Leder

En høflig tone er ikke nok!

Af næstformand Jan Hoby

Forstil dig at du blev talt til med venlighed, anerkendelse og høflighed. Men du blev behandlet med ligegyldighed, disrespekt og forhaling. Det ville næsten være bedre med den rene vare. Men for rigtig mange københavnske forældre til handicappede børn står valget mellem en dårlig løsning eller en dårlig behandling. Og sådan har det været i årevis.

Danmark og 83 andre lande underskrev FN’s Handicapkonvention den 30.marts 2007 og har dermed forpligtet sig til at ratificere konventionen - dvs. tilpasse landenes lovgivning og gøre tiltag, der forbedrer handicappedes rettigheder og forhindrer diskriminering.

Den 28. maj 2009 besluttede et enigt Folketing at ratificere Handicapkonventionen. Læg så dertil Salamanca-erklæringen fra 1994, som er en international erklæring om alle børns ret til uddannelse uanset handicap.

Men det virker som om, at kun ånden i de internationale aftaler lever i Københavns Kommune - ikke i handlingerne.
Forældre til børn med handicap i København oplever trods politiske løfter fra socialborgmester Mikkel Warming, om bod og bedring for seks måneder siden, fortsat et sandt ’sagsbehandlingshelvede’.

Under stor mediebevågenhed i marts i 2013, lagde socialborgmester Mikkel Warming sig fladt ned og undskyldte overfor forældre til børn med handicap, for det kaos der hersker i Handicapcenter København. En fejlprocent i sagerne på 70 taler sit eget tydelige sprog. Forældrene oplevede kommunen som en modstander der talte pænt (men først fra april 2013), og aldrig handlede kun forhalede.

Men som det tit sker, når mediernes bevågenhed er ovre går alt i sig selv igen. Det gælder også den uværdige behandling af forældre til børn med handicap i København. De lovede forbedringer i Handicapcenter København kom aldrig.

Derfor dannede forældrene Facebookgruppen ”Børn med handicap i København,” som siden januar er vokset til 332 forældrepar. Der også har lavet markeringer foran Københavns Rådhus (se artikel side 13).

Der sidder stadig mange børn rundt omkring, som ikke har været i skole i flere år – i Danmark har vi undervisningspligt! - og mange forældre bliver fyret fra deres job, fordi de ikke får bevilget nødvendig børnepasning. Forstil dig blot, hvad der ville ske, hvis der ikke var pasningsgaranti til byens børn uden handicap. Situationen i Handicapcenter København og dermed Socialforvaltningen har store menneskelige omkostninger – for både børn og forældre. Handicapcenter København har nemlig en stor andel i, at børn og familierne bliver dårligere, end de kunne have været.

For mange forældre er Handicapcenter København blevet en stressfaktor i deres liv, i stedet for at være et redskab til at understøtte, hjælpe og afhjælpe forældre og deres børn i en meget vanskelig livssituation. Handicapcenter København er mere end et politisk problem, det er en grundlæggende systemfejl. En systemfejl ved navn LEAN, som er en slags markedsgjort anoreksi. En systemfejl der fortæller en historie om, at Socialforvaltningen (SOF) i København er ude på overdrevet i markedsgørelsens inhumane logik og praksis.

Det er gået for vidt i SOF og det har store menneskelige omkostninger. Det er tilmed sket på en ’rød’ vagt. Mikkel Warming har hidtil skudt skylden på en kompliceret lovgivning, men han erkender nu under kraftig pres, at der også har været andre svigt.

Flotte ord og hensigter er aldrig nok. Det er handling der tæller. Men hvorfor ændrer politikere og forvaltningssystemet først adfærd, fejl og mangler, når pressen afslører dem?

Det er uværdigt, utroværdigt og umenneskeligt. Hvordan vi som samfund behandler vores svageste og mest udsatte siger meget om os alle – og i denne sag er det ikke kønt.

Lad os håbe at den nye socialborgmester, det nye politiske udvalg og direktionen meget snart får sparket markedslogikkerne ud af Socialforvaltningen. Der er nemlig hårdt brug for, at mennesket kommer i centrum: uanset om man er ansat, borger, pårørende eller et menneske med særlige behov.