Lokker friheden?

Af Elisabeth Lockert Lange

Hvis du er kommunal dagplejer og indimellem overvejer om det kunne være sjovere at være selvstændig dagplejer, så overvej igen. Og grundigt. Der er mange faldgruber i det, for selvom du fortsat kan være organiseret i LFS og medlem af fagforeningens a-kasse, så er vilkår og regler helt anderledes.

Tænker du indimellem på om det ville være federe og mere vellønnet at bryde ud af dit kommunale ansættelsesforholdog blive selvstændig dagplejer?

Så skal du holde tungen lige i munden. Vi taler hverken om de såkaldt private børnepassere (som er ansat af forældrene til at passe netop deres børn) eller de private dagplejere (som er ansat af kommunen til at passe egne og andres børn).

Denne artikel handler om dagplejere med selvstændig virksomhed, og det er denne gruppe, som nogle kommunale dagplejere er fristet til at svinge over i. Større fleksibilitet, for alt aftales med forældrene, højere løn, og den kan være helt op til 36.000 om måneden, når den er bedst, hele den frihed
som det er at være sin egen herre, ja det kan lyde tillokkende. Men når man er sin egen herre, løber man også en risiko. Den skal man som minimum kende, før man tager springet.

Det er ikke fordi hverken LFS og a-kassen møder mange dagplejere der skifter til selvstændig, men fra tid til anden er der nogen der spørger. I fagforeningen, om hvad gevinster og ulemper er ved at gå fra at være kommunal dagplejer til at blive selvstændig dagplejer. Og i a-kassen i den anden ende, om hvad de skal gøre, når de er på vej ned med deres
selvstændige virksomhed. Der får de et chok, når konsekvenserne af deres valg i sin tid om at blive selvstændige dagplejere går op for dem.

Som man allerede nu kan forstå, er det en beslutning med store konse-kvenser, konsekvenser som LFS og a-kassen mener at de kommunale dagplejere, som overvejer et skift, skal kende.

LFS Nyt har talt med Pia Ludvigsen, medlem af forretningsudvalget
i LFS (og selv tidligere dagplejer) og Henrik Steen Jensen fra LFS' a-kasse.

Fradrag, tilskud og tilsyn

En selvstændig dagplejer skal i sagens natur som alle selvstændige selv skaffe sine kunder.

"De skal ud og sælge sig selv, og de skal selv lave aftaler om pris for pasningen. Det betyder en mulighed for større fleksibilitet ? for både forældre og dagplejere, både i forhold til tidsrum, hvor meget mad de vil levere osv.", siger Pia Ludvigsen.

De slipper også for de høje krav til kvalitet og pædagogik, som de kommunale dagplejere er underlagt. Det vil først og fremmest sige de krav som de pædagogiske læreplaner stiller. Københavns Kommune har dog fælles krav til dagplejere, som også de selvstændige skal leve op til.

Alligevel får de det samme fradrag som de kommunale dagplejere får, og de får tilskud fra den kommune som barnet hører hjemme i.

"Som selvstændig kan man tage børn ind fra alle kommuner, og tilskuddet skal søges fra barnets kommune. Det er også barnets kommune, der har tilsynet med dagplejehjemmet, så i princippet kan en selvstændig dagplejer have lige så mange tilsynsførende, som de har børn."

For tilsyn med hjemmet er der også hos de selvstændige dagplejere, men hyppigheden er op til kommunen, og det er ikke et tilsyn på linje med tilsynet i den kommunale dagpleje, hvor den tilsynsførende er både medudvikler, sparringspartner og coach foruden at være kontrolinstans og garant for kvaliteten.

"Hos de selvstændige handler tilsynet udelukkende om barnet, ikke om dagplejeren, hendes arbejdsmiljø eller vilkår i øvrigt, det er man som selvstændig helt selv ansvarlig for", siger Pia Ludvigsen.

Eget ansvar

Og her er vi ved kernen: ansvaret for stort set alt ligger hos dagplejeren selv.

Det gælder ikke mindst at der er fuldt hus. Og det kræver mindst to børn for at arbejdet lever op til beskæftigelseskravet, at passe ét barn regnes ikke for beskæftigelse. Det er en regel som myndighederne har sat op.

"Det betyder at der skal fyldes op hele tiden, hvis man skal holde en stabil indtægt. Forældrene har et opsigelsesvarsel på kun 14 dage, og der henvises ikke børn fra kommunernes venteliste. Som selvstændig kan man risikere at man har tre børn, og pludselig er to af dem gået over i en vuggestue. Så regnes den tid man kun passer ét barn ikke for beskæftigelse. Og det vil være svært at undgå perioder med færre børn. Kommunerne er jo heller ikke interesseret i at formidle børn til de private med mindre de mangler pladser. Derfor vil de selvstændige dagplejere ofte opleve perioder med få børn, og de får kun penge for de børn og den tid, de passer dem ", fortæller Henrik Steen Jensen.

At de selv sætter prisen er jo også lidt flot at sige, for de kan sagtens opleve at blive presset netop på prisen, hvis de havner i en konkurrence-situation med for få børn og for mange pladser.

