 studier otte undersøgelser, hvis metode i højere grad holder vand, da de opererer med kontrolgrupper. Og de viser rent faktisk en effekt. De viser at de unge i efterværnsprogrammerne har større sandsynlighed for at afslutte grundskole og de har større sandsynlighed for at fuldføre en teknisk uddannelse. De viser at de unge i efterværnsprogrammer i højere grad end kontrolgruppen er i beskæftigelse (både fuldtids- og deltids). En enkelt undersøgelse viser at de unge i efterværn hurtigere end kontrolgruppen opnår fuldtidsbeskæftigelse.

Alle otte undersøgelser rapporterer om bedre boligforhold for unge i efterværn, med højere sandsynlighed for at bo alene, højere grad af selvforsørgelse, mere stabile boligforhold og færre hjemløse. I forhold til de unges sundhed viser undersøgelserne ingen klare konklusioner på efterværnets effekt. Heller ikke i forhold de unges evner for at administrere deres økonomi, deres afhængighed af offentlige ydelser eller eventuel kriminel adfærd.

Man skal være opmærksom på at Campbell papiret bygger på amerikanske og britiske effektstudier.

Siden 2001 får unge i Danmark mellem 18 og 23 år, som har været anbragt uden for hjemmet, mulighed for at få hjælp på forskellige måder. Kommunen kan vælge at opretholde anbringelsen, eller den kan udpege en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson til den unge. Kommunen kan også vælge at etablere en udslusningsordning i den unges hidtidige anbringelsessted. EL

Kilde: Socialforskningsinstituttet