Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Hvad siger Københavns politikere
Udsatte unge
Fritidstilbuddene begrænses som følge af skolereformensudvidelse af skoledagen. For at modvirke tabet af en stor gruppe børn til gadehjørner og andre uheldige sammenhænge, er der i budget 2014 taget hul på etableringen af 700 nye juniorklubpladser i de mest belastede områder. Men der er ikke lavet udvidelser på fritidsklubberne. Hvordan spiller det sammen med ønsket om chancelighed og bekæmpelse af ulighed?
Hvad skal der ske for, at de store skolebørn ikke tabes på gulvet?
Jesper Christensen (S):
”Vi har i København vedtaget, at der skal være plads til alle 10-11-årige, men det skaber et øget behov for at etablere fl ere pladser til de 12-13-årige. Derfor får 700 nye
juniorklubpladser indirekte en positiv effekt for fritidsklubbørnene. Det betyder dog ikke, at der ikke skal findes flere pladser, for der er en stor tilvækst af børn og unge i København.
Socialdemokraterne arbejder også for, at der bliver indført pladsgaranti for de 12-13-årige. Med budgettet blev der desuden sat gang i en langsigtet analyse af fremtidens fritidstilbud, og her er det helt afgørende for mig, at vi får taget hul på en diskussion om, hvordan vi skaber det bedste og mest attraktive fritidstilbud for hele 6-18-års-området i samspil med en ny spændende folkeskolereform. Vi skal sikre, at børn og unge får et tilbud, de ikke kan sige nej til – så især de udsatte ikke bliver overladt til sig selv.”
Morten Kabell (EL):
”Jeg er glad for, at der kom penge til 700 juniorklubpladser.
Men hele klubområdet trænger til en udvidelse for at der er plads til alle. Det vil være i fokus for Enhedslisten i den kommende valgperiode.”
Ninna Thomsen (SF):
”I budgetforhandlingerne løftede vi i SF ønsket om flere klubpladser. Vi løftede også ønsket om at etablere flere specialklubpladser, men der var ikke penge til det hele. Jeg tror, at alle politikere kommer til at følge både fritids- og klubområdet tæt i årene frem. Skolereformen vil forandre området og i det felt skal vi fi nde ud af, hvad der er af behov og hvordan vi sikrer, at fritids- og klubområdet også fremadrettet spiller en stærk og væsentlig rolle i både det brede arbejde med børn og unge og i relation til det mere
socialpædagogiske arbejde med udsatte børn og unge. I SF arbejder vi for, at der er et helhedssyn på barnet. Ligesom vi tror på, at barndommen ikke bare er ren og skær forberedelse på voksenlivet. ”
Anna MeeAallersleV (R):
”Vi er helt bevidste om, at fritidsklubberne ikke er blevet passende demografi reguleret over nogle år. Det er for tidligt at sige, om fritidstilbuddene bliver begrænset af skolereformen, eller om det bliver en ny start for et bedre samarbejde mellem skoler og klubber. Det er meget vigtigt for os radikale, at det bliver det sidste, og derfor har vi også bedt om en undersøgelse af, hvordan fx, den gratis klub har påvirket normeringen på området.
Vi er optaget af, at det samarbejde, der kommer om eftermiddagen, skal være præget af ligeværd i respekt for de forskellige fagligheder. Det skal ikke være en undervisningsstyret faglighed, der alene styrer, men et samarbejde, der bringer alle fagligheder i spil, herunder en faglighed, der tager højde for de udsatte børn også.”
Pia AllersleV (V):
”For Venstre er det vigtigt at inddrage kultur og fritidslivet – og de frivillige i det her spørgsmål. Juniorklubberne kan være fint, men hvorfor ikke arbejde på at skabe et bedre samspil mellem skoler, fritidshjem, klubber og foreningslivet. På den måde udnytter vi for alvor alle de ressourcer, der er til stede.”
Ayfer Baykal SF):
”Helhedsskolen sikrer skolebørnene en mere aktiv hverdag. Det er godt for indlæringen. Samtidig bliver der bedre muligheder for lektiehjælp, hvilket særligt er til gavn for børn, der ikke kan få hjælp med lektierne af deres forældre. Men selvfølgelig skal der også være tilbud til børn i alle aldre, når de får fri for skole. I de første udviklingsplaner for vores udsatte bydele, er der netop meget fokus på, at vi skal skabe gode fritidstilbud til de ældre børn.”
Rikke Lauritzen (EL):
”Det hænger ikke sammen. Og jeg ærgrer mig over, at vi kun fik plads i budgettet til 700 nye juniorklubpladser. Hele klubområdet trænger til en voldsom udvidelse. Det skal der være fokus på de kommende fire år. Og jeg tror i virkeligheden, det – med folkeskolereformen – er nu, der er en åbning til at gentænke hele fritids- og klubpædagogikken.
Det fik Enhedslisten i øvrigt med ind i budgetteksten, og det skal vi holde fokus på de kommende år.”