Udgifterne er derimod konstante. Dagplejeren skal selv indbetale til sin pension. Enhver form for efteruddannelse skal hun selv både opsøge og betale for. Hun skal selv sørge for at have penge til sin ferie, og skal i øvrigt også selv aftale med forældrene om tidspunkter. Hvis hun skaffer afløser ved ferie og sygdom, skal hun huske at hun skal indhente børne- attest, tegne arbejdsskadeforsikring, indbetale skat og afregne feriepenge. Og i øvrigt, med mindre man er en ørn til regnskaber, så skal man nok også regne med en udgift til det.

Kan ikke melde sig arbejdsløs

Forældrene betaler ikke for de dage hvor dagplejeren ikke passer børnene, så sygdom er for egen regning. Sygedagpenge får hun først efter 21 sygedage, med mindre hun har tegnet en sygdomsforsikring, så er hun dækket efter den tredje sygedag. Men også en sygeforsikring koster penge, og det gør den ulykkesforsikring som en selvstændig dagplejer bør
have også. For hun skal selv være opmærksom på eventuel ansvarspligt, ja på alle de situationer hun kan ende i.

"Selvstændige dagplejere kan sagtens være medlemmer i en a-kasse, men der er særlige regler for selvstændige. De regler oplever vi i LFS' a-kasse ikke at dagplejere med selvstændig virksomhed har sat sig ind i eller har forstået", siger han og fortsætter:

"Først og fremmest kan man ikke bare melde sig arbejdsløs, hvis man
står uden børn. Man er jo selvstændig, ikke lønmodtager. Derfor kan man først få dagpenge når ens virksomhed er lukket og afmeldt  offentlige registre. Annoncering skal være ophørt, en eventuel hjemmeside være lukket og produktionsmaterialer skal være solgt, det vil sige senge, barnevogne og legetøj. Og selv når alt det er gjort er der tre uger karensperiode til de kan få dagpenge. Er den selvstændige virksomhed drevet i mere end tre hele regnskabsår skal dagpengenes størrelse beregnes ud efter det overskud, man har haft i virksomheden.  er typisk 54 pct. af indtjeningen, da de fleste bruger standardfradraget på 46 pct. for dagplejere. Så satsen man ender med at få kan blive lav, selv om man har haft fuldt hus det meste af tiden."

Han tilføjer:

"De er blevet en ny underklasse. Ganske vist med en god indtjening i perioder, men hvor indtægten kan svinge fuldstændig og uden at de selv kan styre det."

Ingen overenskomst

Pia Ludvigsen tager tråden op og fører den videre:

"Disse dagplejere er som selvstændige ikke overenskomstdækket. De har ikke nogen fast løn, så usikkerheden er stor. Kun når de har fyldt op, har de en god indtægt. Når der er færre børn, er der ingen løn som alligevel går ind på kontoen."

Deres position som selvstændige betyder også at hvis en dagplejer får problemer, så er fagforeningens muligheder meget begrænsede.

"Så længe der er et godt samarbejde med forældrene, har man sin egen gode arbejdsplads. Men hvis forældrene bliver utilfredse, tager deres barn ud og måske ikke betaler for pasningen, så er det svært for fagforeningen at inddrive pengene. LFS har ingen juridisk ret og lovhjemmel over for forældrene.Den sædvanlige forhandlingsvej er kommunerne, og den dur ikke her. Tilbage står kun et civilt søgsmål. Og sådan vil det være, uanset hvilken fagforening de er medlem af."

Den selvstændige dagplejer har heller ikke den rygdækning som det kommunale tilsyn giver, peger hun på.

"Hvis forældre fx tvivler på at hendes kvalitet er i orden, så har hun ikke nogen som kan forsikre forældrene om at kvaliteten er undersøgt og godkendt. Hun har kun sine egne ord at overbevise forældrene med."

Heller ikke legestuen er for den selvstændige dagplejer, med mindre kommunen vælger det anderledes, som nogen kommuner gør. Et netværk skal hun med andre ord også selv sørge for.

Området er meget nyt i LFS, fortæller Pia Ludvigsen, og der er derfor endnu kun få erfaringerne med det. Men gode er de erfaringer, der trods alt er, ikke. Især fordi ikke alle selvstændige har sat sig ind i konsekvenserne, før de sagde deres kommunale stilling op. For nogle er det friheden der lokker, for andre har det snarere handlet om at slippe for kommunens høje krav, som de måske har følt de ikke kunne leve op til.

"Uanset så har vi flere og flere som spørger, for det lyder jo spændende sådan at være sin egen. Der kommer vi ind, som under alle omstændigheder organiserer dem, uanset om de er kommunale, private eller selvstændige, for at fortælle dem hvad de mister i bytte for den frihed og selvstændighed. Og det er altså ikke så lidt."

Mange kommuner - og det gælder alle de 17 kommuner hvor LFS organiserer dagplejere og forhandler - har ingen interesse i at der findes et selvstændigt dagplejeområde. De gør intet for at synliggøre dem.

Men der findes kommuner, der spekulerer i det, for det er et let sted at spare. For dem er det en billig bufferløsning. Den kan de så file på, når de har færre eller flere børn. Og da forældrene kun har 14 dages opsigelse, kan kommunen hurtigt få børnene over i de kommunale ordninger, når der
er ledige pladser.