Helvedes pædagogik på anklagebænken hed en konference, som LFS satte i søen en smeltende varm lørdag i oktober.

Den tog på sig at ville se på tidens pædagogik med kritiske øjne. Kritik
af den type pædagogik som er i så høj kurs i det politiske landskab, det
vil sige læring og konkurrence frem for leg, test frem for relation, kontrol
frem for tillid, styring frem for frihed. Hele dokumentations-, målings-,
vejnings- regnearks- og test-kulturen fylder meget, og det er en kultur
som det kræver en modbevægelse, ja en kampbevægelse at komme til
livs.

Jan Hoby, næstformand i LFS, introducerede konferencen med udtryk,
som klart signalerer forandring: hegnspæle der skal flyttes, overliggere
der skal hæves, og et styrkeforhold der skal ændres.

Barndommen skal tilbage til barnet, legen generobres, barnet skal
ikke længere "gøres til genstand for andres interesser", det vil sige markedet. Børn skal igen være "krop i bevægelse", kritikken skal reloades og pædagogikken nytænkes.

Kritik blev den klare røde tråd på konferencen. Kritikkens berettigelse,
kritik som grundlaget for forandring og demokrati, retten til at fremsætte
kritik uden absolut at skulle præsentere et alternativ.

En løsning lå også lige for: sammenhold, at mobilisere, bygge netværk,
stå sammen, kæmpe sammen.

I oplægget til konferencen kunne man få det indtryk at den handlede om
fritidshjem og fritidshjemspædagogik. Det kom den ikke til.

Den handlede om pædagogik med stort P, bredt og dybt og set på fra mange vinkler.

Der havde været plads i lokalerne på Frøbelseminariet til flere gode mennesker, hvis de havde valgt at bruge den meget solrige og varme sommerlørdag i oktober på at diskutere kritik, pædagogik, barndom og samfund. Men trods vejret kommer antallet af deltagere alligevel op over de hundrede - og engagementet fejlede ikke noget hos dem, der mødte op.

Det var nu heller ikke så mærkeligt, for LFS havde allieret sig med en
række af tidens mest spændende navne inden for pædagogik, filosofi og
kritik, bl.a. Søs Bayer, Jan Kampmann, Thomas Gitz-Johansen og Anne-
Marie Eggert Olsen.

Oplæg fra dens slags forskere rammer uvægerligt ned i de grundlæggende
og problematiske sider af pædagogikkens udfoldelse, og diskussion af aktuelle problematikker var et væsentlig formål med konferencen. LFS Nyt lyttede med på et par af oplæggene.