Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Opbyg en digital kultur i daginstitutionen
Det er ikke noget valg, om pædagogisk personale skal inddrage Ipads og computere i dagtilbuddene – det er et vilkår. derfor skal pædagoger gribe den digitale bold og behandle de nye medier som alle andre pædagogiske værktøjer, mener undervisere på Pædagoguddannelsen Sydhavns nye digitale medie-linjefag.
Tekst: Tine Boel Sejbæk
Digitale medier er (endnu) ikke integreret som en naturlig del af børns hverdag i dagtilbuddene. Børn mødes groft sagt stadig med et smil, når de tager en bog eller et spil ned fra hylden for at blive klogere – men med rynkede pander, når de vil åbne en computer.
Men ifølge Frank Støvelbæk er det ikke et valg, om man vil bruge it i daginstitutioner. Det er et vilkår.
”I alt for mange år er der blevet talt om: hvorfor skal vi inddrage it? Er det nu også nødvendigt? Men vi burde altså efterhånden være kommet en smule længere. Det er en del af kulturen, og næsten alle børn betjener sig af digitale medier. Det handler ikke om hvorfor vi skal men om, hvordan vi skal gøre det”, siger Frank Støvelbæk, som er en af initiativtagerne til det nye linjefag ”Medie, kreativitet og digital kultur” på Pædagoguddannelsen Sydhavn.
I et moderne samfund er det lige så vigtigt at kunne håndtere digitale medier som at læse, skrive og have en sund krop. Alligevel er der en tendens til, at man i dagtilbud er berøringsangste over for digitale medier, mener Frank Støvelbæk.
Den skyldes bl.a., at mange pædagoger tror, de selv skal være it-eksperter for at inddrage digitale medier. De synes, de skal vide mere end børnene, og så bliver de nervøse.
”Men pædagoger skal først og fremmest være pædagoger og inddrage digitale medier som alle mulige andre ting, fx perleplader og brætspil. De skal være nysgerrige og klar til at udforske mulighederne med alt fra kameraer, video, digitale mikroskoper og tablets – sammen med børnene”, siger han.
Se mulighederne i de nye medier
Frank Støvelbæks pointe er også, at dét at skabe en digital kultur ikke handler om mængden af udstyr. Det handler om, hvordan man håndterer det udstyr, man har. Børnehavebørn bliver ikke nødvendigvis klogere af, at man køber 14 Ipads.
Men af, at de voksne i børnehaven er åbne og nysgerrige overfor de digitale medier.
Frank Støvelbæk mener også, at det er omsonst at sende pædagoger på ”dippedut kurser” a la it-kørekortet. Det er noget andet, der skal til for at komme teknologi-angsten til livs. Det er en holdningsændring, så pædagoger i højere grad
bliver i stand til at se mulighederne i de nye medier – så de synes, at det her er sjovt.
Det kræver bl.a., at en eller flere af de ansatte tager efteruddannelse eller en diplomuddannelse i digitale medier - og at man siden snakker om det i personalegruppen.
”Det handler om at se digitale medier som en mulighed i stedet for en begrænsning. At se det som noget, man rent faktisk kan bruge, i stedet for .. ”Uha, det her kan blive set som pædofili, vi tør ikke tage billeder af børnene”. I stedet kan man spørge:”Hvordan kan vi bruge digitale medier, så ingen misbruger det?”, siger Frank Støvelbæk.
Børn skal have digital dannelse
Konsekvensen af, at der stadig mangler fokus på digitale kompetencer i dagtilbud, er, at børnene ikke lærer at omgås digitale medier på en klog og kritisk måde – de kommer ifølge Frank Støvelbæk til at mangle digital dannelse.
”Som det er nu, bygger man ofte ikke videre på de digitale kompetencer, som de fleste børn har med hjemmefra. Effekten af it i indskolingen bliver dermed ringere”, siger han.
Det handler om, at pædagoger og børn sammen eksperimenterer med de nye medier. Og at pædagoger italesætter den måde, børn sætter sig selv i scene på, bl.a. hvordan de tager billeder af hinanden og viser sig selv frem. Man kan dermed lægge kimen til den digitale dannelse, børnene siden får brug for på fx facebook, allerede i børnehaven.
