Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Bagsiden
Guld på omgang
Den sidste fredag i september er IDRÆTSJOVDAG i København.
For tredje år i træk samledes københavnske dagsinstitutioner på Axeltorv eller afholdt dagen hjemme – alene eller flere institutioner sammen. På Axeltorv åbnene børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard legen, og senere holdt elitesvømmeren Mette Jacobsen en kort tale til de fremmødte børn og voksne. Hun havde et par flotte guldmedaljer med (af sine egne) som gik rundt fra hånd til hånd og ret mange børn havde dem om halsen. Mette Jacobsen skrev også autografer og hyggede sig en times tid med børnene.
Der var optræden med Ryvang 2 all stars og old stars. Der var fælles stopdans og en masse fælles lege. Der var hockey bane, hulahopringe, bolde i luften, mul på madrassen, fægtetræning i arenaen, tovtrækning og leg med kæmpe faldskærme.
Dagen er på initiativ af Københavns Idrætsbørnehave Ryvang 2 fra Valby og i år i samarbejde med børnehaven Hylet fra Indre by.
Som borgmesteren sagde fra talerstolen:« Nu er det afholdt tre gange -så er det en tradition.«
Så vi lover vi ses igen til næste år.
Gode vaner grundlægges i barndommen, og med gode vaner mind-skes risikoen for fedme, sukkersyge, depressioner og andre livsstilsygdomme – resten af livet. Samtidig udvikler børnene sig optimalt. Børn lærer mens de er i bevægelse og husker med kroppen.
”Det vigtigste er at idræt er en sjov måde at lege på – og børn elsker at lege” siger Anne Kløjgaard leder af Københavns idrætsbørnehave Ryvang 2.
Gyldne øjeblikke er når glæden ved bevægelse, leg og læring smelter sammen. Se mere på: www.idraetssjovdagen.dk (link er ikke længere aktivt, red.)