Af Elisabeth Lockert Lange

PÅ GADEN

Mellem 25 og 30.000 ballademagere forlangte mere og bedre velfærd.

Den 3. oktober med sine aktioner og demonstrationer kan synes langt væk. Sidste nummer af LFS Nyt udkom kort efter dagen, men var jo skrevet et godt stykke tid inden.
Og når dette blad læses, er der gået tre uger siden vi stod foran Christiansborg. Sådan er vilkårene for et treugers blad.

På den anden side kan man jo også sige at de vilkår, som var baggrunden for dagens aktioner, de har ikke ændret sig, de er mildt sagt stadig lige så aktuelle som de var på dagen. De vilkår som fik forældre i stor stil til at blokere deres børns daginstitutioner og pædagogisk personale til at holde faglig dag og gå på både Rådhuspladsen og til Christiansborg for at vise deres udtalte utilfredshed med nedskæringer og forringelser. De vilkår er stadig hverdag og bliver det i endnu højere grad, når nedskæringerne bliver virkelighed fra nytår. For som bekendt afviste politikerne alle forhandlinger om flere penge til velfærd.

Faktisk valgte regeringens politikere også at afvise de mange bekymrede mennesker, som gik på gaden. Det pædagogiske personale og forældrene som er bekymrede for forholdene på vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og klubber. Det pædagogiske personale og pårørende som er bekymrede for forholdene for narkomaner, handicappede, hjemløse og andre udsatte grupper. Plejepersonalet og børn til gamle forældre som er bekymrede for forholdene på plejehjem. Studerende som er bekymrede for uddannelser og dermed landets fremtid.
Kort sagt almindelige mennesker fra håndværkere til akademikere som er bekymrede for samfundets udvikling. Alle var på gaden på grund af deres frygt for at velfærden bliver ringere og ringere, og at nedskæringerne i velfærden først og fremmest går ud over grupper, som ikke selv kan protestere og demonstrere.

Politikerne ikke blot afviste alle de bekymrede borgere, de kaldte os ballademagere. De talte om løgnagtige tal, manipulerede forældrene og børn som gidsler. Helt ærligt, politikernes hovmod har nået nye højder.
Også i København har politikere vist denne hovmod over for bekymrede forældre og pædagoger. En bekymret mor, som kan se de konsekvenser, som de løbende besparelser har haft på hendes barns hverdag (for det handler jo ikke kun om i år – der går mange års besparelser og nedslidning forud) skriver til Jesper Schou Hansen, ordfører for Venstre i Borgerrepræsentationen.

Han svarer bl.a. ”Jeg bliver simpelthen et sted mellem rasende og krænket, når jeg får den ene mail efter den anden, hvor man har den frækhed at postulere at en kæmpe satsning fra Københavns Kommune er udtryk for besparelser på børneområdet. Det er jo ikke engang forkert – det er løgn.” Han kon-kluderer at forældrebestyrelsen og ledelsen i den pågældende institution åbenbart ikke kan løfte opgaven med selvforvaltning.

Hvem er det lige der er til for hvem her……og hvem er det lige der beskylder hvem for at lyve? Hvad er det for en tone!

LILLE PETER OG KVALITETEN

Selvom de københavnske politikere i Borgerrepræsentationen igen og igen siger at børneområdet i København får rigtig mange penge næste år, så giver det ikke den bekymrede mors barn fl ere omsorgsfulde voksne og bedre kvalitet i hverdagen i daginstitu-tionen. Men det er sandt at der afsættes penge til børneområdet, men det er til administrative opgaver af forskellig slags. Fx går pengene til ”forstærket indsats vedr. pædagogisk læring og læreplaner” til at ansætte otte konsulenter, til materialer og efteruddannelse. Det mærker lille Peter ikke som en kvalitetsforbedring, når han falder og slår sig på legepladsen.