Digital dannelse handler også om, hvordan man kan bruge digitale medier på en kreativ og kritisk måde.
”I mange daginstitutioner er det sådan, at hvis man endelig tager de digitale medier ind, så fylder man Ipads´ene med bevidstløse apps, hvor mange af dem tilhører en pædagogik fra 60´erne. Hvor barnet f.eks. skal trykke på en knap, og så siger en stemme ”dyyygtig”. En pædagogik man på ingen måde ellers ville bruge i danske daginstitutioner”.
”Det handler både om at være kritisk og kreativ. Og gerne bruge digitale medier på en anden måde i daginstitutionen end hjemme”, siger Frank Støvelbæk.
Fx kan man tage Ipad´en med en tur i skoven som et værktøj til at søge viden og til dokumentation. Er der noget, man bliver i tvivl om - ”hvad er det her for en plante eller svamp?”
- tager man lige et billede med Ipad´en. Og så kan man se det på Nettet, når man er hjemme igen.
Fortæller historie med Ipad´en
Digitale medier kan også styrke børns sproglige udvikling.
Fx kan børn bruge tablets til at fortælle historier ved at bruge billeder og lyd. Det giver dem mulighed for at være aktive producenter frem for passive konsumenter. Der er bud efter mange forskellige slags færdigheder, når børn bruger en tablet: du kan være kreativ og tegne, lave musik, synge, tænke logisk eller fortælle historier med ord, lyd og billeder.
”Vi skal selvfølgelig hele tiden huske, at det stadig er pædagogikken og ikke teknikken, der bestemmer. Hvis man f.eks. har en Ipad med i skoven, skal skovturen jo ikke handle om Ipad´en. Dens rolle er at være med til at fastholde nogle af de indtryk, børnene får derude, med billeder, lyd og film”, siger Frank Støvelbæk
Mange pædagoger er ”digitale indvandrere”. De er opvokset i en tid uden computere – og det er en del af forklaringen på den tøven, nogle kan have over for de nye medier.
”Nogle pædagoger ser det digitale som et fremmedlegeme, der kommer og vil tage fokus fra alle de gode ting, de gør. Det er ikke meningen. Det er et redskab, som man kan bruge sammen med de ting, man i forvejen lægger vægt på”, siger Elisabeth Perret-Gentil, der underviser på det nye linjefag på Sydhavnens Pædagoguddannelse.
Hvis man som institution er glad for naturen, er digitale kameraer fx oplagte, mener hun. Man kan bl.a. arbejde med, hvilke smådyr der gemmer sig under stenene i skoven... og her er kameraet genialt til at gå på opdagelse og få sanseoplevelser - og fastholde dem via kameraet.
Et andet eksempel er nogle studerende, der tog en gruppe børnehavebørn med ud på en forhindringsbane og lod børnene filme hinanden.
”Det var ekstremt motiverende i forhold til at få børnene til at bevæge sig - de skulle straks tilbage og se, om man kunne se røgen af dem på billedet. Eller om det var lykkedes at fange dem på kameraet, når de hoppede højt.”, siger hun.
Elisabeth Perret-Gentil fremhæver – som modvægt til Ipad´en som en ren spillemaskine - apps som ”fotohuskespillet” og ”Puppet Pals”.
”Det handler for pædagoger om selv at vælge, så det ikke er markedet, der styrer”. Og bruge det, når det giver mening.
Ligesom en fodbold. Den er rigtig god at spille med, men man har den heller ikke med i rundkreds”, siger hun.
Skattejagt med GPSI børnehaven Brobækhus i Gentofte har de i de sidste 15 De lader fx børnene fotografere det, de er optaget Brobækhus er en udebørnehave, så de kombinerer i høj Brobækhus har sammen med flere andre lokale børnehaver ”I og med, at vi er en udebørnehave, har det været svært ”Vores Ipads kan ikke spille spil som angry bird. Vi vil
|
Luk det digitale ind i varmenSådan kan I bl.a. gøre det: Kilde: Professionshøjskolen UCCs hjemmeside |