Budget 2007 - en kommentar:

Grønthøster og kludetæppe

5. oktober vedtog Borgerrepræsentationen budgettet for 2007. I dagene forud gik det ikke stille for sig og Enhedslistens politik blev ivrigt diskuteret af mange.Vi vil derfor gerne have lov til en kommentar.

Forhandlingerne mellem Borgerrepræsentationens partier om budgettet bar præg af, at det ville være en fjer i hatten for Ritt Bjerregaard, hvis hun kunne samle alle partierne bag en aftale. Det betød at socialdemokraterne ville strække sig langt overfor partiernes ønsker og den høje ramme gjorde dette muligt. For Enhedslisten betød det, at vi kunne få lov at tage særstandpunkter og stå uden for de dele af forliget vi var uenige med. Denne form for kludetæppeforlig er ny i København og en åbning vi er glade for.

Sygedagsbesparelsen er på omkring 20 millioner kroner på institutionsområdet. Den er fremkommet ved, at fl ertallet gætter på, at arbejdsmiljøindsatsen vil resultere i, at hver pædagog vil have to færre sygedage. Efter Enhedslistens, og de pædagogiske fagforeningers, opfattelse er der reelt tale om en besparelse, da vi ikke kender effekten af indsatsen endnu. Det umiddelbare resultat er derfor, at der vil være færre penge på enten løn- eller vikarkontoen og dermed færre pædagoger i institutionerne.

På dette punkt fik vi indskrevet i aftalen, at vi stillede et ændringsforslag under budgetbehandlingen i Borgerrepræsentationen, hvor besparelsen blev rullet tilbage fi nansieret af pengene fra de dele af Faglighed for Alle, vi ideologisk set er imod. Vi stemte altså på samme måde som hvis vi havde stået uden for forliget. Vi – og nogle af de aktionerende – forsøgte under indtryk af blokader, strejker og demonstrationer i dagene før budgettets vedtagelse at anvende dette som en murbrækker i forhold til de andre partier. Det lykkedes ikke.

Enhedslistens medvirken i budgetprocessen skabte imidlertid andre resultater. Det var muligt for os stort set at få reddet socialområdet – at få sat fokus på arbejdsmiljøet og at mindske skaderne på daginstitutionsområdet betydeligt. Sammen med SF fi k vi fjernet den såkaldte 2 år og 10 måneder besparelse. Hvis sygedagsbesparelsen var blevet lagt til, mener vi, at besparelser og forbedringer for institutionerne – de varme hænder og efteruddannelse – ville gå nogenlunde i nul. Budgettet indeholdt endvidere en række forbedringer, som vi har kæmpet for i årevis: Massiv indsats for renovering af skoler og idrætsanlæg, cykelstier m.m.

Aftalen indeholder også en ændring i budgetproceduren, der ikke har fået meget opmærksomhed, men som alligevel kan vise sig at få afgørende betydning i årene fremover.De sidste 10 år har de enkelte kommunale forvaltninger været tvunget til at spare 2 pct. årligt som så efterfølgende kunne fordeles rundt af forligspartierne. Det kaldes i øjeblikket prioriteringsrummet, men er bedre kendt som grønthøsterbesparelserne.

Budgetprocedure og -forhandlinger har hidtil haft en form, som egnede sig til, at borgmestre i spidsen for holdningsløse partier kunne rage ressourcer til »deres« område på bekostning af de, som ikke deltog. Man anså det som en partitaktisk gevinst, da borgmestergerninger og parti skal identifi ceres med hinanden. Om foråret puklede fagudvalgene med at udmønte 200 mio. kr. i besparelser. Under efterårets forhandlinger blev byttet fordelt af de partispidser, der var med om bordet..

Fremover er Grønthøsteren ændret således, at besparelserne først kommer i spil i efteråret, så dem der leger julemænd på deres eget område samtidig skal agere bøddel på andre områder. Det bliver derfor ikke helt så nemt at skære ned. Fremover vil det være tydeligt, hvem der fører kniven, og politikerne skal derfor også efterfølgende stå til ansvar for besparelserne.

Det betyder ikke, at der ikke fremover vil blive skåret ned. Regeringens loft for realvæksten bliver brugt som argument for, at der skal prioriteres. Og forvaltningerne er fortsat forpligtet til at komme med spareforslag. Men de automatiske grønthøsterbesparelser afl øses af et gennemsigtigt system, hvor budgetpartierne er tvunget til at svare for sine nedskæringer.

Der er grund til at håbe, at det betyder, at der fremover kommer en mere fornuftig og saglig linie i udviklingen af den offentlige service i stedet for den partitaktiske zig-zag kurs, der hidtil har karakteriseret Københavns Kommune.

Kammeratlige hilsner
Mikkel Warming, socialborgmester
Per Bregengaard, gruppeformand