Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Jan Hoby, næstformand
Rød regering med blåt børnesyn
Få uger inde i den nye regeringsperiode står det klart, at både den økonomiske politik og politikken på daginstitutions- og skoleområdet bliver en fortsættelse af blå bloks logik gennem de sidste 10 år.
På det økonomiske område bliver opskriften at flertallet af den danske befolkning (læs: arbejderklassen) skal betale for kasino kapitalisme krisen. Den aggressive omfordelingspolitik vil måske dæmpes lidt, men uligheden vil øges, og de rige vil forblive rige. Når kagen skrumper, og der er en regning, der skal betales, så er en centrum-venstre regering nødt til at vælge, hvis interesser den vil varetage.
Det har aldrig været muligt at tjene to herrer: den økonomiske elite og flertallet af befolkningen.
Den nye regerings første finanslov vil give et fingerpeg om, hvad der venter os, og hvilke herre regeringen vil tjene.
Mange forældre og pædagogisk personale havde berettiget store forhåbninger til en ny regering. Før valget var der parlamentarisk flertal for minimumnormeringer i landets daginstitutioner, og Margrethe Vestager ville tvinge kommunerne til at ansætte 3000 flere pædagoger. Ifølge Vestager var der råd til det. De 3000 skulle kompensere for de 3362 pædagoger og pædagogmedhjælpere, som er blevet fyret det sidste års tid.
Men før valget er længe siden, og siden har man ikke kun se regeringens røv for bare skosåler. Løftebrud på løftebrud har været dagens ret. Men oven i løftebrud, har vi også fået en ny børne- og undervisningsminister Christine Antorini, som er reinkarnationen af Bertel Haarder, Troels Lund Poulsen og George W. Bush i en og samme person. Med udtalelserne om at skoleparathed er formålet med daginstitutioner, cementeret Antorini en fortsættelse af den globale nyliberale og kulturkonservative indlærings-tsunami, som hærger alverdens daginstitutioner og skoler. Der er alene tale om uddannelse for erhvervslivet. Det betyder en fortsættelse af internationale sammenligninger, markedsgørelse og "accountability"-systemer i hele uddannelsessystemet, blot med den krølle at den endelig asfaltering med skoleficering af daginstitutionsområdet bliver fuldført.
Børne- og undervisningsministeren siger hun vil inddrage det pædagogiske område og pædagogisk forskning i sit arbejde som minister. Ja, ministeren vil sågar styrke den pædagogiske forskning. Men det giver ikke mening, medmindre hun og regeringen har tænkt sig at ændre politisk udsyn, når det kommer til forståelse af børn, barndom, leg og læring.
For AL forskning, med streg under al, og al historisk og aktuel pædagogisk viden og indsigt, undsiger, udfordrer og hudfletter netop den politiske kretinisme (idioti), som tidens politiske pædagogik og pædagogiske politik er udtryk for.
Medmindre man tror på julemanden, nisser og trolde, så ville jeg ikke satse mine efterlønspenge på at den nye børneog undervisningsminister vil droppe sine planer om heldagskoler i hele landet, eller afskaffe sprogtest af børn i daginstitutioner eller afvikle den statslige styring og kontrol af det pædagogiske område og den pædagogiske praksis gennem de pædagogiske læreplaner.
Kort sagt, det er fandme svært at bevar optimismen. Men godt at vide at natten er mørkest lige inden daggry!