Pengene til ”udviklings-projekt vedr. effekten af den pædagogiske praksis” går til design, screening og analyse af data og den slags. Det mærker børn, forældre og personale heller ikke som en kvalitetsforbedring. Som beretningen fra Vuggestuen Carl Nielsen og beregningen fra Murergården med al tydelighed viser, er der ingen løgn i de forringelser, som daginstitutionerne har mærket på deres krop år efter år. Men jeg vil bestemt ikke beskylde Jesper Schou Hansen for bevidst at fordreje kendsgerninger, han ved nok ikke bedre
En kvalitetsforbedring handler om mere personale til færre børn. Det vil lille Peter kunne mærke.Om regeringen taler mod bedre viden eller bare ikke er så gode til det der med tal, skal jeg lade stå usagt. Men efter deres uhørte angreb på BUPL for at fi fl e med tallene har andre, nærmere bestemt FOA, regnet dem igennem – og kommet til fuldstændig samme resultat. Det næste er vel at regeringen begynder at se sammensværgelser…

OPGAVER UDEN RESSOURCER

Flere både daginstitutioner og specialinstitutioner har via forskellige medier og udtalelser påpeget de konskvenser som besparelserne vil få for deres børn og brugere. En specialbørnehave beskriver således en væsentlig reduceret vikarkonto og dermed større arbejdsbyrde for de tilbageværende personaler som ét blandt fl ere problemer.

En daginstitution opfordrer Københavns Kommune til at give de penge kommunen sparer på den faglige dag (det vil sige på personalets løn), til området selv, så besparelsen på instittionerne bliver mindre. Om det sker vil tiden vise.

En integreret institution i nordvestkvarteret fortæller om dagligdagen med en særlig pædagogisk indsats for at forebygge, bryde social arv og skabe integration. Det handler om forældreinddragelse, om sprogstimulering, og daglig dialog og dokumentation. Alt dette yder personalet oven i det almin-delige pædagogiske arbejde uden at få ekstra ressourcer. En nedskæring vil bringe personalet over smertegrænsen. Penge til efteruddannelse og sprogtest er ikke brugbart, når der mangler mennesker. Mere personale er den eneste farbare vej.

KFO, Københavns Forældreorganisation, holdt en stor happening på Rådshuspladsen to dage efter aktionsdagen, og de opfordrer forældre og forældrebestyrelser til at gøre deres stemme hørt på andre måder end blokader. Også de peger på det problematiske i at de penge der rent faktisk er givet til daginstitutioner i næste budgetår, bl.a. skal gå til efteruddannelse til at foretage sprogtest. De kan heller ikke se at pengene vil skabe mere kvalitet i omsorgen for børnene og de unge.

Aktionsdagen kom nogle dage efter et stort møde i KFO, hvor 200 bekymrede forældre samledes om det enkle budskab at forældrene i København har fået nok af besparelser. Som bekendt fulgte der forældreblokader i ugen efter. Deres bekymring går også på de følgende års besparelser, for i budgettet for næste år lægges der op til endnu større besparelser i årene efter.

Modsat hvad regeringen har været ude med af vildfarelser om socialistiske oprør, så er det i realiteten den helt almindelige middelstand, som er vågnet op til den erkendelse at god privatøkonomi ikke er godt nok, når afkommet tilbringer en presset og underprioriteret barndom på blå stue på grund af nedskæringer i det offentlige.

MERE VELFÆRD TIL ALLE

Tæt på 700 tillidsrepræsentanter fra alle områder i LFS, det vil sige ikke kun daginstitutionsområdet, men også special-området og dagplejerne i København, BUPL-Hovedstaden og SL i København mødtes i Nørrebrohallen den 3.10.

Her blev der holdt taler (af bl.a. Dennis Kristensen, formand for FOA og Henning Petersen, BUPLs formand), og diskuteret, inden optoget af mennesker, de såkaldt socialistiske ballademagere gik til Rådhuspladsen. Flere hundrede koblede sig på undervejs og mødtes med endnu flere på pladsen til musik og taler, bl.a. af Britt Petersen, formand for LFS.
Flere af demonstranterne havde bannere og børn med, andre skilte med ”jeg er en ballademager.” Folk havde i den grad taget statsministerens ord til sig. Og i hans vurdering skal man måske blot være uenig med Venstre for at være en socialistisk ballademager. For der var nu ikke vildt meget hverken ballade og oprør over demonstrationen. Tværtimod var den faktisk dybt seriøs.

Da demonstrationen derefter bevægede sig mod Chri-stiansborg Slotsplads var der op mod 30.000 mennesker. Og samtidig holdt statsministeren en åbningstale inden for murene, hvor han demonstrerede en dyb afstand til befolk-ningen. Den afstand kan da også ses i alle meningsmålin-ger der er laves siden……

I kølvandet på blokader og arbejdsnedlæggelse indrykkede Filmselskabet Zentropa følgende annonce: »Zentropa takker de strejkende pædagoger for at kæmpe en kamp for vores børn – dermed Danmarks frem-tid.«